Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

En ændring af vielsesritualet, som har til formål at rumme det "kønsneutrale", vil være i modstrid med noget afgørende vigtigt i selve ritualet, og det vil være en åndelig vildledning af to af samme køn, som ønsker at blive gift i kirken eller at få kirkens velsignelse over deres samliv, skriver dagens debattører. -

- Scanpix

21 debatindlæg Hold mig opdateret

En ændring af vielsesritualet vil være en åndelig vildledning af par af samme køn, der vil vies i kirken

Når to kærester vies ved en gudstjeneste i folkekirken, sker det efter et autoriseret ritual. En del af forberedelsen til at indgå i ægteskabet er en gennemgang af vielsesritualet sammen med den præst, der skal vie dem. Det giver god mening, fordi vielsesritualet rummer menneskelig og bibelsk visdom om at leve sammen.

Gennemgangen af vielsesritualet er for mange præster en del af den omsorg, som præsten viser det par, der ønsker at leve sammen og gensidigt lover hinanden troskab. Nu er der forslag fremme om at ændre vielsesritualet, så det bliver kønsneutralt. Kigger man på det nuværende vielsesritual, er den foreslåede ændring i modstrid med den forståelse af ægteskabet, som vielsesritualet giver udtryk for.

Dels fremhæves kønsdiversiteten i vielsesritualet som noget, der stammer fra skabelsen og på mystisk vis begrundes i Guds eget væsen. Dels defineres et ægteskab som fællesskabet mellem én mand og én kvinde og en samfunds- og menighedsskabende enhed, der både er grundlaget for menneskelig og åndelig frugtbarhed, barndom og opvækst. Det vil altså i givet fald ikke blot være et ritual, man forandrer, men der vil være tale om en grundlæggende ændring i kirkens forståelse af, hvad et ægteskab er.

Annonce
En ændring af vielsesritualet, som har til formål at rumme det "kønsneutrale", vil være i modstrid med noget afgørende vigtigt i selve ritualet, og det vil være en åndelig vildledning af to af samme køn, som ønsker at blive gift i kirken eller at få kirkens velsignelse over deres samliv.

Under alle omstændigheder giver forslaget om et kønsneutralt vielsesritual anledning til at fokusere på den sjælesorg, vejledning og ramme for samliv, vielsesritualet rummer. Her er vores bidrag til den fokusering:

EN VIELSE ER EN offentlig handling. Ritualet foreskriver et minimum af to vidner, men hele vielsesritualet er skrevet til en sammenhæng, hvor menigheden og dermed offentligheden er til stede.

En vielse er ikke kun en personlig sag mellem de to, som bliver gift. Det er også en offentlig sag af interesse for menigheden og samfundet. I nogle sogne er der tradition for at "lyse" forud for en vielse, og på dagen kimes eller ringes der med kirkeklokken, så hele sognet bliver opmærksom på, at der er to, som nu indgår ægteskab.

Dette svarer til den bibelske forståelse af ægteskabet som den samfundsbærende enhed og som det mindste fællesskab i menigheden. Det hænger også sammen med det bibelske værn, der sættes omkring et ægtepar. Et ægteskab må ikke brydes, hverken af dem, der indgår det, eller af andre, som kunne fristes til at komme mellem de to.

Den indledende bøn er først en tak for liv og opvækst, dernæst en bøn om fornyelse af den indbyrdes kærlighed. Det præciseres ikke, om der særligt tænkes på kærligheden mellem ægtefæller, men det er oplagt at lægge dette i bønnen, fordi den står i vielsesritualets ramme.

Bønnen handler ikke specifikt om det par, som nu skal vies, men om alle tilstedeværende ægtepar. Vielsesritualet er altså ikke kun en handling, der forener to i ægteskab. I stedet benytter vielsesritualet anledningen til at forkynde den bibelske ægteskabstanke og at bede for og styrke alle tilstedeværende i deres ægteskabelige relation.

Herefter følger tre læsninger, som er sammensat af fire bibelafsnit. Den første læsning er fra skabelsesberetningen (1. Mos. 1,26-28), hvor der tales om, at Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde. Kønsdiversiteten er en meget væsentlig del af vielsesritualet, som begrundes i både skabelsen og Guds eget væsen. Læsningen fra skabelsesberetningen definerer et ægteskab som et fællesskab mellem én mand og én kvinde. Det svarer til vielsesritualets fokus på sammenhængen mellem ægteskab, Guds velsignelse til frugtbarhed og rammen om barndom og opvækst.

Den anden læsning er hentet hos Jesus, hvor han citerer et vers (1. Mos. 2,24), der også er blevet kaldt ægteskabets grundlov, fordi der her nævnes de tre ting, som konstituerer et ægteskab: a) opbrud fra barndomshjemmet, b) den offentlige sammenknytning med et andet menneske gennem afgivelse af et løfte og c) sammensmeltningen til en ny enhed. Vi forstår det bibelske udtryk at "blive ét kød" som et omfattende udtryk for fysisk/seksuel, sjælelig og åndelig forening. Det er værd at bemærke, at selvom ægteskabsritualet også anvendes ved fraskiltes vielse, er der ikke ændret på selve ritualet, der stadig rummer Jesu ord om, at "hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille".

Den tredje læsning er sammensat af to bibelafsnit (Gal. 6,2 og Kol. 3,12-15). Begge afsnit er skrevet til kristne i menighederne og handler i udgangspunktet om, hvordan kærlighed og tilgivelse må præge de kristnes relation til hinanden. Men ud fra det bibelske syn på ægteskabet som det mindste fællesskab i menigheden giver det god mening at bruge menighedsformaninger over for ægtepar.

DE TRE LÆSNINGER er udgangspunktet for den tale, præsten holder. Talen er på én gang en tale til brudeparret og til de tilstedeværende. En vielse er på én gang en officiel indgåelse af ægteskab og samtidig en fejring og forkyndelse af det bibelske ægteskabssyn. Læsningerne rummer en opmuntring til alle ægtepar om, at jeres fællesskab er i tråd med skabelsen, for det er knyttet sammen med Guds væsen, og det er villet af Gud og velsignet af Ham. Det er værd at bemærke og holde fast ved, at ingen af disse ting kan siges til et par af samme køn!

Og så rummer læsningerne formaninger til alle ægtepar. Det lyder blandt andet, at det, Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille, og at jeres fællesskab er det mindste fællesskab i menigheden, hvor Kristi lov om tilgivelse, ydmyghed, kærlighed og så videre skal efterfølges. Disse formaninger giver heller ikke mening i forhold til et par af samme køn, som ikke er sammenføjet af Gud, og som ikke er det mindste fællesskab i menigheden.

Selve vielsen med løfteaflæggelse, håndslag, forkyndelse af ægteskabet og forbøn for ægteparret fokuserer på det par, der vies. Handlingen og ordene afspejler ægteskabet i lyset af den bibelske forståelse af skaberordningen.

Vielsen afsluttes med en bøn, der igen fokuserer på og meget præcist understreger ægteskabet som en urokket og hellig ordning (ritual af 1912) – og herefter den aronitiske velsignelse.

Selvom øvrigheden vil lovgive anderledes omkring ægteskabet, end hvad der er den bibelske opfattelse, så kan det dog aldrig være anledning for kirken selv til at udarbejde et vielsesritual, som underminerer Guds ord og ordninger.

Ofte nævnes det i debatten som et argument for et kønsneutralt ægteskab, at mennesker ikke skal gøre sig til herre over, hvad Gud kan velsigne. Sagen er omvendt. Ægteskabet er en ordning og velsignelsen givet af Gud. Ægteskabet og den velsignelse, der knytter sig hertil, er ikke magi eller noget, vi har krav på eller ret til. Er vi trofaste imod Guds ordning, vil den blive til velsignelse for os, fordi vi så lykkes med – i syndens og dødens verden – at leve i en ramme, som Gud "siger vel" for.

Denne ramme er i overensstemmelse med hans ord og vilje. Derfor beder vi i kirken om, at Gud vil hjælpe, fastholde, bevare og velsigne alle kristne ægtefolk. En kritik af præster og kirker, som ikke vil velsigne par af samme køn, falder tilbage på Gud, der har "tilladt" sig at velsigne ægteskabet som en ordning for samliv mellem én mand og én kvinde.

Robert Bladt er generalsekretær i KFS og medlem af Evangelisk Luthersk Netværk, og Hans-Ole Bækgaard er sognepræst, formand for Menighedsfakultetets repræsentantskab og medlem af Indre Missions hovedbestyrelse. Der afholdes idag en konference i Bethesda i Købehavn om "Kirkens nej til et vielsesritual af homoseksuelt parforhold". Det er Evangelisk Luthersk Netværk, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut, der er arrangører af konferencen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

shansen4, publiceret d.31/05 21:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Hvis Robert Bladt og Ole Bækgaard havde fortalt noget, som ikke var kendt på forhånd, ville kronikken da have været interessant, men selvfølgelig kan en opremsning af vielsesordningens indhold også være udmærket.

Holdningerne er de samme gammelkendte, som man må tro på for at kunne anerkende, at de er Gudgivne. Der nævnes dog, at der i 1912 havde medvirket en menneskelig skrivende hånd.

Lige så tit, som de i kronikken fremsatte synspunkter er nævnt, har det været muligt at stille spørgsmål ved en masse elementer.

Holdningen stammer tydeligvis fra den tid, da kirken styrede staten, og hvor statens administratorer var dem, som kunne læse og skrive, altså præsterne. Ægteskabet er så tydeligt en borgerlig indretning, som bestemmes ud fra den kultur, der er på det pågældende tidspunkt. Nu kan de offentlige kontorer klare sagerne.

At definere betyder, at man selv bestemmer, hvad man vil.
Her i landet ønsker vi kun ægteskab mellem to personer. Det er ikke nødvendigvis, som der skrives" én mand og én kvinde". Den "samfunds-og menighedsskabende enhed" viser den praktiske hverdag, at der kan stilles mange spørgsmålstegn ved. I hvert fald har de omtalte præstelige sjælesorgs samtaler i forbindelse med vielser, ikke formået at skabe dette grundlag.

I alle de oversættelser af GT, som jeg har læst i, hvor man hævder, at der står "én mand og én kvinde" ,kan jeg kun læse, at "som mand og kvinde skabte han dem". Det er jo den normale situation, at der skal to køn til at lave afkom, men hermafroditter findes da, og anden form for formering kan også ses. For mig at se, læser de to forfattere her deres egen forudfattede opfattelse ind i GT. Hvis jeg tager fejl, må jeg bede teologerne om snarest at få rettet fejlen. Det har de vel haft 1500 år til.

Når ægteskaber indgås ved man jo ikke meget om, om der kommer børn ud af parrets samliv, også selv om der er tale om to køn. Det mål indlægges i ritualet. Når man lige ser bort fra, at to enskønnede ikke kan få børn med hinanden, så er der jo flere metoder til at disse par kan få børn, så børneønsket kan da opfyldes på forskellig måde.

I det hele taget bygger ritualets opfattelse på et syn på et samfund, som slet ikke mere findes på samme måde. I de sidste 100 år er der sket så meget, at selv præster må begynde at nytænke. De bliver nødt til at finde ind til de to menneskers ønske om at dele deres liv sammen i forhold til Gud. Det er hovedsagen. Det er præsternes opgave at føre menneskene til Gud; ikke at holde dem væk med "loven" i hånd. Den forsvandt med Jesus, og det ved præster også, de skal bare huske det!.
Søren Hansen
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

Morten, publiceret d.01/06 08:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Søren Hansen skriver: "Ægteskabet er så tydeligt en borgerlig indretning, som bestemmes ud fra den kultur, der er på det pågældende tidspunkt."

Man må så undre sig over, at så mange kulturer uafhængigt af hinanden fremhæver det varige ægteskab mellem mand og kvinde som det rigtige for mennesker. Buddhister, hinduer og mange andre deler de kristnes påstand om, at ægteskab udspringer af en højere orden i universet, og at det derfor skal værnes og fremmes.

Når mange i vor tid vil ophøje andre samlivsformer til at være lige så gode som det traditionelle ægteskab er det et traditionsbrud, som bekymrer os. Det er et skridt mod samfundets opløsning. Man kan også sige, at det er et brud på det danske riges grundlov, der siger, at Folkekirken er evangelisk luthersk.

Det kan godt være, at Søren Hansen er træt af at høre på traditionalisterne. Men vi er også kede af at se den letsindighed, som Søren Hansen lægger for dagen.
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

Nederby Jessen, publiceret d.01/06 09:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Jeg er meget enig med Morten C. i at dette spørgsmål er meget mere alvorligt end som så. Det handler for nogle om lighed, men vi er andre der opfatter det som et egentligt samfundsproblem, som et led i nogle opløsningstendenser.

Et ægteskab indgås mellem én kvinde og én mand! Og kirken skal ikke lade sig overtale eller presse til at ændre på det. Det vil være mod kirkens og bibelens lære. (Nu kan jeg allerede høre Juma Krise og Søren Hansen gå i rette med mig, men jeg er ikke til at rokke i det spørgsmål og kan ikke se, at bibelen kan tolkes anderledes).

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

Juma Kruse, publiceret d.01/06 16:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
"Jeg er meget enig med Morten C. i at dette spørgsmål er meget mere alvorligt end som så. "

Ja korrekt.

Så lad dog folkekirken få muligheden, og så må dem, der ikke synes at andre præster skal have muligheden, forlade folkekirken.

Det har BNJ jo allerede gjort.
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

DCV2, publiceret d.01/06 16:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Tænk vi er enige om en ting. Jeg er 100% for, at de mennesker der mener bibelen alvorligt, forlader folkekirken. Så kan de andre frit og uimodsagt tilbyde alt det de liberale kan lide; homovielser, kvindelige præster, unitarisme, new age, stammedans, pro socialistiske prædikener, Kim Larsen og Metallica til de kirkelige handlinger og meget andet fra godteposen. Rent grundlæggende, så vil jeg mene "folke-kirke" kan indikere to ting. Enten at der prædikes en bestemt tro og teologi til folket eller at der prædikes et budskab defineret af folket. Det sidste er jo i stigende grad tilfældet.
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

shansen4, publiceret d.01/06 17:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Morten C. Jeg er da ikke træt af at høre på "traditionisterne". Faktisk synes jeg, at traditioner er udmærkede, men problemet her synes, for mig at se, at være, at de traditioner, som man vil beholde, over hovedet ikke mere eksisterer som fundament for noget. Lad mig holde mig til de kulturer, som jeg har lidt indsigt i.

Når mange kulturer "uafhængigt af hinanden" fremhæver "varige ægteskaber", hænger det for mig sammen med, mandens traditionelle ønske om afkom, og her er piger i 2. klasse. Masser af ægteskaber er indgået i tvang eller af hensyn til alliancer - magt eller penge. Da det ikke var den indbyrdes kærligheds tiltrækning, men den sociale sammenhæng, har det seksuelle liv uden for ægteskaberne trivedes livligt i alle tidsaldre. Især har mændene haft frit spil. Jeg må erkende, at der ikke er meget i den tradition, som er værd at holde fast i.

I stedet for at jamre over "traditionsbrud" ville det være meget bedre, at man forsøgte at få dette skrøbelige samliv til at passe til menneskene. Det skulle i langt højere grad modvirke "samfundets opløsning".

At to af samme køn i så få tilfælde, som der bliver tale om, skulle danne par, skulle kunne opløse samfundet, anser jeg for helt utænkeligt. Der er andre og stærkere kræfter, som arbejder på det.
Faktisk synes jeg, at det er letsindigt ikke at tilpasse sig samfundets udvikling.
Søren Hansen
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

Nederby Jessen, publiceret d.01/06 17:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Det er rigtigt Juma, at jeg for længe siden har forladt folkekirken, men det havde intet med folkekirkens aktuelle problemer at gøre.

Mine forældre havde tilknytning til dels Indre Mission, folkekirken og Det Danske Missionsforbund. Jeg har i min barndom gået i søndagsskole i Missionsforbundet og har haft mest tilknytning dertil.

Alligevel blev jeg konfirmeret i folkekirken og var meget glad for pastor Frederiksen i Islev Kirke, der tog sig af undervisnsingen og konfirmationen. Det blev en periode, hvor jeg blev åndeligt vakt og allerede som 14 årig tog jeg et klart standpunkt for kristentroen og overgav mit liv til Jesus.

Kort tid efter blev jeg meget engageret i ungdomsarbejdet i Missionsforbundet. Der var ikke rigtigt noget i folkekirken. Og Missionsforbundet blev mit åndelige hjem. Jeg blev senere optaget i en missionsforbundsmenighed som medlem, men jeg meldte mig ikke ud af folkekirken.

Jeg havde ingen problemer med folkekirken og heller ikke med at betale kirkeskat, selv om jeg kun sjældent brugte folkekirken.

Først mange år senere valgte jeg at melde mig ud. Det gjorde jeg, da det gik op for mig, folkekirken egentlig begragter folk som udmeldt, hvis de bliver medlem af en frikirke. Det fik mig til at melde mig ud.

Når jeg ser på folkekirken i dag, så opfatter jeg den "som en blandet landhandel". Der findes dejlige menigheder med dygtige og troværdige præster, der holder fast ved Bibelens budskab. Disse menigheder blomster ofte og har mange mennesker til gudstjeneste. Der findes en række af disse perler.

Men der findes også en tendens, der bryder mig trofastheden over for Guds ord. Man taler om mange veje, der fører til Gud, selv om Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet. Man taler om alles frelse, ingen går fortabt, selv om bibelen siger noget andet. Man taler om vielse af mand-mand og kvinde-kvinde, selv om det efter rigtigt manges opfattelse er forkert, ja bibelen kalder det synd.

For mig at se er det en kirke i forfald. Derfor er det ikke så mærkeligt, at antallet af Lutherkse Frikirker stiger og at antallet af valgmenigheder stiger.

Men når jeg - iøvrigt sammen med Morten C siger, "at dette spørgsmål er meget mere alvorligt end som så", så hænger det jo sammen med at der er tale om er forfald, som kan få fatale konsekvenser.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

Nederby Jessen, publiceret d.01/06 17:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Søren Hansen skriver: "Faktisk synes jeg, at det er letsindigt ikke at tilpasse sig samfundets udvikling."

Den sætning synes jeg er letsingdig, Søren.

Synes du selv, at al udvikling er positivt? Synes du ikke, at der på flere felter kan være god grund til at gå imod udviklingen. Jeg gør i hvert fald.

Jeg oplever endda, at udvikling i visse situationer kan være afvikling.

Lad os da til enhver tid bruge vores sunde fornuft og alt det, som har dannet os til det, vi er i dag - uanset om det så kommer til at betyde, at vi går imod udviklingen.

Hjertelig hilsen
Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

shansen4, publiceret d.01/06 17:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Kære Bjarne.
Stædighed er ikke altid en dyd. Stædighed kan også rummen mangel på at ville erkende. Når man i disse forskellige indlæg lægges så megen vægt på ægteskabets samfundsmæssige og religiøse betydning, se man fuldstændig bort fra, hvordan virkeligheden er.

Det er så megen opløsning og forvirring i samfundets ægteskabsforhold, at det ikke kan være de meget få af samme køn, som ødelægger tilværelsen. Det er vildt overdrevet.
Til gengæld ville man få ægteskaber, som i indre kvalitet ville kunne måle sig med gennemsnittet.

I stedet for at være stædig, var samfundet bedre tjent med, at de mange kræfter, som bruges på at opretholde en illution, blev brugt på at føre ægteskabet for alle køn tilbage til det fundament, som der hævdes det har været.

Det kræver også politisk indsats.

Søren Hansen
Del Link

Re: DEBAT: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning

shansen4, publiceret d.01/06 17:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Homoseksuelle vielser er åndelig vildledning
Kære Bjarne.
Jeg ved godt, at du svarer Juma, men jeg sidder her med en vis undren. Jeg kunne også fortælle om min lange kristelige ved gennem livet. Et væsentligt punkt for mig har været, at Jesus kom til os her på jorden med sit nye bud til os. Den nye pagt.

Det er, som vi tidligere har været enige om, meget enkelt - det betyder ikke let - derfor kan jeg ikke på grund af "loven", som Jesus forkastede, forkaste andre menneskers ønske om at leve et liv under Guds velsignelse.

Det kan altså ikke være en sådan bagatel, som vil afgøre, om vi to til sin tid frelses eller går fortabt.

Søren Hansen
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere til at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock