Tro kan flytte bjerge, siges det. Hvis man tror nok, kan tro ligefrem være med til at give mennesker et bedre helbred og et længere liv. Det tyder en række internationale undersøgelser på, og efterhånden peger flere danske og nordiske undersøgelser også i den retning.
Der er ikke længere så meget tvivl om, at tro, religion og spiritualitet har en eller anden form for indflydelse på menneskers helbred og tilstand i livet. Selv de stærkeste kritikere af den eskalerende forskning erkender, at der er noget om sagen. Ikke meget, men noget.
Det blev klart på denne uges første nordiske konference om forholdet mellem tro, helbred og håndtering af sygdom, som blev holdt på Syddansk Universitet i Odense fra mandag til onsdag.
En bred vifte af internationale og danske anerkendte forskere og fagfolk fremlagde resultater om, hvorvidt kirkegang giver et længere liv, om troende har et bedre helbred, om der er færre selvmord blandt religiøse mennesker og om andre områder i menneskers liv, hvor tro og religion siges at have en positiv indflydelse.
Mens det nordlige USA er førende og har forsket i mange år i området og så småt er begyndt at bruge nogle af resultaterne og erfaringer i den daglige behandling af menneskers helbred, så er det stadig et forholdsvist nyt forskningsområde herhjemme, hvor der er en stigende interesse for duetten tro og helbred.
Først i 2007 blev Netværk for Forskning i Tro og Helbred således etableret ved Syddansk Universitet.
Men selvom der sker meget på området i USA, er det ikke umiddelbart muligt at overføre resultater og erfaringer fra et dybt religiøst land som USA, hvor omkring 92 procent tror på Gud, til Danmark, hvor 64 procent siger, de tror på Gud, og kun to procent går i kirke en gang om ugen, selvom godt 80 procent er medlem af folkekirken.
Alligevel mener en af de mest anerkendte forskere på området, professor i psykologi, dr. Kenneth Pargament fra Bowling Green University i Ohio, USA, godt, at Danmark kan gøre mere end blot at skæve til resultaterne fra USA.
For det handler om, hvad man lægger i det at være troende, religiøs og spirituel.
Han definerer religion som en søgen efter mening i forhold relateret til noget helligt, og ifølge ham er alle mere eller mindre religiøse – i en eller anden grad.
Derfor mener han ikke, at man efterlader en stor gruppe bag sig, når man fokuserer så meget på tro og helbred.
"I USA er det ikke så stort et problem, for her siger kun omkring fem procent, at de ikke er religiøse. Mange tror ikke på en personlig Gud, men på noget, som de beskriver som noget helligt for dem. Det kan være deres arbejde, deres børn, mor, far eller kærligheden. Det samme gælder i Danmark. Her er der nogle mennesker, som ikke tror på Gud. Men de fleste mennesker tror på noget, som er helligt for dem – familien eller parforholdet. En del ateister vil sige, at naturen er et helligt sted for dem, at de har en særlig forbindelse til naturen, som er noget større end dem selv," siger Kenneth Pargament til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
"Man skal selvfølgelig oversætte forholdene i USA, men jeg tror godt, man kan sige, at tro og helbred betyder noget i Danmark også."
Kenneth Pargament er en af de førende forskere inden for psykologi og religion. Han har i mange år studeret, hvordan man kan bruge religion til at overkomme stress, sygdom og andre udfordringer.
I USA bruger befolkningen ofte religion eller religiøs praksis til at bekæmpe problemer og udfordringer. Eksempelvis brugte ni ud af 10 amerikanere religion og spiritualitet til at takle terrorangrebet i New York den 11. september 2001, og bøn er den mest brugte metode i USA til at løse problemer –mere normal end afslapning, at søge information, psykologhjælp eller receptpligtig medicin.
Men selvom mange er troende i USA, er det ikke uden problemer at få integreret troen i sundhedssystemet. Og ser man på det psykologiske område, tror Kenneth Pargament, at det hænger sammen med, at en mindre del af de amerikanske psykologer er troende sammenlignet med den øvrige del af befolkningen – kun 25 procent af psykologerne i USA tror på Gud, mens det gælder størstedelen af alle amerikanere. Alligevel kan han se, at forskningen i tro og helbred har tiden med sig. Før 1997 var der kun lavet 200 undersøgelsesstudier i engelsktalende lande om religiøs håndtering af udfordringer, efter 1997 er der lavet over 1000 studier. Han understreger, at religiøs håndtering er et kompleks område.
"For at se på religiøs håndtering må vi se på, hvordan religion virker i folks liv. Vi kan ikke bare se på, om man eksempelvis går i kirke, og om det giver et bedre liv. Det er vigtigt at se på, om man går i kirke for at få en religiøs eller spirituel oplevelse, for at sælge forsikringer eller for at blive opdateret med de sidste nyheder fra naboen," siger Kenneth Pargament, der understreger, at religiøs håndtering også kan være skadelig, selvom de fleste undersøgelser peger på det modsatte.
"I for lang tid har vi negligeret religiøs håndtering. Men heldigvis er det ved at ændre sig. Nu flytter vi os fra forskning til praksis og er ved at indføre spirituel praksis i behandlingen," siger Kenneth Pargament, efter han netop har vist nedadgående kurver på mennesker med hovedpine, der mediterer – jo mere meditation, jo mindre hovedpine.
En af konferencens andre forskere, der har taget flyet fra USA over Atlanten, er David Wulff, som har et kritisk blik på religion og helbred. Han er professor i psykologi og forsker i religionspsykologi ved Wheaton College i Massachusetts. Han minder om, at religion også kan have negativ indflydelse på menneskers liv og være skyld i skam, had, krig og andre elendigheder. Men selvom han er kritisk, kan han også se positive træk ved religiøs håndtering af problemer:
"Der er ikke nogen tvivl om, at et religiøst perspektiv kan være motiverende for nogen, når de skal takle sygdom. Men i det store hele er der meget negativt ved religion, som overskygger det positive. Eksempelvis når man dropper den medicinske behandling til fordel for bøn og religiøs hengivelse. Vi har tilfælde i USA, hvor børn dør af diabetes og andre sygdomme, fordi forældrene beder for dem i stedet for," siger han.
Flere undersøgelser har vist, at et rigt kirkeliv fører til et længere liv. Men det giver David Wulff ikke så meget for.
"Som jeg ser det, handler det bare om, at det er godt for dig at komme i et socialt fællesskab. Det kunne være alle mulige andre fællesskaber end lige et kirkeligt fællesskab, der gav samme resultater," siger han til Kristeligt Dagblad.
Men professor dr. Harold Koenig fra Duke University og Duke Medical School i USA er slet ikke enig i den kritik.
Han var måske konferencens største fortaler for at tænke tro og helbred sammen, og under hans oplæg blev der vist mange statistikker og tal for, hvor godt det er for ens velbefindende at være troende.
Tallene stammer fra en stor systematisk gennemgang af videnskabelige undersøgelser, der er beskrevet i tidsskrifter på engelsk gennem de seneste 10 år.
Involvering af religion betyder blandt andet: et større velbefindende og mere lykke, viser 278 ud af 359 studier.
Mindre risiko for depression og hurtigere helbredelse fra depression viser 204 ud af 324 studier, ligesom de fleste studier viser, at religiøse mennesker ryger mindre, drikker mindre mængder af alkohol, har bedre immunsystem, færre hjertesygdomme og lever længere.
Men selvom der var mange anerkendende blikke og spidsede ører blandt konferencens 90 deltagere, virkede alle statistikkerne fra den fremtrædende forsker som en rød klud i hovedet på en af deltagerne – en svensk kvinde:
"Er vi mindre sunde i Danmark, Norge og Sverige, fordi vi er mere sekulariserede og mindre troende? Det er ikke mit indtryk – hvordan forklarer I det?", spurgte hun Harold Koenig, der svarede:
"Nej, I er ikke mindre sunde. Men der er en sammenhæng. Man bliver nødt til at se på det individuelle plan, og hvordan en befolkning også er sat sammen, og se på køn, etnicitet, alder og andre parametre. De stater i USA med mest sukkersyge og sygdom er rent faktisk Alabama og andre religiøse stater. Men hvis ikke de havde haft troen, kunne det være, at sundhedstilstanden havde set endnu værre ud. Desuden er det da interessant, at de skandinaviske lande har mange selvmord – særligt blandt mænd," sagde Harold Koenig undrende og fik straks kamp til stregen fra endnu en fremmødt svensker – med iranske rødder.
"Sverige er et protestantisk land. I andre lande vil et selvmord måske blive forklaret med maveproblemer eller andet. Du kan ikke sammenligne de nordiske lande med USA og andre dybt religiøse lande," sagde hun og blev en af de sidste, der fik lov til at stille kritiske spørgsmål fra foredragssalen, inden dagens og de næste dages videre program tog over med forskellige internationale og danske forskeres fremlæggelser inden for emner som religion og det lange liv, tro og lungekræft, meditation og stress, energihealing og alternativ medicin samt behandling af kræftpatienter.
Ser man på den store forskning på området, tyder meget på, at det danske sundhedssystem også bliver sat på åndelig rejse.