Fire spørgsmål om nedlæggelsen af teologi i Århus

Endnu har sagen ikke udløst overvældende megen diskussion i offentligheden, hvilket nok skyldes den omstændighed, at mange synes at betragte denne sag alene som et spørgsmål om struktur og økonomi.

Jeg har dog til gode at se en strukturreform, der ikke også berører indholdet. Det er efter min opfattelse ikke muligt at skelne skarpt imellem struktur og indhold, omstændigheder og substans. Man sigter på at gennemføre reformen i et hastigt tempo, men jeg synes, at der er en række uklarheder. Derfor vil jeg gerne som biskop i folkekirken, der aftager en stor del af fakultetets kandidater som præster, og som medlem af fakultetets eksterne råd stille fire spørgsmål, som jeg håber, at Det Teologiske Fakultets ledelse vil svare på. Sagen fortjener at blive fuldt belyst.

DET FØRSTE SPØRGSMÅL er: Hvordan vil man sikre teologiens enhed? En af de væsentligste konklusioner fra evalueringen af de to teologiske fakulteter i 1999 var, at der burde være en klarere og mere tydelig sammenhæng imellem de forskellige institutter, der tilsammen udgør et teologisk fakultet. Vedrørende fakultetet i Århus anbefalede styregruppen, "at fakultetet vurderer sin egen organisationsstruktur med henblik på en eventuel forenkling. Så længe den nuværende struktur opretholdes, anbefaler styregruppen, at man arbejder videre med bestræbelserne på en styrkelse af samordningen mellem institutternes undervisningstilbud og af den egentlige tværgående undervisning og forskning mellem institutterne".

"Teologiens enhed" er ikke et præcist begreb, men de fleste er enige om, at den teologiske kernefaglighed består i en sammenhæng mellem en række bibelske, historiske, systematiske og praktiske fag, der tilsammen udgør det teologiske studiums faglige indhold, som vi i dag kender det. For den studerende er det vigtigt igennem studiet at erfare sammenhængen imellem disse forskellige fag. På den ene side kan den foreslåede nye universitetsstruktur i Århus synes at opfylde styregruppens anbefaling, fordi der sandt at sige er tale om en forenkling af organisationsstrukturen. Men på den anden side kan man frygte, at teologiens enhed vil forsvinde i den nye sammenhæng. Hvordan vil man i en ny struktur fastholde denne sammenhæng imellem de teologiske fag?

DET ANDET SPØRGSMÅL er: Hvem vil i en ny struktur træffe beslutninger om det teologiske studiums fremtid? Processen omkring fremtiden for lærerseminarierne i Nørre Nissum og Skive har vist, hvor vanskeligt det er med en beslutningsstruktur, der lægger afgørelser vedrørende disse institutioners fremtid i hænderne på en bestyrelse, der befinder sig langt fra Nørre Nissum og Skive. Nørre Nissum og Skive Seminariums fremtid afgøres bestyrelsen for Via University College i Århus.

Hvordan vil man undgå en lignende situation for det teologiske studium i Århus? Hvem afgør det teologiske studiums fremtid i Århus, efter at reformen er gennemført? Er det universitetets bestyrelse, ledelsen af det hovedområde, hvor de teologiske fag hører hjemme, eller ledelsen i et eventuelt kommende institut for teologi og religionsvidenskab? Det er afgørende, at sådanne beslutninger træffes af folk, som har kendskab til det teologiske studiums indhold og forståelse for sammenhængen mellem de forskellige teologiske fag.

DET TREDJE SPØRGSMÅL er: Hvorfor give forskningsministeren et argument for at samle det teologiske studium i Danmark ved ét universitet: det københavnske? Den samlede tilgang til det teologiske studium i Århus og København er ikke større, end at man med økonomisk fordel kunne nøjes med ét fakultet. Ved at nedlægge Det Teologiske Fakultet i Århus som et selvstændigt fakultet risikerer man at tydeliggøre just denne problematik. Det ville være en stor skam, hvis al teologi i Danmark skulle samles i København. De to fakulteter har på én gang et frugtbart samarbejde og en sund konkurrence med hinanden. Det burde være langt mere almindeligt, end tilfældet er, at teologiske kandidater i løbet af deres studietid var indskrevet ved begge fakulteter. Det giver spændvidde og horisont i et teologisk studium at blive udfordret af to forskellige historiske og teologiske traditioner.

DET FJERDE OG SIDSTE spørgsmål er: Findes der andre argumenter end økonomi og en række managementteorier for at nedlægge Det Teologiske Fakultet i Århus? Jeg skal ikke afvise, at en strukturreform kan blive til gavn for det teologiske studium, men jeg savner en åben og fri debat om dette væsentlige spørgsmål.

I 1968 kæmpede de studerende imod "professorvældet" og for den nye styrelseslov for universiteterne. Den nye styrelseslov gav alle universitetslærere, det teknisk-administrative personale og de studerende medindflydelse på universiteternes styrelse og bestemte, at dekanerne skulle vælges. Siden blev dette afløst af den nuværende lovgivning, der samler magten hos rektor, bestyrelse og dekaner, og bestemmer, at dekanerne ansættes af rektor.

Jeg betvivler ikke, at den nuværende universitetslov indebærer en række ledelsesmæssige fordele, men jeg kan ikke forstå, at en så væsentlig reform som den, der nu lægges op til ved Aarhus Universitet diskuteres så lidt. Og det er mig helt ubegribeligt, at undervisere og studerende ved Det Teologiske Fakultet i Århus, og alle vi, som har fået vores uddannelse på dette sted, tilsyneladende er så lidt optaget af forslaget om at nedlægge teologi som et selvstændigt fakultet i Århus.

Derfor håber jeg på et svar på mine fire spørgsmål.

Karsten Nissen er biskop i Viborg Stift