Til konfirmation uden Gud

"Men når de så får at vide, hvad det går ud på, syntes de, det lyder interessant," fortæller Alberte Drivsholm, der ikke er døbt i folkekirken.

Det er hendes far derimod. Han er en af dem, der sidder på stolerækkerne i teatersalen i Valby Kulturhus og klapper med. Albertes mor er ikke medlem af folkekirken.

"Hun fulgte nøje med i den kirkelige konfirmationsforberedelse, og var en af dem, der gik mest til præst. Men det skulle ikke være det. Hun har forholdt sig til en vigtig problemstilling, og hun har truffet et valg, som vi bakker hende op i," siger hendes far, Thomas Drivsholm, der beskriver sig selv som kulturkristen.

Orgel og kirkesanger er skiftet ud med Holbæk Musikskole, der fra teaterscenens venstre side spiller og synger flere sange som "Imagine" af John Lennon og "Det er i dag et vejr". Ceremonilederne fortæller om, hvad selve den humanistiske konfirmationsforberedelse har gået ud på i de to kursus-weekender, der har været på Fyn. Her har der været oplæg fra underviserne efterfulgt af debat og rollespil, hvor de unge er blevet tvunget til at afklare egne holdninger til emner som humanisme, menneskerettigheder, etik, ansvarlighed, sex, rusmidler og livssyn.

En af dem, der har undervist de unge, er folkeskolelærer og studerende i religionsvidenskab Sille Fredsted Knudsen fra Humanistisk Samfunds hovedbestyrelse. Ifølge hende er der en pointe i, at de unge vælger den humanistiske konfirmationsceremoni og ikke bare en "nonfirmationsfest", der har været tradition for de seneste år:

"De vil gerne gøre noget, hvor de tager en aktiv tilslutning til et andet livssyn end det kristne. Jeg tror, det hænger sammen med, at der lige nu er meget fokus på at være sin egen og turde tage sit eget standpunkt. Og det fokus er rykket længere ned i aldersgrupperne," fortæller hun.

Før konfirmanderne enkeltvis får overrakt et bevis på, at de nu er blevet humanistisk konfirmeret, holder talskvinde i Humanistisk Samfund Mimi Larsson en hovedtale, der kan sammenlignes med den prædiken, præsten holder ved konfirmationen i kirken.

Hun kommer blandt andet ind på, hvordan det humanistiske livssyn har rødder i antikken, hvor humanister også dengang lagde vægt på at uddanne sig og søge viden og stole på egen fornuft frem for på autoriteter, og hvordan mennesket i dag har ansvar og evner, men også er del af fællesskaber, hvor alle er lige meget værd. Til sidst imødekommer hun i talen på forhånd en oplagt kritik om, hvorvidt de værdier er særligt humanistiske?

"Det er netop fordi det humanistiske tankesæt er så integreret en del af vores kultur, at mange af os slet ikke tænker over det. Humanismen er en del af vores kulturarv," siger hun med samme sikkerhed i stemmen, som præster har, når de siger, at kristendommen er en del af vores kulturarv.

Om det er kristendommen eller humanismen, der har sat sit tydeligste præg på kulturarven, kan de humanistiske og kristne konfirmander næppe blive enige om. Men selvom de har forskellige livssyn og konfirmationsceremonier, så er noget alligevel det samme: konfirmationsfesten. Alberte, der ønsker sig oplevelser, en rejse og et kamera, regner med, at hendes fest kommer til at ligne klassekammeraternes.

"Der vil nok også være sange og taler, og jeg holder en lille takketale til sidst," siger Alberte Drivsholm – en af de første konfirmander i Danmark, der er blevet konfirmeret, uden at Gud har bekræftet hende som sit barn.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk