Marie Louise Bruun Jørgensen |
25. maj 2010
Skuespiller Marie Louise Wille, der er aktuel som Mylady i Det Kongelige Teaters "De Tre Musketerer", er vild med krimier. Og så mener hun, at den klassiske musik fortjener mere opmærksomhed
TEMA:
Mit kulturliv
Hvad er din største kulturoplevelse?
"Jeg har haft rigtig mange store teateroplevelser, blandt andet i London og Berlin, men den mest fantastiske var Bergmans opsættelse af Peer Gynt på Dramaten i Stockholm med Börje Ahlstedt i hovedrollen. Det var i begyndelsen af 1990?erne, da jeg selv boede i Stockholm. Stykket var superhumoristisk og velspillet. Jeg har stadig en masse billeder på nethinden fra det, og jeg kan godt lide, når teater gør det ved mig.
Og så var det også et meget rørende stykke. Peer Gynts elskede blev spillet af Lena Endre. Hende så jeg flere gange på Dramaten i Stockholm, og jeg var vild med hende. Hun var fantastisk rørende."
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
"Det er Jussi Adler-Olsens "Og hun takkede guderne". Jeg læste rigtig mange af hans bøger, mens jeg var gravid, fordi jeg tit lå vågen om natten. Jeg kan ret godt lide krimier – at der er knald på. Det gode ved Jussi Adler-Olsen er, at han inddrager flere plot og laver gode personskildringer. Han er meget kendt for sin Carl Mørck-serie, hvor man både følger skurkene og dem, der prøver at opklare historien.
?Og hun takkede guderne? foregår i Holland, og der er en indonesisk-hollandsk kvindelig karakter, som er meget fascinerende. Det er sjovt, at man også får indsigt i hele den store indonesiske indvandrergruppe i Holland. På den måde får man meget på en gang."
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
"Jeg tror, jeg vil sige Edith Södergrans samlede digte. Jeg kan godt lide at læse digte og har gjort det, siden jeg var en ung teenager. Der er rigtig mange kvindelige poeter, der virkelig kan noget. Edith Södergran er helt fantastisk i sit sprog, og så skriver hun med inderlighed og visdom. Jeg kan læse hendes digte igen og igen. De rører mig og udvider min måde at se verden på.
Som en del andre poeter var hun helt alene og syg og fik aldrig nogen, der elskede hende. Man kan mærke, at man som læser får virkelig meget, for hun giver al sin lidenskab til digtene. Hun har skrevet digte, der handler om ensomhed, om den kærlighed, hun ikke fik, og om angsten for døden. Hun var syg og levede med sin sygdom i mange år. Men fordi hun var en stor lyriker, kunne hun fortælle om det på en fantastisk måde."
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
"Jeg kommer ikke så meget ud i øjeblikket, fordi jeg har et lille barn. Så derfor vil jeg anbefale Jussi Adler-Olsens bøger. Det er god ferielæsning. Jeg synes, det er dejligt, at vi har en dansker, der kan skrive så gode krimier."
Hvad betyder kultur for dig?
"Kultur skal underholde, berøre og berige. Som publikum elsker jeg at blive berørt af forskellige former for kultur – musik, teater, film, bøger, digte og så videre. Men kultur er også noget, jeg selv arbejder med, så det er vigtigt for mig at give nogle gode kulturoplevelser til dem, der kommer ind og ser mig."
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
"Jeg hørte et interview om klassisk musik kontra populærmusik, hvor de talte om, at i og med at man giver så meget plads til popkultur på de store kanaler, så bliver det sværere for publikum at få den indføring, det kræver, hvis man skal blive glad for klassisk musik. Jeg ved, at visse dele af kulturlivet ikke er lige så let tilgængelige som populærkulturen, men jeg synes, vi skylder alle at blive beriget af den klassiske kultur, for den smager dybere end popkulturen. Vi skal blive ved med at sørge for, at klassisk musik får den ekstra opmærksomhed, så flest muligt kan opleve den."
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
"Jeg kan godt fascineres af opera, men det er ikke rigtig min kop te. Der kan være enkelte sangere, der synger virkelig godt og gør det helt fantastisk, men når jeg ser det på teatret, synes jeg aldrig, det lykkes uden at blive ufrivilligt komisk. Det bliver let overdramatisk og karikeret, og der er for mange ting, vi skal lade, som om vi ikke ser, for eksempel, hvis den unge Werther i "Den unge Werthers lidelser" bliver 963spillet af en 50-årig."
joergensen@kristeligt-dagblad.dk