De nye politiske kampagneformer og etikken

Er det etisk forsvarligt, at Labour i den nyligt overståede valgkamp i Storbritannien købte sig til lister over, hvem der var kræftramt? Labour og andre partier kan købe den slags informationer af marketingsbureauer, som igen køber dem fra offentlige eller private virksomheder.

Labour sendte de kræftramte et særligt postkort, der fortalte om partiets kræftpolitik. Fra en kræftramt kvinde medfulgte en anbefaling af at stemme på Labour.

Det er det seneste eksempel på den forrygende udvikling i de politiske kampagneformer. Partierne forsøger at meddele sig direkte til vælgerne uden om muren af kritiske journalister.

På dansk grund var Dansk Folkeparti (DF) en pioner. DF henvendte sig fra partiets start direkte til vælgerne i løbende annonce- og plakatkampagner.

Barack Obamas valgsejr i 2008 ved det amerikanske præsidentvalg speedede udviklingen op, fordi Obama gik nye veje både med hensyn til kommunikationsformer og finansiering. Danske politikere efterligner Obama ved blandt andet at satse på web-tv, nettet og sms?er.

Efterhånden skriver politikerne direkte til vælgerne over Facebook. For elektroniske medier er billigere end annoncekampagner. Og så kan man jo også prøve at få sine budskaber igennem, uden at modstanderne opdager dem. Ikke mindst De Konservative og SF sender gerne e-mails til udvalgte modtagere.

Flere partier vurderer, at man med den slags metoder også kan opbygge en følelse af loyalitet og hengivenhed hos vælgerne. Man vil gerne knytte vælgerne til sig for at modvirke den tiltagende shopping mellem partierne.