Der er mindre og mindre opbakning til, at den danske folkekirke skal have en særlig status i forhold til andre trossamfund. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent har foretaget for Kristeligt Dagblad. Her svarer 59 procent af danskerne ja til, at folkekirken fortsat skal have særstatus, mens hele 70 procent af danskerne for 11 år siden bakkede op om folkekirkens særlige bånd til staten.

Og den udvikling kan tolkes som et tegn på, at stat og kirke vil blive skilt, påpeger flere. Tidligere biskop Erik Norman Svendsen har allerede spået, at det vil ske, og biskop i Viborg Stift Karsten Nissen erklærer sig nu enig:

"Jeg er en klar tilhænger af den folkekirkelige ordning, men stat og kirke bliver nok skilt på et tidspunkt. Der sker ting kulturelt i vores samfund, som kirken og politikerne er nødt til at erkende. Det er vigtigt, at kirken er forberedt på den situation. Det kan den blive ved blandt andet at se på kirkeforfatningen i Grundlovens paragraf 66," siger Karsten Nissen.

Han mener, der skal iværksættes et udredningsarbejde, der skal se på, hvordan man inden for rammerne af den nuværende grundlov kan give kirken større frihed vedrørende egne indre anliggender. Karsten Nissen nævner spørgsmålet om kønsneutrale ægteskaber som eksempel på en gråzone imellem statsmagt og folkekirke, som kan skabe problemer kirken.

"Det var først i 11. time, at kirken blev taget seriøst, og løsningen er nu, at et udvalg er blevet bedt om at komme med et forslag. Når man vil lovgive om forhold, der virkelig har med kirkens indre anliggende at gøre, burde der være en mekanik, hvor folkekirken automatisk bliver hørt," siger Karsten Nissen, der frygter, at det kirkelige fællesskab falder fra hinanden, hvis stat og kirke hurtigt bliver skilt ad.