Min interesse i dette spørgsmål er rent teoretisk, men jeg kunne godt tænke mig at vide hvad, der ligger i udtrykket "ukristeligt".
Man kan nok finde en del skarpe fordømmelser af sex mellem personer af det samme køn i Biblen, men man kan jo også finde meget andet, som de færreste kristne i dag vil godtage som kristeligt, selv om det bestemt er bibelsk.
F.eks. polygami. I 1781 skrev den fromme præst Martin Madan bogen Thelyphthora or a Treatise on Female Ruin, hvor han anbefaler polygami som svaret på mange sociale onder.
Bogen er en yderst omhyggelig og lærd undersøgelse af polyygami ( i formen polygyni og ikke - Gud forbyde det - polyandri ). Det er svært at komme uden om pastor Madans anbefaling af polygami, hvis det alene er et spørgsmål om institutionens bibelske grundlag.
Det er naturligvis også vigtigt at få afklaret, hvad meningen med ægteskabet er, ikke mindst i en kirke hvor det ikke længere betragtes som et sakramente. Den traditionelle opfattelse, at det er et værn omkring avlen, synes at være opgivet i dag. En populær håndbog taler derimod om ægteskabet som et parforhold til gensidig støtte.
Det morede mig derfor, at læse pastor Madans bemærkning, at hvis ægteskabet ikke tjener menneskeslægtens mangfoldiggørelse, men snarere kotrahenternes gensidige støtte og opmuntring, ville der næppe noget til hinder for et ægteskab mellem to af samme køn. Der måtte dog i så fald være med den præmis, at "cohabitation does not imply copulation" med en victoriansk formulering.

Det må jo afgøres fra sag til sag. Bibelen fordømmer direkte homoseksualitet men ikke polygami. Det bibelske belæg for at fordømme polygami er noget med, at det var Guds bud fra starten, at mand og kvinde skulle leve sammen, heraf også den bibelske symbolik om Jahves/Kristi hustru, og at polygami kun er blevet tilladt som en problematisk midlertidsløsning. Det gamle testamente indeholder talrige beskrivelser af de problemer det medfører med jalousi osv. Nu kender jeg ikke Madans ståsted, men han lyder lidt som en filosofisk herre. Var han vitterligt bibeltroende, så undrer det mig, at han går imod Paulus råd i 1 Timotheus 3:2 om at en tilsynsmand skal være "én kvindes mand" foruden at have andre ærværdige egenskaber. Det er et typisk eksempel på hvordan bibelen fremstiller dette som en idealsituation.

Jeg vil godt anbefale at nedsætte et udvalg for bevarelsen af det velsignede ægteskab som en Gudsgiven børneret.

Det bør ikke spilde sin tid på homo´er, men på kampen for børnenes RET til at vokse op med en far og en mor, der er enige.

Det bør sætte en stopper for skilsmisser og kvindens frigørelse, kvinden bør dele sin krop med sin mand og sine børn.

Madan giver en omhyggelig behandling af 1. Tim. 3,2 i samenhæng med andre steder hos Paulus.
Han bider mærket i tallet een og bruger det til et indirekte bevis for, at der må have været polygame forhold i urkirken. Det er vel plausibelt.
Han sætter dette sted sammen med 1.Kor.7,32.33, hvoraf det fremgår, at ægteskabet trækker nedad og gør mennesker for optaget af det jordiske. Så det bedste vil være, at missionæren er ugift. Madan fortolker det nævnte sted som en anerkendelse af, at der følger så mange pligter med embedet, at det vil være for byrdefuldt med flere koner. Måske. Men i så fald overser Madan, at et udbredt argument for polygami er, at flere par hænder kan udrette mere end et par. ( Den victorianske globetrotter Sir Richard Burton bemærkede om flerkoneriet i Utah, at det var nødvendigt, fordi pionerernes arbejde var så hårdt og krævende. )
Så jeg tror godt, at Madan kan gennemføre sit synspunkt, at godtager man enheden ml. GT og NT, er lovgivningen vedr. polygami ikke ændret. Han fremhæver ofte Guds uforanderlighed og den stærkere betragtning, at Kristus er lovens fuldendelse.
Madans egen hensigt var at mildne de sociale følger af utugt i sin tid. Han hævder, at en kønsakt ml. mand og kvinde de facto konstituerer et ægteskab, og at det ikke er vielsesritualet, der gør to til mand og kone, lige så lidt som det er begravelsesritualet, der hidkalder døden.
Bogen blev en succès de scandale. Bl.a. skrev hans slægtning William Cowper en kendt satire over bogen:
http://en.wikisource.org/wiki/Anti-Thelyphthora
Efter fiaskoen nedlagde Madan sit embede og tilbragte sine sidste ti år i afsondrethed med oversættelser af latinske digtere.
Kirkeligt var Madan metodist. Efter en ryggesløs ungdom som officer blev han ovendt af en prædiken af John Wesley og gjorde meget velgørende arbejde.
Problemet i dag er, at man ikke længere har en ide med ægteskabet, og derfor kan man gå ind for alt; når Madan nævner det homosekseksuelle par som en følge af opfattelsen af ægteskabet som et parforhold til gensidig opmuntring, er han både fremsynet og vittig. Det kan kun være tænkt som et argumentum ad absurdum. Men man kan ikke godtage polygami. Grunden til det er, at man frygter socialt bedrageri blandt muslimer. Måske man burde benytte situationen til både at gøre sig nogle overvejelser om ægteskabet og se mere kritisk på familiens sociale rolle i dag. Politikerne opfatter det åbenbart som en meget belastende situation at leve i familier og at avle børn. Det udløser omfattende subsidier og hjælp i alle ledder og kanter. Den meget negative opfattelse af familien, der er herskende, og som deles af mange familier, er måske et af de bedste eksempler på hvor fremskreden, den danske dekadence er.
Hvis staten alene registrerede individer med disses børn under 18 og ikke knyttede særlige kompensationer til børneavl, ville polygami næppe være et problem.

Jf wiki så var manden calvinist. Det kan måske forklare hans skelnen mellem idealet, og det der er tilrådigt for samfundet? Kunne du kaste lys over hvordan hans calvinistiske syn på tingene påvirkede hans konklusioner?

Omkring 1 Tim 3v2, så synes jeg han overser, at Paulus omtaler dette med en kvindes man sammen med andre dyder alle kristne bør have, såsom ædruelighed, sindighed og værdighed. Var der folk, der ikke levede op til det i menigheden, må jeg tro det ville blive påtalt.

Jeg ved ikke hvad, der menes med at kalde ham calvinist. De fleste engelske non-conformists er vel calvinister. Madan var dog ikke dissenter, men Anglican som Wesley.
At kravet om een ( mia ) hustru nævnes blandt andre krav, udelukker vel ikke den forklaring, jeg har taget fra ham selv, altså at det er mest praktisk med kun een kone, hvis man ikke er stærk nok til cølibatet.
Hvis det skulle være et problem med mere end een kone, savner Madan og jeg en omtale af det. Du kan ikke i NT finde et forbud mod polygami eller en kritik af det.
Madan går ud fra, at Kristus ikke ophæver loven men fuldender den.
Han ønsker derfor, at man tager den bestemmelse fra Moseloven i brug, der kræver, at en voldtægtsmænd eller bare skørlevner gifter sig med den kvinde, han har beligget, medmindre hun ikke i forvejen er gift. ( I det tilfælde skal straffen for hor bruges. )
Synspunktet kunne stadigt forekomme i det 18. århundrede. I Richardsons Clarissa Harlowe omtales det som en reel mulighed, at Lovelace gifter sig med Clarissa, efter han har voldtaget hende. Ægteskab har altså været en anerkendt retribution for voldtægt.
Min henvisning til Madan drejer sig om
1) Hvis afvisning af homoseksuelle ægteskaber begrundes på Biblens omtale af homoseksuelle, hvorfor akcepterer man så ikke polygami, når det ikke er i modtrid med Guds ord?
2) Polygami ville sagtens kunne rummes i vores samfund, hvis det ikke var for statens overdrevne subsidiering af familier.