Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Folkekirken sjusker med pædofilitjek til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken sjusker med pædofilitjek

Kommenter Hold mig opdateret

Hvert tredje sogn har ikke indhentet børneattester på alle medarbejdere, der har med børn at gøre. Biskopper erkender problemet, mens kirkeministeren afviser

Mennesker, der er dømt for seksuelle overgreb på mindreårige, kan uden problemer involvere sig i arbejde med børn i en lang række af landets folkekirkesogne.

Hvert tredje menighedsråd har nemlig ikke indhentet børneattester på alle medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år, og som blev ansat eller beskæftiget, efter at loven om indhentelse af børneattester trådte i kraft i 2005.

Det viser en rundringning til 30 menighedsråd jævnt fordelt blandt alle landets stifter foretaget af Kristeligt Dagblad.

DOKUMENTATION:Citater fra samtlige 30 menighedsråd i Kristeligt Dagblads rundspørge

Dermed bryder mange menighedsråd loven, til trods for at daværende kirkeminister Bertel Haarder (V) i 2006 indskærpede kravet om at indhente børneattester over for folkekirkens præster og menighedsråd, da en lignende undersøgelse afslørede sløseri.

Annonce
Aulum Sogn i Viborg Stift er et af de sogne, der ikke har indhentet børneattest på en medhælper, der har med børn at gøre – og menighedsrådet agter heller ikke at gøre det, oplyser formand Arne Berg.

Både i Fyens Stift, Ribe Stift og Haderslev Stift har der inden for de seneste 15 år været sager om seksuelle krænkelser begået af kirkelige medarbejdere. Flere af landets biskopper medgiver, at de manglende børneattester er et alvorligt problem for folkekirken.

"Det er lovpligtigt, så vi kan ikke have, at nogle menighedsråd ikke indhenter børneattester. Vi holder loven i folkekirken. Jeg skal være den første til at tjekke op på det," siger biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen.

Flere børneorganisationer kritiserede for nylig den katolske kirkes håndtering af sager om seksuelle overgreb, og organisationerne retter nu samme kritik mod folkekirken. Ved ikke at indhente børneattester giver "vores statskirke" tidligere dømte pædofile et "potentielt helle, hvor de kan søge hen", mener formand for Børns Vilkår Peter Albæk. Og ifølge Red Barnets psykolog Kuno Sørensen står kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) med ansvaret for, at menighedsråd ikke følger loven.

"Det er et rigtig skidt tal, og det er kritisabelt, at man ikke fra centralt hold har sørget for at give de enkelte menighedsråd de nødvendige instrukser til at indhente børneattester. Mange er uvant med denne opgave og ved ikke, hvad man skal gøre, hvis der er pletter på børneattester," siger Kuno Sørensen.

Kirkeministeren bør også lægge pres på de menighedsråd, der ikke overholder loven.

Det mener dr.phil. i psykologi med speciale i børn og unge og tidligere medlem af Børnerådet Per Schultz Jørgensen, der efterlyser, at folkekirken laver kampagner, som man har gjort det i idrætslivet, hvor 96 procent af klubber og foreninger i dag indhenter attester på nye trænere.

"Det er jo hele kirkens renommé, der står på spil. Ofte er de sidste 10 procent af en gruppe næsten ikke til at få ud af hullerne. De skal lokkes og måske endda trues til at komme med – blandt andet ved en personlig opringning fra Kirkeministeriet," siger Per Schultz Jørgensen.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech afviser helt, at der er et problem:

"Der er udstedt klare regler om, hvornår menighedsrådene skal indhente børneattester, og sådan er det. Jeg er af den opfattelse, at menighedsrådene retter sig efter reglerne. Jeg ser slet ingen grund til, at de ikke skulle gøre det," siger hun.

johansen@kristeligt-dagblad.dk

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

baggrund side 9
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock