Politisk vold i barnets verden

Hisham Matar fortæller sin historie intelligent og afbalanceret med enkelte indskud af den voksne fortællers blik på fortiden, uden at det dog fjerner nærværet med den ni-åriges fortællerstemme. Balancen er også fastholdt ved, at Slumas dagligdag også rummer så meget andet end den brutalitet og angst, som naturligt nok er centralt i romanen.

Der er megen sanselighed i tidsbilledet af den bedre middelklasses liv i Tripoli, hvor eksempelvis et besøg på den italienske café er et af højdepunkterne for en ni-årig, og hvor vestlig popkultur ikke er fremmed. Forholdet til moderen bliver også facetteret, og det rummer en fascinerende kejtethed, hvor kulturelle normer dæmper de spontane følelser, som blandt andet angsten over faderens forsvinden skaber. Sluma har også hurtigt lært, at han er godt på vej til at blive en mand, som aldrig må vise svaghed, og som skal tage faderens plads, når han er ude af huset, men man er ikke i tvivl om, hvor fjernt det ligger fra hans unge væsen.

Hen over midten af romanen vender faderen tilbage efter at være forsvundet. Nedbrudt og pisket vender han tilbage til hjemmet, hvor han ikke vil se sin søn, før han er nogenlunde rehabiliteret, og han er politisk knækket. Forældrene beslutter sig senere for at sende Sluma i eksil i Kairo, i øvrigt som det skete for Matar selv. Det sker, uden at drengen aner meget om, hvad der foregår, førend han står midt i lufthavnen og aner, at han måske for altid skal skilles fra forældrene, og at de gør det for at redde ham, på trods af at det er det værste, de kunne gøre mod ham her og nu. I nogle af bogens knap så stærkt skrevne, men ganske vigtige passager, fortælles der hurtigt om, hvad der sker i de følgende år på en måde, så man både bliver overbevist om, at romanen er tro mod historien, samtidig med at Matar lægger en smule distance ind i forhold til Sluma, så man ikke blot kan kalde "Mændenes land" for en selvbiografi.

Hisham Matar er endnu en talentfuld forfatter i rækken af markante migrantforfattere, som skriver på et stof fra en kultur, som europæere har begrænset kendskab til, og som gør det med stor stilsikkerhed og sans for at bruge det historiske materiale til at give fortællingen tyngde. Ikke mindst gennem fornemmelsen af både at være i en helt fremmed verden, hvor sociale relationer på én gang er så anderledes og så alligevel udspringer af eller undertrykker nogle meget genkendelige behov. For en ni-årig ikke mindst, at man mærker sin mor og fars nærvær og derfor som Sluma sætter pris på at gå til fredagsbønnen med sin far, mest for at have ham for sig selv på vejen derhen.

En ny roman skulle være undervejs om tiden efter Libyen, og den må man se frem til, hvis Matar igen viser sig at være en forfatter med et både stort stof og et tilsvarende talent.

Kristeligt Dagblad bragte i tirsdags et interview med forfatteren om romanen. Læs interviewet på www.kristeligt-dagblad

**Hisham Matar: Mændenes land. Oversat af Jan Hansen. 288 sider. 269 kroner. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk