Flere danske børn må vokse op i fattigdom. Det er konsekvensen af det loft på 30.000 kroner over børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre. Loftet betyder, at 13.000 flere personer i landets børnefamilier går en fremtid i fattigdom i møde, og at 55.000 i forvejen fattige danskere bliver endnu fattigere.
Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af den internationale økonomiske samarbejdsorganisation, OECD?s, fattigdomsgrænse, som herhjemme også anvendes af blandt andre De Økonomiske Vismænd.
Direktør for AE Lars Andersen kalder forslaget for "straf med tilbagevirkende kraft".
"Det handler jo om børn, der allerede er født. De skal vokse op i familier, hvor der er meget lidt at gøre godt med. Det er dem, der har hele livet foran sig, dem, vi skal leve af. Det er den næste generation af velstand og udvikling i Danmark, som vi giver så dårlig en start på tilværelsen."
Beregningerne fra AE viser også, at forslaget har social slagside. Blandt de 10 procent fattigste er det således en femtedel, der berøres af indgrebet, mens det blandt de 10 procent mest velstillede kun er en tyvendedel. Det skyldes, at de fattigste familier er mere børnerige. Samtidig rammer loftet over børnechecken ifølge beregningerne også de fattiges rådighedsbeløb hårdest.
"Man skubber simpelthen folk ud i endnu større problemer, end de allerede står i. Det er en rigtig omvendt Robin Hood, det her. Et meget associalt forslag," mener Lars Andersen.
SF?s formand, Villy Søvndal, sammenligner loftet over børnechecken med den kinesiske et-barnspolitik, der ikke hænger sammen med en dansk virkelighed.
"Vi står foran en fremtid, hvor vi har brug for arbejdskraft, og midt i en virkelighed, hvor hjælpeorganisationerne hvert år melder om flere fattige familier, der søger om jule- og feriehjælpspakker. Nu kommer regeringens spareplan til at betyde, at endnu flere børn skal vokse op i fattigdom, og at det bliver dyrere at få de børn, vi har så hårdt brug for," siger Villy Søvndal.
I Socialministeriet henviser man til, at børnechecken er en del af en skattepolitisk aftale, og at det derfor er skatteminister Troels Lund Poulsen (V), der skal udtale sig. Han anerkender ikke den relative økonomiske fattigdomsgrænse, som AE tager udgangspunkt i.
"Jeg vil heller ikke kalde det en analyse, men et partsindlæg i debatten. Jeg kan ikke se (i analysen fra AE, red.), hvad der ligger bag af tal. Og jeg kan ikke forholde mig til et partsindlæg, der ikke lægger nogen beregninger frem," siger Troels Lund Poulsen.