Højskolerne er et stykke dansk kulturhistorie. Regeringen og Dansk Folkeparti er ved at slå højskolerne ihjel, mener debattør. -
- Ulrik Jantzen/Scanpix Denmark
Søren Ottzen |
28. maj 2010
Regeringen og Dansk Folkeparti er med den nye genopretningsplan ved at slå højskolerne ihjel, mener debattør
Man kan slå danskhed ihjel på mange måder. Altså den danskhed, der traditionelt hører De Konservative til. Man kan slå den fleksible, omstillingsparate og traditionelt selvstændigt tænkende arbejdskraft ihjel på mange måder. Og sidst, men ikke mindst kan man slå samfundsborgeren – mennesker, der er andet end arbejdskraft – ihjel på mange måder.
Genopretningspakken, som regeringen har lanceret, er efter min mening en af måderne at gøre det på. Forringelserne på dagpengene og regeringens ønske om kontrol med, hvor mange børn hver familie skal have, skal jeg lade ligge her. Men jeg vil koncentrere mig om ovenstående problem.
Højskoleverdenen har gispet i mange år. Nogle er døde, andre gisper endnu, mens andre igen er kommet på fode. Det kan virke som en parentes at ville spare 55 millioner ud af 34 milliarder på højskoleområdet. Men for den gode danskhed, den gode arbejdskraft og den gode samfundsborger er det en katastrofe. Man slår simpelthen højskolerne ihjel ved denne besparelse. Højskolerne er et stykke dansk kulturhistorie og mere end det. Fra 1850'erne til cirka 1914 havde vi industrialiseringen i Danmark. Hvorfor kom vi så godt igennem denne periode på mere end 60 år? Det gjorde vi, fordi vi havde en Grundtvig og en Kold, som skabte institutioner, der var en blanding af viden og dannelse. Fagligheden behøver ingen forklaring, men dannelsen fik en stor betydning, fordi samfundet var i stadig forandring. Det blev nødvendigt for det enkelte menneske at forstå sig selv og omverdenen bedre. Det indså man dengang og skabte højskolerne.
I DAGENS DANMARK, der har gennemgået en ligeså voldsom udvikling på bare 20-25 år, blæser regering og folketing på den menneskelige faktor. Med en positivistisk tankegang (den tankegang, der siger, at alt kan måles og vejes) forlanger man, at alle skal blæse gennem uddannelsessystemet og alene være arbejdskraft. Og vil du som voksen søge noget fagligt og mere dannelse, så glem det. Højskolerne skal nemlig ikke kunne lave korte kurser, der kunne give dig chancen for livslang læring.
Det er utroligt, at De Konservative i den grad kaster håndklædet i ringen og erklærer Dansk Folkepartis definition af danskhed som vinder. "Vi er eller har noget her, der er særligt dansk, derfor må vi støtte op om det," ville den ægte konservative vel sige og kæmpe for.
Det gør man ikke i dagens Danmark. I stedet overlader man ordet til Dansk Folkeparti, der definerer danskheden på deres egen tomme måde ved at sige: "De andres kulturer passer ikke ind i vores, så ud med den. Vores egen kultur klarer sig på den måde uden samfundets støtte!". Danskhed er blevet minimeret til "Vi er ikke ..."
Til gengæld stor ros til statminister Lars Løkke Rasmussen (V). Efter mange år med Anders Fogh Rasmussens spin, hvor de liberale handlinger blev pakket ind i socialdemokratiske ord, viser Lars Løkke Rasmussen nu mod til at være særdeles åbenlys klassisk liberal i sin tankegang og tale: Lad falde, hvad ikke kan stå. Se mennesket som arbejdskraft og kun det.
Lars Løkke Rasmussen kan have mange motiver til sine handlinger og ord, men det er nu rart igen at kunne se forskel på rødt og blåt. Dog er det en fattig trøst, når den enkeltes frihed (liberalismen) på så mange andre områder er blevet indskrænket i det kontrolsamfund, vi har i dag.
Spørgsmålet om, hvorfor et menneske skal lære, er blevet til ren matematik. Der er nemlig kun ét facit, hvis "genopretningsplanen" bliver gennemført, og højskolerne dør: Du skal lære, fordi et menneske alene er eller skal være arbejdskraft her og nu. Et nysgerrigt menneske? Forkert svar. Et menneske, der vil udvikle sig for sig selv og dermed for samfundet? Forkert svar. Arbejdskraft er det eneste svar, der duer.
Vrå Højskole og andre højskoler er lige kommet på fode igen, fordi der er mange unge, midaldrende og ældre, som i industrialiseringens tid har set nødvendigheden af et højskoleophold i et samfund, der er i hastig forandring.
Regeringen og Dansk Folkeparti kaster idéen om den gode danskhed, den gode arbejdskraft og den gode samfundsborger i døden med deres besparelser. Jeg fristes næsten til at blive teatralsk og spørge: Når man slår et andet menneske ihjel, er man morder. Når man slår en idé ihjel, hvad er man så?
Søren Ottzen,
viceforstander på Vrå Højskole,
Højskolevej 1, Vrå
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad