De store, gamle medieinstitutioner er stadig de vigtigste kulturbærere og har derfor politikernes største opmærksomhed
Rygtet om FM-radioens snarlige død er overdrevet.
Det nye medieforlig, som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik onsdag aften, har som omdrejningspunkt at skabe konkurrence i det ældste elektroniske medie, vi har, nemlig radioen.
Danmarks Radio mister P2, og frekvensen skal bruges til at oprette en ny, konkurerende radiokanal uden for Danmarks Radio.
Derimod er det næsten ikke til at finde en linje om internet, DAB-radioer eller mobiltjenester.
De nye medier har ellers i årevis været udset til at splintre danskernes medieforbrug og dermed i praksis overflødiggøre politiske medieforlig. Sådan er det ikke gået, og medieforskerne giver flere forklaringer på det.
"En af grundene til, at politikere koncentrerer sig om FM-radioen, er, at det er der, folks forbrug ligger. Selvom der findes 28.000 radiokanaler på internet, lytter omkring 88 procent til FM-kanalerne, mens de nye platforme tegner sig for 10-12 procent," siger lektor Per Jauert fra Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.
Professor Kim Schrøder fra Roskilde Universitet peger også på, at man har været lidt for optimistisk om, hvor hurtigt de nye medier ville vinde indpas.
"På en god dag kan DR stadig samle to millioner seere til en dramaudsendelse søndag aften, og folk sidder stadig i deres biler og hører radio," siger Kim Schrøder.
"Store medieinstitutioner som DR og TV 2 har fortsat en stærk kulturdannende rolle. Det er en særlig nordeuropæisk tradition, og Danmark ligner på det punkt Storbritannien, hvor BBC også spiller en tilsvarende rolle," siger han.
Samlet øges forbruget af medier konstant, så de "gamle" medier udkonkurreres ikke, men suppleres af de nye.
Professor Niels Ole Finnemann fra Center for Internetforskning på Aarhus Universitet nævner, at store mediehuse som DR, TV 2 og dagbladene har stor politisk bevågenhed, fordi de har så stor betydning for den nationale offentlighed i Danmark. For nationens fælles dagsorden.
Det betyder imidlertid ikke, at de nye medier er ligegyldige, eller at politikerne ikke behøver at tage dem alvorligt.
Niels Ole Finnemann mener tværtimod, at det er en fejl at skrive medieforlig uden at forholde sig til, hvordan public service skal forstås på internet.
"I princippet burde politikerne forholde sig til, hvad indholdet af public service skal være, og ikke, hvilket medie den befinder sig på," siger Niels Ole Finnemann.
De gamle medier skal nok bestå, men de kommer til at fungere i et andet samspil med de nye end hidtil, forudser han.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkLeder side 16