Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i går den fælles "Aftale om genopretning af dansk økonomi", som rummer besparelser på 24 millioner kroner. Venstres traditionelle hjertebørn, de frie skoler, skal bidrage med 643 millioner kroner over tre år. -
- Casper Christoffersen/Scanpix
Morten Mikkelsen, Henrik Hoffmann-Hansen |
26. maj 2010
Regeringens genopretningsplan koster fri-, efter- og højskoler 643 millioner kroner de næste tre år. Hver tredje højskole vil lukke, advarer skolerne
Regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan for Danmarks økonomi lægger ikke alene op til at spare på udlændinge, dagpengemodtagere, fagforeningsmedlemmer og u-landsbistand. Også friskoler, efterskoler og højskoler, som traditionelt har haft tætte bånd til regeringspartiet Venstre, vil over de kommende år miste flere hundrede millioner kroner i statstilskud.
Over de næste tre år vil de frie grundskoler miste i alt 118 millioner kroner i tilskuddet til skoledrift, og samtidig vil regeringen fjerne det befordringstilskud på 20 millioner kroner om året, som familier med lang vej til skole hidtil har kunnet få del i.
Også elevstøtten til efterskoler sættes gradvis ned, så staten over de næste tre år sparer 300 millioner kroner. Regeringen oplyser dog, at støtten omlægges, så familier med de laveste indkomster ikke berøres.
Højskolerne skal undvære 55 millioner kroner om året, som skæres fra tilskuddet til korte kurser, der varer fire uger eller derunder.
Lægger man pengebeløbene sammen, skal de frie skoler i 2011, 2012 og 2013 klare sig for tilsammen 643 millioner kroner mindre end forventet. Det vil især være svært at håndtere på skoler langt fra de store byer, vurderer skolernes foreninger.
"Der ligger et kraftigt signal i, at besparelserne vil have størst virkning i Udkantsdanmark. Ikke mindst fordi befordringstilskuddet bortfalder. Der har hidtil været en holdning langt ind i Venstre, at forældre skulle have mulighed for at vælge en friskole til deres barn ud fra en bestemt holdning. Nu er forældrene nødt til at bo tæt på skolen for at kunne få råd," siger Ebbe Liliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening.
Han vurderer, at et stort antal friskoler vil få det svært, fordi økonomien lige nu kun akkurat balancerer.
Tilsvarende ser Folkehøjskolernes Forening besparelsen som en katastrofe, der på kort sigt kan ventes at lukke 10-15 højskoler, herunder fire pensionisthøjskoler, og på lidt længere sigt kan koste en tredjedel af landets 74 højskoler livet. Især i Udkantsdanmark lever mange højskoler af de korte kurser, som nu beskæres en tiendedel af højskolernes samlede tilskud:
"Vi ser ikke kun det her som besparelser, men også som et politisk felttog mod de korte kurser," siger foreningens formand, Helga Kolby Kristiansen.
Kritikken preller af på Venstres friskoleordfører, Britta Schall Holberg (V), som siger, at fri-, høj- og efterskolerne bliver nødt til at bide tænderne sammen.
"Jeg havde da helst set, at de var blevet fritaget for at bidrage, men når vi skal samle 24 milliarder kroner sammen, er der ingen vej udenom. Forældrebetalingen risikerer at blive hævet, men hidtil har deltagerbetalingen jo ikke været nogen hindring for, at skolerne har fået flere elever. Også højskolerne har haft tilgang, og jeg frygter ikke, at de nu i stedet får tilbagegang," siger Britta Schall Holberg.
På spørgsmålet om, hvorvidt den øgede egenbetaling ikke er konkurrenceforvridende, svarer hun:
"Hvis der overhovedet er tale om konkurrenceforvridning, så er det da de private skoler, der har haft en fordel i forhold til de offentlige. Det fremgår klart af skolernes vækst de seneste år."
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkhoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad