Melodi Grand Prix heler Balkans sår

Marija Serifovic fik en heltemodtagelse, da hun i 2007 kom tilbage til Beograd som vinder af det Internationale Melodi Grand Prix. Politikerne flokkedes om hende, og hun blev hyldet af tusindvis af fremmødte fans. Serbien blev nemlig, ligesom de andre lande på Balkan, grebet. Ikke blot af musikken, som betyder alt på disse kanter og bliver spillet ustandseligt. Men også af en følelse af accept, som landet og dets indbyggere ikke havde kendt til i næsten to årtier på grund af nationalisme, krige og efterfølgende isolation.

Den aften i Helsinki havde Serbien og Marija Serifovic fået stemmer fra alle nabolandene, og det blev set som et skulderklap og starten på en proces, som stadig kører, siger Valentina Gorgievska fra Makedonien, der arbejder som kulturjournalist på avisen Shpic, og som overværede konkurrencen i Finland:

"Helsinki kunne noget, som diplomaterne ikke kunne. Eurovision samlede det tidligere Jugoslavien på trods af tidligere had og krige, og alle nabolandene gav Serbien maksimum point. Det, der skete i 2007, var et tegn på en ny helingsproces."

Dog minder en anden Balkankender og -analytiker, Chris DeLiso, om, at landene også før i tiden har stemt på hinanden. Det fælles sprog og den fælles kultur og religion betyder nemlig meget og giver landene en ensartethed, der kan være svær at forstå efter så mange års krig, påpeger han.

"Når man bor her, som jeg gør, står det klart, at folk i Balkan-regionen deler en unik kultur. At de på trods af de konflikter, der har været her i de sidste mange år, deler de samme værdier, den samme smag og sociale traditioner. Det kommer også til udtryk i musikken," siger Chris DeLiso.