Retten til eget afkom - og genopretningspakken

SÅDAN CIRKA lyder tidsånden: "Vi har alle ret til at få børn, endda fejlfri børn, og det offentlige har pligt til at levere varen!" Det er en art socialisme, og den deles tilsyneladende af Simon Emil Ammitzbøll (LA), som tidligere på måneden har gjort sig bemærket ved at ville udvide graviditetsretten med en ret til oplysning om det kommende barns køn – med henblik på en mulig abort, hvis kønnet skulle være forkert.

Derfor er det både glædeligt og modigt (meget modigt!), at den såkaldte genopretningspakke vil fjerne den offentlige finansiering af befrugtningsindustrien, bortset fra støtte til de allermest værdigt trængende.

Et kor af kritikere, anført af industriens fertilitetslæger, foreningen for ufrivilligt barnløse og det voksende kuld af utilitaristiske "filosoffer" står parat til at anklage forligspartierne for at være børnefjendske og sælge "retten til eget afkom" for en sølle besparelse på statsbudgettet. Allerede på offentliggørelsesdagen gik en af befrugtningsindustriens helt tunge drenge, Jakob Ingerslev fra fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus, i Radioavisen for rørstrømsk at oplyse befolkningen om, hvor stor en glæde det er at få børn, og hvor stort en sorg det er, når man ikke kan.

Jamen, ja! Sådan har det jo været slægtled efter slægtled, og derfor kender vi alle til onkler og tanter, som vi som børn har haft fornøjelsen af at feriere hos eller komme på by ture med.

Jeg skriver ikke til forsvar for hverken tanter eller tanterier. Men jeg beder alle borgere i den offentlige debat om at tage stilling til, hvorvidt børn med vore egne gener ikke er på den anden side af grænsen for, hvad staten skal garantere os som forbrugere?

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sygehuspræst Anne Mette Berg, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm