Den første nabofest var et lokalt initiativ i 17. arrondissement i Paris. Atanase Périfan syntes, han så for lidt til sine naboer. Derfor fandt han på at arrangere en fest for beboerne i opgangen. En slags vertikalt modstykke til parcelhuskvarterernes gadefester. Invitationer blev lagt i postkasserne, borde stillet op på fortovet, og en dag i maj 2000 mødte beboerne op med lidt mundgodt til en fælles aperitif for at lære hinanden at kende.
10 år efter har initiativet bredt sig, først til andre gader i Paris, til det øvrige Frankrig og nu også til resten af Europa. I 2010-udgaven, som findet sted i dag, vil 10 millioner europæere i 32 lande spise en bid brød og skåle med de naboer, som de næppe kender af udseende og kun krydser med et reserveret nik på trapperne.
"Det er blevet sværere at komme i kontakt med hinanden. I gamle dage, i landsbyen, kendte alle hinanden og vidste alt om hinanden," forklarer Atanase Périfan, som i dag står i spidsen for en europæisk bevægelse for naboskab, Europæisk Sammenslutning for Nærhed og Solidaritet.
"Landsbyens fællesskab kunne også virke tyngende, og når folk flyttede til byerne, var det helt rart at kunne være i fred og bevare en vis anonymitet. Men vi er kommet for langt i den anden retning. Nu har vi brug for at lære at leve sammen," siger han.
Successen tyder på, at han har ramt noget vigtigt. Fra Norge til Cypern og fra Frankrig til Tyrkiet og Balkan er nabofesten blevet en årlig tradition den sidste fredag i maj. I Frankfurt og Berlin, London og Bruxelles, Wien, Dublin og Bratislava kommer naboer hinanden ved. For første gange er fem finske byer med, og i årets Europæiske Kulturby, Pecs, er nabodagen et af kulturprogrammets højdepunkter. Som tegn på den europæiske gennemslagskraft er den franske titel, Fête des Voisins, blevet skiftet ud med det engelske European Neighbour Day.
EU har netop fået øje på Nabodagen som et middel til at promovere solidaritet og naboskab. Sidste år blev arrangementerne støttet af Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering. I år er det EU?s præsident, Herman Van Rompuy, som retter en meddelelse til naboerne.
"Europa bygges i det nære," siger han.
Tanken er netop, at naboerne, når først de har mødt hinanden til nabofesten, bevarer kontakten resten af året og genskaber det naboskab, hvor man kan låne hinanden en kop sukker og vande hinandens planter i ferien.
"Naboskabet er det tredie ben i en solidaritet, der begynder i familien og fortsætter i de offentlige serviceydelser," siger Atanase Périfan.