Man tager en 60-70-timers arbejdsuge bestående af børneklub, ældreklub, konfirmander, koncerter, foredrag og udstillinger ud over gudstjenester, kirkelige handlinger og tid til sjælesorg og hjemmebesøg. Lægger følelsen af at stå alene med opgaverne oveni. Og slutter eventuelt med lidt knas i samarbejdet med menighedsråd og sognets øvrige ansatte. Resultatet er ikke så overraskende: en træt, stresset og fraværende sognepræst.

Sådan har det kedelige regnestykke i årevis set ud for mange af landets sognekirker. Men det skal være slut nu. På det årlige repræsentantmøde i aftes gjorde Præsteforeningens medlemmer nemlig mere og andet end bare at tale om problemerne eller som tidligere at skyde skylden på kirkeministeren. Der kom klare løsninger på bordet i form af projekter med gruppearbejde og femdages arbejdsuger på stifts- og provstiplan, som har gjort stressede præster til glade præster.

Sognepræst Sofie Frost Bondorf fra Vindinge og Vor Frue Pastorat har sammen med Roskilde Domprovstis øvrige 34 præster været forsøgskanin i et projekt om teamsamarbejde i 2009 lavet af konsulentfirmaet Attractor. Under projektet gik præsterne sammen i mindre grupper, som samarbejdede om emner efter eget valg – for eksempel om at udveksle idéer til konfirmandundervisning eller diskutere, hvordan man skriver en god prædiken.

"Det er absurd, at vi ikke tidligere har samarbejdet på den måde," siger Sofie Frost Bondorf.

"For det første fik jeg et meget tættere forhold til kollegerne, fordi vi mødtes om et konkret stykke arbejde og samtidig fik tid til at hygge os sammen. Og for det andet er jeg blevet fagligt styrket, fordi vi fik anledning til at diskutere og dele vores erfaringer. Min egen konfirmandundervisning har båret præg af de fif og idéer, jeg fik gennem projektet," siger hun.