Ekspert: Lønkaos udtryk for svag ledelse

Venstre og Konservative skulle have fastlagt en klar holdning til, hvad der skulle ske med folketingsmedlemmernes løn, da regeringen besluttede at sænke ministrenes løn med fem procent.

Det mener politisk kommentator Rasmus Jønsson.

- Hvis regeringen havde haft overskud internt, ville man have talt igennem, hvad man mener om det. For det helt naturlige næste spørgsmål, når ministre går ned i løn, er, hvad der skal ske med de menige folketingsmedlemmer. Så skal man vide, hvad man mener om det, siger Rasmus Jønsson.

Nu er forvirringen imidlertid total. Regeringen og Dansk Folkeparti skriver i deres genopretningsaftale, at folketingsmedlemmernes løn skal tages op med Folketingets formand, Thor Pedersen (V), og Venstre har tidligere foreslået at låse lønnen fast i to år.

Men nu siger De Konservative nej til lønnedgang, og Venstre vil ikke ud med sin holdning.

- Det signalerer, at der er meget lidt overskud i regeringen, og at der ikke er en stærk leder på broen, der fortæller, hvilken retning man skal gå i. Nu stikker den i alle mulige retninger, og det burde være en sag, man internt i regeringen havde lagt et snit på, siger Rasmus Jønsson.

Selv om folketingsmedlemmernes løn ikke betyder det store i den samlede spareplan, kan det bliver en alvorlig sag for regeringen.

- Realpolitisk betyder den intet, men det er meget symbolsk for de borgere, der bliver ramt af besparelser. De skal meget hurtigt finde ud af noget, og det er en sag, der ikke må løbe mange dage. Så bliver den skadelig. Den kan blive skrevet ind i fortællingen om, at regeringen ikke har styr på noget, og det hele sejler, siger Rasmus Jønsson.