Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Direktør indrømmer fejl i befrugtningssag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør indrømmer fejl i befrugtningssag

Odense Universitetshospital.

- Mogens Juhl/Scanpix Danmark

Fakta

Sagen kort

Allerede under graviditeten blev Nordfyns Kommune, hvor parret bor, kontaktet, idet...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Direktør for Odense Universitetshospital erkender, at et psykisk sygt par ikke skulle være tilbudt kunstig befrugtning. Nu skal der være skarpere procedurer

Det var forkert, at Odense Universitetshospital hjalp et par med alvorlige psykiske problemer til at blive forældre. Sådan lyder det fra den administrerende hospitalsdirektør, Jane Kraglund, på baggrund af sagen, hvor barnet blev tvangsfjernet blot fem uger efter fødslen.

"Det er svært at sige andet, end at mange gerne ville have været denne sag foruden," siger Jane Kraglund, der dog afviser, at forløbet skal få interne konsekvenser.

Ifølge Nordfyns Kommune er faderen skizofren og har desuden tidligere været alkohol- og stofmisbruger. Moderen har diagnoserne Tourette Syndrom og ADHD, og hun var i antidepressiv behandling, indtil hun blev gravid.

Da parret modtog fertilitetsbehandlingen, vidste lægerne, at parret var kendt i systemet, fortæller kommunens borgmester, Morten Andersen (V).

Annonce
Ifølge direktør Jane Kraglund skal hospitalet altid afvise at give kunstig befrugtning, hvis der er "åbenlys tvivl om parrets forældreevne". Men det har ikke været tilfældet i den konkrete sag.

"Der har ikke været oplysninger og en fremtoning hos patienten, der gør, at der var åbenlys tvivl om forældreevnen," siger hun.

I stedet var der blot "tvivl" om forældreevnen hos parret, og så er det op til en konkret vurdering, om de sociale myndigheder skal kontaktes før en eventuel kunstig befrugtning.

"Der er altid tale om et definitionsspørgsmål. Med denne sag vil vi gå ind og vurdere, om vores egne procedurer er skarpe nok på tvivlsspørgsmål," siger Jane Kraglund, der ligeledes retter henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at få klarere retningslinjer på området.

"Der kan være grund til at tage denne definition op på landsplan," siger direktøren.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener imidlertid, at reglerne for kunstig befrugtning af barnløse par er gode nok. I stedet kritiserer han i hårde vendinger lægerne på Odense Universitetshospital.

"Det, som er sket, er forfærdeligt. De skal skamme sig på den klinik, og jeg håber, at den kommer i Sundhedsstyrelsens gabestok," har Bertel Haarder sagt til TV 2 Nyhederne.

Den udlægning er psykiatriordfører for De Konservative Vivi Kier ikke helt enig i. Hun mener, at den praktiserende læge, der har henvist forældrene til klinikken, bærer en del af ansvaret.

"I loven er det præciseret, at der er tale om et samarbejde mellem den praktiserende læge og fertilitetslægen. Jeg mener, at den praktiserende læge har et stor ansvar her, da denne er allerbedst inde i sagen," siger Vivi Kier, der ikke vil afvise at stramme op på de praktiserende lægers beføjelser, når de sender psykisk syge videre i systemet.

Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, mener, at det bør være en pligt for praktiserende læger at videregive oplysninger om deres patienter, når de henviser dem til videre behandling i sundhedssystemet. Ifølge Henrik Dibbern er reglerne i dag modstridende. På den ene side skal den praktiserende læge videregive oplysninger for, at andre læger kan finde ud af, om patienten er egnet til behandling. På den anden side skal lægerne respektere, hvis patienten modsætter sig, at oplysningerne gives videre.

/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​