Antallet af soldater, der søger hjælp på grund af psykiske problemer, er steget med mere end 30 procent på bare et år, viser en optælling fra soldaternes fagforening
De voldsommer scener og rå ordvekslinger mellem danske soldater i den ny Afghanistan-film "Armadillo" har ført til både forbløffelse og forargelse blandt politikere og meningsdannere herhjemme. Scenerne kommer imidlertid ikke bag på psykologer og fagfolk, der de seneste år har set en markant stigning i antallet af soldater, der slås med voldsomme efterreaktioner på deres oplevelser i krig. Helt nye tal bekræfter udviklingen:
På bare et år er antallet af hjemvendte soldater, der har søgt om hjælp på grund af psykiske problemer, vokset med godt 30 procent. Det oplyser soldaternes egen fagforening HKKF.
Foreningen havde i 2008 kendskab til 98 sager med soldater, der oplevede svære psykiske eftervirkninger. I 2009 var det tal steget til 233, og i år viser en endnu ikke færdig optælling, at tallet ligger et godt stykke over de 300, siger Yvonne Tønnesen, konsulent for soldater med psykiske efter-reaktioner i HKKF.
Der er tale om en restgruppe, som end ikke har formået at bruge forsvarets egne psykologer.
"Flertallet af dem, der henvender sig hos os, står helt alene. De kan ikke selv finde ud af at opsøge hjælp, hverken hos venner, familie eller psykologer. Den typiske besked er, at de ikke kan mere. De er meget opgivende og står fuldstændig uden støtte. Det er dem, der for alvor bør bekymre os. Og det er dem, der er kommet markant flere af," siger hun.
Også på Institut for Militærpsykologi har man registreret en stigning i henvendelser fra hjemvendte soldater. Henvendelserne skyldes ifølge chefpsykolog Vibeke Schmidt, at soldaterne møder langt hårdere kampe og oplever flere tab i den afghanske Helmand-provins, end det har været tilfældet for danske soldater i for eksempel Irak og Kosovo. Alligevel maner chefpsykologen til besindighed:
"De hårde kamphandlinger tegner sig for en del af stigningen, men den øgede efterspørgsel skyldes også, at forsvarets hjælp til de hjemvendte soldater er blevet langt mere synlig og tilgængelig, og at soldaterne har haft held til at lægge noget af macho-panseret fra sig. Det er blevet mere acceptabelt at søge hjælp, og det betyder altsammen, at vi får fat i nogle, som vi ikke havde kontakt med før. Det er en positiv udvikling," siger Vibeke Schmidt.
LÆS OGSÅ: Forsker vil forebygge soldaters krigstraumerYvonne Tønnesen er enig i, at forsvaret de seneste år har øget hjælpen til de hjemvendte soldater.
"Problemet er netop restgruppen, der trods de bedre tilbud ikke formår at tage imod hjælpen. Det er dem, der ender i en form for ingenmandsland, hvor de lever uden kontakt til arbejdsmarkedet og isoleret fra venner og familier, siger hun.
Det er også denne restgruppe, der fortsat udgør den største udfordring for militærets psykologer:
"De, der er sværest at få i tale, er dem, der venter for længe med at søge hjælp. Og sådan er der desværre fortsat mange soldater, der reagerer. Derfor er der heller ingen grund til at tro, at vi vil se færre soldater med psykiske problemer fremover. Vi vil komme til at se et efterslæb mange år frem," siger Vibeke Schmidt.
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk