Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religiøse mennesker lever længere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religiøse mennesker lever længere

Det hjælper ikke kun mentalt, men også fysisk at tro på Gud ifølge et nyt forskningsresultat. -

- Stock.xchng

Fakta

Fakta om Harold G. Koenig

Harold G. Koenig er grundlægger af The Center of for Spirituality, Theology and Health på Duke...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

religion | bøn | tro | spiritualitet | helbredelse | sundhed
flexblock
7 debatindlæg Hold mig opdateret

Troende lever et langt sundere og længere liv end andre. Det viser ny international forskning baseret på 2500 undersøgelser om emnet

Gå i kirke én gang om ugen og lev længere. En endnu ikke offentliggjort international undersøgelse viser, at religiøse mennesker lever længere, er sundere og mindre stressede end ikke-religiøse. Det skriver videnskab.dk.

Den omfattende undersøgelse, som den amerikanske professor i psykiatri Harold G. Koenig står bag, er en systematisk gennemgang af alle videnskabelige undersøgelser, der er beskrevet i tidsskrifter på engelsk gennem de seneste ti år.

I fire år har den amerikanske professor analyseret i alt 2500 undersøgelser om tro og helbred. 

LÆS MERE OM TRO OG HELBRED

"Religiøse mennesker, som for eksempel beder dagligt og går i kirke mindst en gang om ugen, lever sundere, er mindre depressive og dør sjældnere af hjertekarsygdomme end andre", siger Harald G. Koenig.

Annonce
”Meget forskning viser, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser, færre negative følelser og flere positive følelser end andre, og det kan være, at religion i sig selv er årsagen til, at de har det godt”, siger Harold G. Koenig, der er grundlægger af The Center for Spirituality, Theology and Health på Duke University i USA. 
 
Religion giver livet indhold
Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, hvorfor religion tilsyneladende har en positiv effekt på både sind og helbred. Den positive effekt kan skyldes, at religiøse generelt lever sundere både psykisk og fysisk.

”Det ser ud til, at religion giver folk en grund til at leve. Hele 42 ud af 45 studier konkluderer, at mere religiøse oplever større mening og formål med livet”, siger Harold G. Koenig.
 
Ifølge den omfattende undersøgelse påvirker religiøsitet også menneskers følelser i en positiv retning.

”Det ser ud til, at en følelse af at være knyttet til en gud driver en religiøs involvering, som har direkte effekt på vores følelser og indirekte påvirker både social stand og negative følelser og dermed også sundhed og levetid”, siger Harold G. Koenig. 

Længere levetid
De positive effekter af tro kan formentlig direkte ses i levealderen. Harold G. Koenigs undersøgelse konkluderer, at 55 ud af 84 solide studier af levetid viser, at religiøse lever længere.

Tidligere har en amerikansk undersøgelse vist, at hvide mennesker i USA går et særligt langt liv i møde, hvis de ikke ryger, er gift, har 12 års uddannelse bag sig og går ugentlig i kirke.
Ved at leve på den måde skulle mænd vinde ti ekstra leveår, mens kvinder ifølge studiet vinder mindst fem ekstra leveår.

Kæmpe undersøgelse på vej
Harold G. Koenig er sammen med en anden sværvægter inden for området, professor i psykologi Kennet Pargament fra Bowling Green State University, ved at lægge grunden til den hidtil største videnskabelige undersøgelse af religions betydning for menneskers sundhed.

De to forskere vil dele patienter med kronisk depression i to grupper og behandle dem med henholdsvis kognitiv terapi og med kognitiv terapi med en mere åndelig dimension – for eksempel bøn.

Forsøget skal være bundsolidt i form af et såkaldt randomiseret klinisk forsøg på troende patienter inden for fem verdensreligioner: Kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme.
Planen er, at resultaterne skal ligge klar om fire til fem år.

Konklusionen på Harold G. Koenigs seneste arbejde bliver offentliggjort om to måneder i andenudgaven af Handbook of Religion and Health på Oxford University Press.
 

 

 
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Religiøse mennesker lever længere

Pictura, publiceret d.20/05 15:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Hånden på hjertet: Nu er det vel ikke fordi man er kommet til at lægge livet EFTER døden til???

Del Link

Re: Religiøse mennesker lever længere

Jørgen Christensen, publiceret d.20/05 17:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Samme resultat i koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Religiøse mennesker levede længere.

Måske burde de fromme mennesker aktivt sørge for jo før jo bedre at komme til Paradis?

Men der er jo så også meningen med tingene. Og tilværelsen. Og med en god forankring lever de religiøse også længere. På en måde helt naturligt, fordi både deres tidshorisont og livsforståelse er af længere og dybere varighed. (Tør næsten ikke skrive det ved tanken om mulige heraf provokerede FORLANGENDER med at det ikke er tilladt religiøse mennesker at have en længere tidshorisont end en sekulær narkoman.)
Del Link

Re: Religiøse mennesker lever længere

Bo Nake, publiceret d.20/05 18:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Når vi taler om religiøse mennesker, drejer det sig om alle: også Jehovas Vidner, mormoner etc. etc.
Oplysningen er vel ikke tænkt som en anbefaling af religion? Hvis den er det, kan man ikke tage emnet alvorligt.
Oscar Wilde bemærker i forordet til Dorian Gray, at det er tanker, der hærger et menneske. Og nævner som eksempel, at en biskop på firs kan være så fortryllende som en knægt på atten. ( Eksemplet gælder naturligvis kun anglikanske bisper. )
p.s. Hvis det er Frankls logoterapi, Montaigne tænker på, var det vist ikke kun religiøse mennesker, der overlevede, men mennesker med en plan og et mål. Af samme grund er Olsensbandens Egon en overlever: han har altid en plan.
Del Link

Re: Religiøse mennesker lever længere

123, publiceret d.20/05 23:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Jeg ved heller ikke hvad Montaigne tænker på, men det kunne muligvis godt være Victor Frankl.
Men det er rigtigt, som du skriver, at han betonede vigtigheden af at man fandt meningen med sit liv...som Victor Frankl citerede Nietzshe for. "Hvis man vidste HVORFOR man gjorde noget, så kunne man næsten udholde et hvilket som helst HVORDAN".
Altså hvis man vidste hvorfor man levede, så kunne man også udholde livet i en tilsyneladende meningsløs kz-lejr, som Victor Frankl også selv overlevede.
Victor Frankl nævner betydningen af en tro:
"At troen på en over-mening - hvadenten det nu forstås som grænsebegreb eller religiøst som forsyn - er af eminent psykoterapeutisk og psykohygiejnisk betydning, er indlysende. Den er skabende. Som ægte tro udspringende af indre styrke, gør den stærkere. For en sådan tro findes der, når alt kommer til alt, intet, som er meningsløst".
Victor E. Frankl: Psykiatri og sjælesorg.

Albert Camus mener, at der kun er ét væsentligt filosofisk spørgsmål tilbage: Er livet værd at leve?
I hans bog (Sisyfosmyten), argumenterer han for et dennesidigt liv uden at gøre sig noget håb om et liv i det hinsides.
Men det er måske ikke alle, som kan klare sådan en kold tyrker, da "det er tanker, som hærger et menneske", som du også nævner i eksemplet med Oscar Wildes citat.

På den måde har jeg faktisk ikke noget mod religion, hvis det bare kan gøre livet mere meningsfuldt.
Del Link

Re: Religiøse mennesker lever længere

Jørgen Christensen, publiceret d.21/05 13:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Jeg mener slet og ret at have læst den opgørelse fra undersøgelser om koncentrationslejrenes beboere, men husker ikke kilderne (har set det flere gange).

Der var for resten en glimrende usendelse i "Mennesker og tro" for nogle år siden. To danskere sad sammen med en flok tyskere i en sibirisk fangelejr efter 2. verdenskrig. Til juleaften havde den ene hugget en stump stearinlys, og de havde fået fat i Johannes-evangeliet. Så de satte sig om aftenen i barakken og tændte lyset, og den ene læste højt for den anden.

Efter en vis undren, vakte begivenheden til voldsomme følelsesudladninger hos medfangerne. Mange græd og bad, eller råbte højt. De havde set sig selv som fordømte og fortrængt datoen (Dengang, for 60 år siden, var der nok i befolkningen langt flere kristent opdragede, procentvist.)

Det blev for meget for de to danskere, der foretrak en spadseretur uden for barakken (inden for afspærringen, naturligvis). Da de kom tilbage til barakken viste det sig, at den megen larm havde alarmeret fangevogterne, som organiserede, at der kunne holdes en julegudstjeneste næste dag på snedkerværkstedet. Der blev helt overfyldt, med mange stående udenfor.

------------------------------

Så det er vel en livsopfattelse. Og den blev genkaldt, hvor fangerne pludselig dermed fandt en værdighed hos sig selv. For ellers var deres skæbne jo IKKE sørgelig. Er religion ikke netop en art menneskelig symbolisering af en livsopfattelse, som er rigtig? Og jeg ville sådan set dermed også forvente at buddhister eller taoister eller andre lignende metafysiske forståelser, måtte få en stærkere livsgnist end f.eks. en kriminel og sekulær stofmisbrugers.

I en af Saint-Exepury's bøger fortæller han om en pilot, der går ned med flyet i en ødemark. Flere uger senere kommer han levende tilbage. Da han bliver spurgt, hvordan han klarede sig, siger han, at intet dyr ville have kunnet overleve den samme tur. (Hans ånd fik ham til at holde ud.)
Del Link

Re: Religiøse mennesker lever længere

Hermafrodit, publiceret d.21/05 13:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Sidst jeg stod overfor Døden, der vendte jeg bare vrangen ud på den lede stodder, og så blev han til en evig ung skøn jomfru der laver børn med sig selv, et overflødighedshorn af LIV...
Del Link

Re: Religiøse mennesker lever længere

DCV2, publiceret d.21/05 14:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøse mennesker lever længere
Jeg kan ikke lige se det bibelske belæg for at kristne skulle leve længere i det her liv eller blive sparet for prøvelser. Jeg tror forklaringerne er ligetil og naturlige; religiøse mennesker lever mere moderat omend ikke asketisk, og i koncentrationslejrene gav deres håb dem styrke.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock