Med udgangspunkt i Jesu sidste dage

Faber har også et fint kapitel, hvor han lader Griepenkerl læse om sin bog på internetboghandlen Amazon.com, og hvor læsernes anmeldelser bringes som en del af romanens tekst. Det gør det muligt at genfortælle og kommentere hans tekster fra flere vinkler og på en måde, som er ganske realistisk i forhold til, hvordan internettet har åbnet op for en demokratisering af adgangen til offentlige kommentarer. Det kunne være interessant at se dette udnyttet mere som litterært greb, da det jo handler om en af de mest markante forandringer i debatkulturen i flere generationer, der med mediejuristen Lawrence Lessigs ord har bragt en "read-write"-kultur tilbage efter mange års "read-only".

Men der er desværre også meget, der ikke fungerer hos Faber. Han er ikke nogen stor stilist, og selvom man forsøgsvis kan forsvare hans stil som en parodi på Dan Brown og andre med hang til krimistil og store religiøse gåder, så fylder romanen læseren med flade fornemmelser og påtagede smartheder.

Et eksempel, der åbenbart også skal tjene til beskrivelsen af Theo Griepenkerl, men som tager en god del af troværdigheden ud af oplevelsen af ham som lærd sprogforsker, er fra et skænderi med kæresten Meredith: "Denne svada gjorde hende forpustet. Den gav hende også tårer i øjnene. Afhængigt af hvordan han styrede situationen fra nu af, var hun måske kun 10 minutter væk fra et hysterisk anfald, der ville ryste hende så gennemgribende, at hun fik lyst til at trøste sig med sex bagefter. Han overvejede at vente på det. Men 10 minutter var alligevel lang tid."

Det er knap nok sjovt som parodi, og det bliver ved sådan. Men bogen er en del af det ambitiøse myteprojekt iværksat af forlaget Cannongate, og det er formentlig, og faktisk også forhåbentlig, grunden til, at denne bog er oversat til dansk.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Michel Faber: Ildens evangelium. Oversat af Claus Bech. 196 sider. 249 kroner. Tiderne Skifter