Debat om konfirmation med ekko fra Reformationen

"Konfirmationen bliver i folkekirken en bekræftelse på dåben. For Luther spiller konfirmationen en vigtig rolle som børnelærdom," siger Leise Christensen.

Ude i de enkelte sogne modtog de vordende konfirmander således katekese, altså oplæring og udenadslære i bibelsteder og salmesteder. På den måde blev de klargjort til selve konfirmationen.

Godt 200 år senere får den kristne børnelærdom et markant løft. Og her lægges kimen til den sammentænkning af skole og kirke, som vi ser i dag. I kølvandet på den pietistiske strømning, som i 1700-tallet skyller hen over det protestantiske Europa, og hvor den inderliggjorte, personlige tro kommer i fokus, opstår nemlig danske rytterskoler.

I alt etableres der 240 skoler rundt om i landet, hvis formål er at undervise den brede befolkning primært i kristendom. Herved er koblingen mellem kirke og skole, mellem konfirmation og undervisning, en realitet.

"For pietisterne kan man godt sige, at konfirmationen var et led i en åndelig oprustning. Den skulle fremme det personlige gudsforhold. Men konfirmationen fik også fra nu af en særlig civilretlig dimension. Det blev ganske enkelt præstens opgave at påse, at hver konfirmand kunne sin katekismus. Hvis ikke det var tilfældet, kunne den unge ikke forlade sit sogn for at blive tjenestepige eller karl. Dermed var alle unge tvangsindlagt til at fortsætte deres konfirmationsforberedelse, indtil de kunne bestå eksamen," forklarer Leise Christensen.

I praksis betød lovforordningen, at alle rigets unge drenge og piger blev konfirmeret. Forordningen var samtidig en klar understregning af det tætte parløb, som herfra skulle herske mellem kirke og skole. Et parløb, der dog støder på en udfordring med Grundlovens indførelse i 1849. Her kommer nemlig religionsfriheden på dagsordenen og går ind og kradser i den ellers tætte forbrødring mellem skolen og kirken.

"Religionsfriheden stiller nogle nye rammer op for konfirmationen. Det er ikke længere påkrævet, at man skal lade sig konfirmere for at kunne flytte ud af sognet og tjene til føden. Der rettes et første stød mod konfirmationens civilretlige funktion," siger Leise Christensen og fremhæver året 1909 som endnu en milepæl. Her betyder en kongelig anordning, at konfirmationens civilretlige bånd endegyldigt klippes.

"Fra da af er konfirmationen et rent kirkeligt anliggende. Konfirmationen spiller som sådan ikke længere nogen rolle i forhold til det verdslige samfund," fremhæver Leise Christensen.

Men hvis man på den baggrund foranlediges til at tro, at der dermed er skabt en klar og problemfri adskillelse mellem kirke og skole, så tager man fejl.

"Grunden til, at debatten om konfirmationsforberedelsen i dag kan blive så betydningsfuld, er netop, at konfirmationen – og i særlig grad konfirmationsforberedelsen – har været integreret i vores samfund og haft sin helt naturlige plads i skoleskemaet," uddyber Leise Christensen.

På Københavns Universitet kan det dog godt overraske Bent Flemming Nielsen, lektor, dr.theol. i praktisk teologi, at konfirmationsdebatten kan blusse sådan op.

"I et større historisk perspektiv har man i reglen kunnet finde lokale løsninger, når der har været forskellige skolemæssige og kirkelige interesser på spil. Vi har set mange eksempler på, at præster og skolefolk har kunnet finde fornuftige løsninger i fællesskab," siger Bent Flemming Nielsen. Han tilføjer:

"Men når en debat som den, vi lige nu er vidne til, opstår, så skyldes det i høj grad, at folkeskolen igennem sin lange historie over flere hundrede år gradvist har selvstændiggjort sig fra kirken. Det er resultaterne af den proces, vi lige nu ser kulminere."

Bent Flemming Nielsen henviser til, at skolelovgivningen løbende er blevet revideret siden Grundloven – blandt andet med bestemmelsen fra 1975 om, at faget kristendomskundskab ikke længere skal være forkyndende, men udelukkende kundskabsmeddelende – hvormed der er blevet et tydeligere skel mellem kirke og skole.

Der er dog visse elementer i den verserende debat, der tyder på, at det ikke kun er udtryk for en religiøs kamp.

"Godt nok er der lige nu kraftige stemmer, som vil gøre op med kristendommen i det danske samfund ved blandt andet at rykke konfirmationsforberedelsen uden for skoletiden, men jeg mener ikke, at der kun er tale om en kamp med religiøse implikationer," siger religionssociolog Niels Reeh, der har skrevet en ph.d.-afhandling om religionsundervisning i Danmark i perioden 1721-1975. Han er netop nu på forskningsophold i Princeton i USA og giver herfra et bud på, hvorfor kampen om konfirmationsforberedelsen er blusset op.

"Set herfra drejer det sig også om, at folkeskolen i dag er under stort pres for at kunne bevise sin faglighed i undervisningen. Helt konkret sker dette ved, at man tester eleverne og derved lærerne og skolen," siger Niels Reeh og forklarer dermed den tiltagende kamp om konfirmandtimerne:

"Som de fleste andre sektorer i det danske samfund er skolerne i disse år under et stærkt forøget pres og synes blandt andet derfor i højere grad end tidligere at kere sig om de gode morgentimer, hvor eleverne er friske," siger Niels Reeh.

Leise Christensen fra Teologisk Pædagogisk Center kan sagtens forstå de kirkelige røster, der ønsker at fastholde denne konstellation. Imidlertid deler hun ikke den pessimisme, som slår til lyd for, at en konfirmationsforberedelse uden for skoletiden vil medføre en drastisk reduktion i antallet af konfirmander.

"Sammenligner man med eksempelvis Finland, hvor konfirmationsforberedelsen er uden for skolen, så viser det sig, at 90 procent her bliver konfirmeret mod blot 71 procent af danske unge," siger Leise Christensen.

Til gengæld kan hun frygte, at en fjernelse af konfirmationsforberedelsen fra skolen vil kunne få en social slagside:

"I det øjeblik konfirmationsforberedelsen bliver lagt uden for skolen, får den karakter af rent tilvalg. Måske med den konsekvens at børn uden megen støtte hjemmefra ikke vil vælge konfirmationen. Det vil betyde en mere elitær konfirmation, som rummer sin egen modstrid, idet ikke alle – stik imod kristendommens kernebudskab – er inkluderet i fællesskabet," slutter Leise Christensen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk