Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Klimaets storhedstid er ovre i denne omgang til din ven.
Klimaets storhedstid er ovre i denne omgang
Billedet er fra den store klima demonstration i København på vej fra Christiansborg til Bella Centret ved COP15 i København. -
- Torben Huss/Scanpix Denmark
Klimaet har de seneste fem år redet på en bølge af opmærksomhed, men meningsmålinger tyder på, at der kun er små skvulp af interesse tilbage
Det har altid været op ad bakke for klimaaktivisterne i USA, men selv de små landvindinger, de måtte have vundet i forhold til at få deres landsmænd engageret i klimaspørgsmålet, er nu sat over styr igen. En meningsmåling fra Gallup viste for nylig, at næsten hver anden amerikaner, 48 procent, mener, at risikoen for global opvarmning er overdrevet. Det er den højeste andel i 13 år.
Samme tendens gør sig gældende i Europa og Australien, hvor tilsvarende meningsmålinger viser, at klimaforandringerne er langt fra at holde folk søvnløse om natten.
"Opmærksomheden er skiftet til klimaskeptikernes side, og det er et stort, stort problem. Det sker, samtidig med at der er en overvældende videnskabelig enighed om, at klimaforandringerne er en reel trussel. Men meningsmålingerne styrtdykker," siger Ben Stewart, talsmand for miljøorganisationen Greenpeace, til den amerikanske avis New York Times.
Herhjemme forklarer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen den vigende interesse med, at klimaet som fænomen har haft sin tid på præcis samme måde, som den politiske forbruger havde det i slutningen af 1990?erne. Et politisk tema holder sig typisk på toppen tre-fire år, hvorefter det klinger af og bliver erstattet af et andet.
Annonce
"Det hænger blandt andet sammen med, at når trendsætterne opdager, at alle andre også går ind for at gøre noget for klimaet, så begynder de at finde på noget nyt. Hvis man opfatter sig selv som anderledes og nyskabende, er der jo ingen fidus i, at alle er enige med en," siger han.
Samme tendens gør sig gældende i Europa og Australien, hvor tilsvarende meningsmålinger viser, at klimaforandringerne er langt fra at holde folk søvnløse om natten.
"Opmærksomheden er skiftet til klimaskeptikernes side, og det er et stort, stort problem. Det sker, samtidig med at der er en overvældende videnskabelig enighed om, at klimaforandringerne er en reel trussel. Men meningsmålingerne styrtdykker," siger Ben Stewart, talsmand for miljøorganisationen Greenpeace, til den amerikanske avis New York Times.
Herhjemme forklarer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen den vigende interesse med, at klimaet som fænomen har haft sin tid på præcis samme måde, som den politiske forbruger havde det i slutningen af 1990?erne. Et politisk tema holder sig typisk på toppen tre-fire år, hvorefter det klinger af og bliver erstattet af et andet.
Samtidig er der sket det, at klimaet er blevet et veletableret politisk emne. Der er en klimaminister, og der holdes klimatopmøder. Det gør sit til, at folk begynder at slappe af og tænke, at ?o.k., nu har vi nogle, der tager sig af det her. Så behøver jeg ikke at bekymre mig mere?," siger Jesper Bo Jensen.
Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen, der er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, genkender problemet med at holde et emne på dagsordenen gennem længere tid.
"Der skal rigtig, rigtig meget til at holde klimaet på dagsordenen år efter år. Det er klart, at vi taler en hel del om, hvad vi kan gøre for at blive bedre til at skabe et folkeligt pres. Vi ved, at vi er nødt til at kæmpe videre, men lige i øjeblikket er det meget svært," siger han.
Efter hans vurdering ligger en del af forklaringen på den faldende folkelige interesse for klimaforandringerne i den politiske apati, som har bredt sig efter topmødet i København.
"Naturligvis bliver politikerne præget af befolkningernes holdninger, men det modsatte sker også. Hvis politikerne nedtoner et emne, mister borgerne også fornemmelsen af, at det er vigtigt," fremhæver Troels Dam Christensen.
Alle meningsmålinger til trods mener den britiske professor i klimaændringer ved East Anglia Universitet Mike Hulme dog ikke, at man skal overdrive tallenes betydning. Set med hans øjne er meningsmålinger af klimainteressen for det første upræcise øjebliksbilleder, hvor svarene skifter i takt med økonomien, vejret og den offentlige debat – for det andet bør det ikke være dem, der styrer klimapolitikken.
"Fornuftige og passende politiske initiativer i henhold til klima, energi og fattigdom er ikke – og skal bestemt heller ikke være – bundet til, hvor stor en del af offentligheden der kan bringes i en eller anden grad af alarmberedskab over kommende klimaændringer," siger han til Kristeligt Dagblad.
Mike Hulme bakkes op af den britiske økonom Lord Nicholas Stern, som stod i spidsen for en omfattende analyse af klimaforandringernes økonomiske konsekvenser for nogle år siden. Stern siger til New York Times, at den faldende bekymring for klimaet ikke vil være et problem på længere sigt:
"I det mindste i Storbritannien er politikerne alligevel forud for befolkningen."
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
