Den franske regering fremsætter i dag et lovforslag om totalt forbud mod burka og niqab. Men et burkaforbud be-kæmper ikke politisk islamisme. Burkaer er ikke et politisk signal, vurderer religionssociolog
"I det offentlige rum kan ingen bære beklædning, som har til formål at skjule ansigtet."
Sådan lyder paragraf 1 i det lovforslag, som den franske regering i dag fremsætter i den hensigt at forbyde niqab, burka og andre muslimske klædedragter, der skjuler kvinders identitet bag heldækkende slør.
Forslaget vil efter al sandsynlighed blive endeligt vedtaget efter sommerferien, for selvom Socialistpartiet havde foretrukket et forbud, der begrænser sig til offentlige administrationer, herunder banker og posthuse, er der flertal i det franske parlament for at forbyde niqab i hele det offentlige rum med henvisning til den offentlige sikkerhed, menneskelig værdighed og sameksistensen i det franske samfund.
Kvinder, der alligevel bærer niquab eller burka på gaden, vil kunne idømmes en bøde på godt 1110 kroner og en forpligtelse til at følge et kursus i "franske værdier". Og den, der tvinger andre til at bære burka, risikerer en bøde på op til 110.000 kroner.
De få kvinder, som er trådt offentligt frem for at forsvare deres valg af niqaben, erklærer enten, at de vil holde sig inden døre eller er villige til at betale alle de bøder, det skal være.
"Det er mit eget valg, en personlig åndelig vej. Jeg har ret til at klæde mig, som jeg vil, og loven får mig ikke til at tage niqaben af. I stedet vil jeg undgå at gå uden for en dør," siger Kenza Drider, en 31-årig kvinde fra Avignon, som i løbet af de seneste uger er blevet de niqab-klædte kvinders uofficielle talerør.
Kenza Drider er på mange måder repræsentativ for de kvinder, der bærer niqab i Frankrig, mener Raphael Liogier, religionssociolog og leder af Religiøst Observatorium ved Institut for Statskundskab i Avignon.
Han har i de seneste måneder forsket i burka-fænomenet i Frankrig, og han mener, at der vil være to reaktioner på forbuddet.
"De lidt ældre, i aldersklassen 30-40 år og og 40-50 år, som udgør to af de tre grupper af niquab-bærende kvinder, vi har identificeret, siger at de vil overholde loven ved at holde op med at gå ud. De yngre, mellem 18 og 30 år, siger, at de vil betale bøderne, for det er deres ret at klæde sig, som de vil," siger Raphael Liogier, som ikke desto mindre har konstateret, at brugen af niqab kan være stærkt svingende.
"Flere af de kvinder, vi har interviewet og fulgt gennem flere måneder, holdt op med at gå i niqab på et tidspunkt i forløbet. Andre gange har vi observeret, hvordan de bærer niqab i stærkt muslimske gader og lægger niqaben i tasken, når de opholder sig andre steder. I alle tilfælde er det udtryk for en æstetiserende, næsten narcissistisk islam, en form for muslimsk new age, hvor kvinderne taler om at få det bedre med sig selv og leve et sundere, bedre liv. Derimod er er ikke tale om en politisk form for islamisk fundamentalisme," påpeger forskeren.
"I modsætning til det islamiske tørklæde, hijab, som ofte kombineres med politisk stillingtagen, for eksempel til fordel for palæstinenserne i de besatte områder, er niqaben fuldstændig apolitisk. Kvinderne søger en ren, oprindelig islam, som den salafisterne står for. Den rendyrkede islam er fuldstændig løsrevet fra kulturelle, etniske og geografiske referencer som Saudi-Arabien eller Mellemøsten. I den forstand er det et europæisk fænomen," mener Raphael Liogier.
Derfor mener han også, at et forbud skyder forbi målet, hvis hensigten er at bremse den politiske islam.
"Det vil ikke begrænse terrortruslen, for dens tilhængere har intet politisk projekt om at skabe en islamisk stat eller overtale andre til også at bære niqab. Derimod får det ironisk nok den mere politiserede hijab til at se næsten moderat ud," konstaterer han.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk