Flere helligdage i russisk statskalender

Det sovjetiske styre gjorde ved revolutionen rent bord, afskaffede samtlige statslige helligdage og indførte nye, som var mere i overensstemmelse med den sovjetiske ideologi. Juletræets gaver og juletræ blev flyttet til nytåret, påsken blev afløst af 1. maj-festlighederne, og den lange række af mindre fejringer til ære for det store antal ortodokse helgener blev udskiftet med en lignende række af professions-højtider.

Den 30. april er således brandmændenes dag, den 5. oktober er lærernes dag, og dagen i dag, den 25. maj, er filologernes – sprogforskernes – dag.

I den post-sovjetiske russiske stat har der således været en unik mulighed for at begynde på en frisk og for eksempel lade statens multireligiøse karakter afspejle sig i statskalenderen eller for helt at holde sig fra religiøse helligdage. Men i stedet er tendensen gået i den retning, at det er den ortodokse kirkes højtider, som genindføres i den russiske stat.

Spørgsmålet er, om denne tendens ikke er i konflikt med den adskillelse af stat og kirke, som er indskrevet i den russiske forfatning, konstitutionen.

Det mener Sergej Markov fra "Dumaens udvalg for offentlige foreninger og religiøse organisationer" ikke.

"Vedtagelsen af lovforslaget er ikke i modstrid med den russiske stats verdslige karakter, der er sikret i konstitutionen, men er rettet mod at forankre en vigtig historisk begivenhed juridisk ved at gøre den til en mindedag. Dagen har haft en enorm indflydelse på både de russiske og nærtliggende folkeslags samfundsmæssige, åndelige og kulturelle udvikling," lyder det fra Sergej Markov.

Helligdagen vil indgå i statskalenderen som "mindedag". Dermed er den i samme kategori som kosmonaut-dagen (12. april), solidaritet i kampen mod terrorisme (3. september), fædrelandets helte-dagen (9. december), konstitutions-dagen (12. december) samt en række andre dage, der markerer historiske begivenheder i Rusland.

Lovforslaget er blevet udarbejdet af Kulturministeriet – efter pålæg fra Dmitrij Medvedev og Vladimir Putin. Den nye helligdag kan således betragtes som led i den russiske stats ihærdige forsøg på at genopbygge en stærk kollektiv erindring omkring Ruslands historie.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en analyse af aktuelle tiltag og tendenser i internationalt kirkeliv. Annika Hvithamar er lektor og ph.d. på en afhandling om russisk-ortodoks kristendom ved Syddansk Universitet.