Klassisk musik

Jakob Holm

Beethoven: Cellosonater, vol. 2. Cello: Daniel Müller-Schott. Klaver: Angela Hewitt. Hyperion. CDA67755.

Slap narcissisme

Anne-Sophie Mutters heftige selviscenesættelse bliver værre og værre med årene. Det kunne man selvfølgelig se stort på, hvis hun til gengæld fortsatte med inspirerende, engagerende musiceren, men på en ny cd med Brahms? sonater for klaver og violin nr. 1-3 står hendes ego desværre også i vejen for musikudfoldelsen. Symptomatisk for udgivelsen er cd-hæftet, der er spækket med billeder af Mutter og interview med damen om hendes personlige relation til Brahms, men blottet for oplysninger om komponisten selv og de spillede værker. Hendes medspiller, pianisten Lambert Orkis, fremstår naturligvis også blot som en bifigur i forhold til de mange drømmende fotos af Mutter. At han finder sig i det! En anden ting, han skal finde sig i, er at være lagt i baggrunden i lydbilledet, og det gør mange af hans anslag for umarkerede og svagt accentuerede. Man kunne også godt ønske sig lidt mindre skematiske fraseringer fra de to musikere og lidt mere umiddelbare, strømmende forløb. Der bliver talt med meget tydelige bogstaver, og det gør det uinteressant efter en gennemlytning eller to, da der så ganske enkelt ikke er mere at komme efter. Men når det er sagt, så er vi selvfølgelig stadig i musikkens superliga: Den første sonate, der sjovt nok er den anden på cd?en, forfører alligevel med smukke sangbare linjer og tilbageholdt spænding i violinstemmen. Og hendes smukke, mørke klang er en konstant nydelse. Men det holder ikke i længden. Måske den 46-årige Mutter skulle lægge fortiden på hylden og træde ind i de voksnes rækker for at frisætte noget ny energi – og samtidig sætte sit efterhånden lidt for kunstfærdige, traditionelt stramtantede spil under lup? Og når hun nu er i gang, må hun gerne skrotte sin marketingafdeling. Hellere i dag end i morgen.

Jakob Holm

Brahms: Violinsonater. Violin: Anne-Sophie Mutter. Klaver: Lambert Orkis. Deutsche Grammophon. 477 8767.