Det er da klart, at det ser ud som et brud på religionsfriheden og et alvorligt indgreb i en forældres liv, når man nægter en far samvær med sit barn, hvis han tager barnet med i pinsekirken. Man fornemmer måske også et ukendskab til, at pinsekirken er et meget anerkendt kirkesamfund og oven i købet det største i verden, så derfor synes det urimeligt. Men måske handler det om den aktuelle pinsemenighed, som måske er usund. Der findes bestemt også usunde folkekirkemenigheder. Hvad menes der så med usund? Det kan være vanskeligt at definere. Men jeg personligt ville kun tage mit barn med, hvis der er en atmosfære og en ånd af kærlighed,frihed og glæde. Sådan skal der være i en kristen menighed.

Jeg er meget enig med Frydkjær i betragtningerne omkring samkvemsret og gudstjeneste besøg i en pinsekirke. Det er vigtigt at bemærke, at pinsekirken er et anerkendt trossamfund og at pinsebevægelsen er den hurtigst voksende kirkelige gruppering i øjeblikket.

Om der skulle være noget usundt i pinsemenigheden i den aktuelle sag, skal jeg ikke kunne sige. Men hvorfor skulle der være det?

Jeg tror, at hele sagen mere handler om ukendskab til hvad pinsekirkerne står for.

Endelig ved vi ikke om den pågældende mor af den ene eller anden personlige grund har modsat sig barnets tilstedeværelse ved gudstjenesterne og at myndighederne har lyttet til hende mere end til faderen.

Bjarne Nederby Jessen

Kære Frydkjær.


Du skrev:
Det er da klart, at det ser ud som et brud på religionsfriheden og et alvorligt indgreb i en forældres liv, når man nægter en far samvær med sit barn, hvis han tager barnet med i pinsekirken. Man fornemmer måske også et ukendskab til, at pinsekirken er et meget anerkendt kirkesamfund og oven i købet det største i verden, så derfor synes det urimeligt.

Et brud på religionsfriheden ? Hvis religionsfrihed og alvorlig indgreb i hvis liv?

Hvem interesserer sig for barnets religionsfrihed og liv ? Det gør jeg, jeg ved at det er der også mange andre der gør, heldigvis for det.

Jeg skal ikke gøre mig særlig klog på Pinsekirken, den ved du sikkert meget mere om end jeg. Dog jeg ved at selvom noget er det største i verden og et anerkendt trossamfund behøver det pr. automatik ikke at være iorden alle steder.

Kære Bjarne.

Jeg er lidt ked af du ikke har svaret på mine sidste indlæg til dig, men du har sikkert en god grund til det.Skulle du alligevel finde det relevant, vil jeg blive glad for et svar.

Du skrev:
Jeg er meget enig med Frydkjær i betragtningerne omkring samkvemsret og gudstjeneste besøg i en pinsekirke. Det er vigtigt at bemærke, at pinsekirken er et anerkendt trossamfund og at pinsebevægelsen er den hurtigst voksende kirkelige gruppering i øjeblikket.

Jeg er ked af at måtte gentage mig selv, men din påstand er ingen garanti for at det er et sundt miljø alle steder.

Du skrev:
Om der skulle være noget usundt i pinsemenigheden i den aktuelle sag, skal jeg ikke kunne sige. Men hvorfor skulle der være det?

Du får det til at lyde som det mest utænkelige i verden at der skulle være noget galt i en Pinsemenighed. Har du styr på hvad alle i Pinsekirken foretager sig i DK ? Nej det tror jeg ingen kan have. Så igen... Vi ved det ikke..

Du skrev også:
Endelig ved vi ikke om den pågældende mor af den ene eller anden personlige grund har modsat sig barnets tilstedeværelse ved gudstjenesterne og at myndighederne har lyttet til hende mere end til faderen.

Jeg er fuldt ud sikker på at moderen i dette tilfælle har en særdeles god og personlig grund til at hun ikke ønsker sit barn i Pinsekirken.
Påstanden om at Statsforvaltningen har lyttet mere til hende end faderen, vidner om at du ikke har siddet i den situation selv og ved hvordan sådanne møder foregår.

Der skal tungt vejende grunde til at få indskrevet et hvilken som helst vilkår i en samværs resolution.

Hilsen En mor

Til En mor!

Jeg er ked af det, hvis der er noget, jeg har undladt at svare dig på. Det har ikke været tilsigtet. Måske skal du gentage dine spørgsmål i denne tråd, så jeg ikke skal sidde og lede efter det.

Jeg oplever, at du er meget engageret i dette emne og er det fordi, du selv har oplevet problemer på denne front. Var det omkring Evnagelist - eller husker jeg forkert.

Det er nu ikke afgørende for mig, hvilket trossamfund, der er tale om. For mig er religionsfriheden vigtig, men jeg tænker også på barnets tarv, men det sidste kan det somme tider være svært at tage stilling til udefra. Der kan være så meget, der gør sig gældende - hos begge forældre.

Og så til dine kommentarer. Det er IKKE nogen påstand, at pinsebevægelsen er den hurtigst voksende kirkebevægelse i dag. Det er heller ikke nogen påstand, at pinsekirken er et anerkendt samfund. Men du har ret i, der ikke kan udstikkes garantier på den baggrund. Jeg har da også i det tidligere indlæg skrevet, at der kan findes ekstremer mange vegne - også i folkekirken.

Men jeg har stadig svært ved at forstå og acceptere, at en far nægtes samkvem, fordi han tager sit barn med til gudstjeneste. Enten er der flere og andre årsager, som vi ikke kender til eller også bryder man med religionsfriheden.

Du skriver til mig: "Du får det til at lyde som det mest utænkelige i verden at der skulle være noget galt i en Pinsemenighed." Det var da noget af en påstand. Skulle jeg så også sige, at du virker som om, du er sikker på, at der er noget galt i den pinsemenighed?

Du skriver videre: "Jeg er fuldt ud sikker på, at moderen i dette tilfælle har en særdeles god og personlig grund til at hun ikke ønsker sit barn i Pinsekirken." Hvordan kan du være så sikker på det? Hvordan kan du vide, at moderen ikke har et ønske om at ramme faderen og så bruger den med pinsekirke og hvordan kan Statsforvaltningen bruge argumentet med pinsekirken uden, at der har været tale om noget meget grelt, noget som jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig?

Med venlig hilsen
Bjarne Nederby Jessen

PS Jeg synes altid, det er ulykkeligt, når ægteskaber går i stykker, men det sker. Og når det sker, er det vigtigt, at begge forældre opfører sig på en sådan måde i forhold til barnet, at barnet mærker mindst muligt til skilsmissen. Det handler jo om barnets tarv.

Kære Bjarne.

Ja jeg er meget engageret i disse sager, da jeg gennem de sidste 5 år har mødt, og hørt om børn som virkelig er blevet skadet at deres ophold eller besøg i flere forskellige troessamfund.

Du kan sige at jeg repræsenterer de forældre der ikke har overskudet, modet eller brede skuldre til at stille sig offentlig frem i en debat.

Nej du husker ikke forkert. Jeg blev skilt fra min daværende mand da han valgte at blive en del af Evangelist og jeg og børnene ikke havde lyst til at deltage. Den slagt accepteres ikke af Christian Hedegaard.

Nok om mig, tilbage til sagen.

Du skrev:
Det er nu ikke afgørende for mig, hvilket trossamfund, der er tale om. For mig er religionsfriheden vigtig, men jeg tænker også på barnets tarv, men det sidste kan det somme tider være svært at tage stilling til udefra. Der kan være så meget, der gør sig gældende - hos begge forældre.

Det vil jeg give dig fuldstændig ret i, der er mange factorer der spiller ind i disse sager.

Du skrev:
Du skriver til mig: "Du får det til at lyde som det mest utænkelige i verden at der skulle være noget galt i en Pinsemenighed." Det var da noget af en påstand. Skulle jeg så også sige, at du virker som om, du er sikker på, at der er noget galt i den pinsemenighed?

Det skal jeg ikke udtale mig om, jeg ved meget lidt om Pinsekirke. Men du må indrømme at der er stor modstand fra Pinsekirken i denne debat. Måske er det faderens måde at forvalte hans tro på der er noget galt med og ikke Pinsekirke.

Du skrev:
Men jeg har stadig svært ved at forstå og acceptere, at en far nægtes samkvem, fordi han tager sit barn med til gudstjeneste. Enten er der flere og andre årsager, som vi ikke kender til eller også bryder man med religionsfriheden

Jeg spørger lige igen. HVis religionsfrihed ser du helst brudt ? Barnets eller faderen ?

Du skrev:
Du skriver videre: "Jeg er fuldt ud sikker på, at moderen i dette tilfælle har en særdeles god og personlig grund til at hun ikke ønsker sit barn i Pinsekirken." Hvordan kan du være så sikker på det? Hvordan kan du vide, at moderen ikke har et ønske om at ramme faderen og så bruger den med pinsekirke og hvordan kan Statsforvaltningen bruge argumentet med pinsekirken uden, at der har været tale om noget meget grelt, noget som jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig?

Det er der ingen der kan være sikker på, der kan jo sidde nogle ignorente tåber i Statsforvaltningen som bare ikke kan lide Pinsekirken, eller måske har de gjort deres arbejde godt og fundet det bedst for barnet.

Du skrev:
PS Jeg synes altid, det er ulykkeligt, når ægteskaber går i stykker, men det sker. Og når det sker, er det vigtigt, at begge forældre opfører sig på en sådan måde i forhold til barnet, at barnet mærker mindst muligt til skilsmissen. Det handler jo om barnets tarv.

Jeg kan simpelthen ikke være mere enig med dig !!!

Mht: mine andre spørgsmål må de komme igen i et andet indlæg, dette er vist lang nok.

Hilsner fra En Mor

Til En mor!

Jeg beundrer dit engagement. Det er altid godt, når folk engagerer sig.

Tak for dine svar, som viser, at vi jo er enige i flere punkter. Jeg har kun en enklet kommentar.

Du spørger: "Hvis religionsfrihed ser du helst brudt ? Barnets eller faderen ?" Jeg ser helst, at religionsfriheden ikke bliver brudt. Men skal jeg vælge side, vælger jeg barnets. I din personlige sag handlede det om barnets religionsfrihed. Men det vi ikke noget om i den aktuelle sag.

Bjarne Nederby Jessen

citat:
Hvem interesserer sig for barnets religionsfrihed og liv ?



Barnets Liv er vigtigere end dets religionsfrihed, derfor bør barnet have samme religion som sin far og mor, ellers kommer barnet til at skamme sig, hvilket er til fare for dets liv.

Ateister der mener små piger selv er herre over hvornår de skammer sig, de bør lave en dybtgående videnskabelig redelig undersøgelse af spørgsmålet, før de begynder at lægge denne overtroiske vildfarelse til grund for deres "etik".