Dannelsen er på retur

Men hvad er ånd? For de fleste mennesker smager ordet af noget, der er større end dem selv. Noget uhåndgribeligt og ophøjet.

Hans-Jørgen Schanz, professor ved Institut for Idehistorie på Aarhus Universitet siger det således:

"Den tyske filosof Hegel kalder religion for det område, hvor 'folk giver sig en definition af, hvad det holder for sandt, godt og skønt'. Hvis man laver en lille omskrivning og sætter 'ånd' i stedet for ?religion?, er det ikke nogen helt dårlig definition."

En ting er sikker – så snart begrebet ånd skal indkredses, påpeger de fleste fraværet af ånd i den tid, vi lever vi.

Men selvom vi ikke kan løfte arven fra guldalderen, er vor tid så nødvendigvis åndsforladt? At mærkatet ofte klistres på de seneste årtier, skyldes en lang række tendenser, som netop er åndfuldhedens modsætninger: stræben efter materielle goder, dyrkelsen af kroppen, ophøjelsen af individet på bekostning af fællesskabet, og det store fokus på underholdning frem for dannelse. Og fraværet af idealisme, som ifølge Hans-Jørgen Schanz i høj grad hænger sammen med åndfuldhed:

"Jo mere idealistisk en kultur er, jo højere værdsætter man ånd. Den idealistiske kultur er mindre grådig og narcissistisk og mindre materielt orienteret. Idealet er højere end den enkeltes lyst og lykke. I dag lever vi i en meget lidt idealistisk kultur, og jeg mener helt klart, den danske kultur i dag er mindre åndfuld end for bare 50 år siden. Men den er ikke dummere eller klogere. Åndfuldhed har ikke noget med intelligens at gøre," siger han.

Han mener, åndfuldhed typisk hersker i perioder stærkt præget af religion. Og den har gode kår i krisetider:

"Når befolkningen i Europa har været ude i store, fundamentale kriser om liv og død, stiger ånden. Krisetider tvinger folk til at tænke over livet og døden. Mens i tider som i dag, hvor det danske samfund ikke har været udsat for noget, der er værd at snakke om siden Anden Verdenskrig, så svinder ånden," siger Hans-Jørgen Schanz.

Men burde vi ikke netop i perioder som nu have overskud til at dyrke de åndelige aspekter af tilværelsen?

"Det hører muligvis til den menneskelige dovenskab, at man ikke gider beskæftige sig med store eksistentielle spørgsmål, når man ikke har nogen problemer. I stedet dyrker man underholdning, naturvidenskab og krop," siger Hans-Jørgen Schanz.

Professor emeritus i filosofi, dr.phil. David Favrholdt mener, at kendskab til historie, kulturarv og demokrati er en forudsætning for åndfuldhed.

"Og efterhånden som man på skoleniveau fravælger de åndelige fag og underviser de unge mennesker i Helle Helle frem for ?Guldhornene?, så forsvinder åndfuldheden," siger han.

Dannelse er en forudsætning i det åndrige samfund, og her står det sløjt til, mener Favrholdt. Indtil år 2000 underviste han i filosofi på Syddansk Universitet, og der bad han altid nye studerende besvare et spørgeskema, så han fik en fornemmelse af deres viden.

"Mange af dem har aldrig hørt om Holberg, de tror, stavnsbåndet er en beklædningsgenstand, og de aner ikke, hvornår Reformationen fandt sted. Siden 1960'erne har man opdraget ungdommen til at blive harmoniske mennesker, der skal lære færdigheder frem for viden. Og dermed sker der et åndstab," siger David Favrholdt, der også skyder på massemedierne:

"Dannelsen foregår igennem medierne, og når man skal have høje seertal, konkurrerer man ikke på almen viden eller åndfuldhed, men på noget, der tiltaler fælles menneskelige instinkter: sult, tørst, sex og aggression," siger David Favrholdt og påpeger, at netop sport, krimiserier og konkurrencer som X Factor spiller på disse instinkter og derfor er vældig populære.

Også Favrholdt fremhæver guldalderen som særligt åndfuld, blandt andet fordi der i denne periode skete en frugtbar udveksling mellem videnskab, billedkunst, filosofi og litteratur:

"H.C. Andersen eller Adam Oehlenschläger kendte filosofferne og vidste, hvad der foregik inden for de førende videnskaber. Og en senere åndspersonlighed som Niels Bohr kunne sagaerne og Goethes værker udenad. I dag er der ikke nogen fysikere, der er orienterede imod kunsten, og de færreste skønlitterære forfattere ved noget om atomfysik," siger David Favrholdt.

Selvom vi på mange måder er mere veluddannede og oplyste end nogensinde, hæfter Jakob Brønnum sig ved, at biografier og kriminalromaner sælger bedst hos boghandleren. I modsætning til i 1950?erne, hvor blandt andre Martin A. Hansens roman "Løgneren" blev trykt i gigantiske oplag:

"Der læses måske som aldrig før, men det er ikke nødvendigvis stor litteratur. I 1950'erne lå 20.000 mennesker altså og læste ?Løgneren? – noget af det mest åndelige, man kan forestille sig," siger Jakob Brønnum, der også hæfter sig ved den manglende dannelse.

"Du drømmer ikke om, hvor få mennesker i dag, der ved, om Matthæusevangeliet optræder i Det Gamle eller Det Nye Testamente. Jeg kan godt høre, det måske lyder hovskisnovski. Men dermed understreger det også problematikken: Når man taler om tankegods på den måde i vor tid, ses det som udtryk for snobbethed. Mange mennesker har en ulyst til abstraktion, hvilket jeg opfatter som et udtryk for forlegenhed, fordi man er bange for at blotte sig med manglende detailviden," siger han.

Kjeld Holm er også med i koret, der mener, at vor tid fattes ånd. Som konkret eksempel nævner han den store optagethed af kroppen:

"I vor tid er vi mere optagede af legemet end af ånden. Hver gang vi tænder for Radioavisen, hører vi om, hvad der sker med vores krop, hvis vi gør sådan og sådan. Og der hvor jeg bor, kan det være svært at komme over fortovet, fordi der er så mange motionsløbere på alle tider af døgnet. Vi er umådeligt kropsfikserede og meget fokuserede på det materielle," siger han.

Kjeld Holm mener også, at den åndelige fattigdom skyldes manglende dannelse:

"Vores skole- og uddannelsessystem er evidensbaseret, og man kræver, at uddannelse skal kunne bruges. Der er ikke ret meget overskud til at anskue det som et dannelsesforløb. Uden at henfalde til nostalgi var det afgørende, da vi andre læste i 1960?erne, at man sugede viden og dannelse til sig. Det betød ikke så meget, hvad man skulle bagefter," siger Kjeld Holm.

Fortsætter næste side

Gitte Rabøl er journalist af uddannelse og direktør for Danmarks Radio Oplysning, der blandt andet producerer dokumentarer, historiske og videnskabelige programmer. Hun deler ikke de fire herrers pessimisme:

"Ånd er for mig en klangbund af viden, indsigt og værdier, der giver alt det andet, vi foretager os, et perspektiv og en dybde. Og jeg synes overhovedet ikke, vi lever i en åndsforladt tid. Men mennesker i dag søger spiritualitet og åndelighed på mange andre måder end ved at læse Guldhornene," siger hun.

Gitte Rabøl peger blandt andet på de mange mennesker, der rejser på yogatur til Grækenland, operarejse til Italien og pilgrimsrejse til Spanien for at få indhold og mening.

" Jeg oplever, at den golde materialisme har trange tider – vi er trætte af perler og pelse. Det er indholdet og relationerne, vi søger. Vi vælger ikke materialismen fra, men den er kun noget for os, hvis den er koblet med nogle værdier," siger Gitte Rabøl.

Hun mener, at det pessimistiske syn på åndens vilkår i dag skyldes, at den klassiske oplevelse af ånd og dannelse er i forandring – og hun køber ikke præmissen om, at medierne forfladiger:

"Den gode smag er blevet bred. I min stol på DR mærker jeg øget interesse fra museer, biblioteker og kulturinstitutioner, der ønsker, at vi skal hjælpe med til at gøre åndfulde emner appellerende med vores sans for formidling og kreativitet. Omvendt giver de os noget indsigt og viden," siger hun.

Gitte Rabøl var i sin tid med til at skabe DR2s profil, og en af metoderne var at lægge det, hun kalder, den "gamle bedrevidende skolemesteragtige stil" væk.

"Jeg synes, vi på medierne har en nøgle og er gode til at bruge den. Vi kan stimulere indgangen til den åndelige oplevelse ved at vække følelser. Hvis man bliver grebet af noget, får man nysgerrigheden pirret og sanserne åbnet. Og det synes jeg, medierne er uovertrufne til," siger hun.

Naturligvis findes også det overfladiske i mediebilledet, siger Gitte Rabøl, men:

"Grundlæggende er jeg overhovedet ikke bekymret. Der er masser af åndelige føde i public service. Og medierne kan levere alt fra åndelig fastfood – ikke at forveksle med junkfood – i den ene ende til gourmetmiddag i den anden," siger hun.

Og hvis Gitte Rabøl skal pege på en særlig åndfuld periode i dansk historie, er hun en af de få i rækken af kilder til denne artikel, der ikke peger på årene omkring Guldhornenes tilbliven.

"Det kan godt være, det lyder som en provokation, men jeg synes, det er nu! Udsynet har aldrig været større eller mulighederne bedre for at blive klædt på og søge fordybelse. Det er et tag selv bord, og hvis du får vakt din nysgerrighed, er det hele kun et klik væk. Det stiller nogle krav til dig, men medierne kan være med til at åbne nogle universer og tænde en flamme, så man kan forfølge et dybere spor."

vaaben@kristeligt-dagblad.dk