Nødhjælp har trange kår i Gaza

Det lykkedes ikke de seks skibe i den såkaldte frihedsflåde at nå frem til Gaza med deres last af angiveligt 10.000 ton nødhjælp. Selv hvis skibene skulle være kommet i havn, ville nødhjælpen dog først og fremmest have været en symbolsk håndsrækning til de 1,5 millioner palæstinensere i det besatte område. Behovet for hjælp er enormt, og FN klager over, at Israels ugentlige tilladelse til omkring 15.000 tons nødhjælp kun er en fjerdedel af det, der er brug for.

Det skal vejes op mod en situation, hvor 80 procent af Gazas befolkning ifølge UNRWA – den FN-organisation, der tager sig af de palæstinensiske flygtninge – er afhængig af en eller anden form for fødevarehjælp. Over halvdelen af indbyggerne er truet af sult. Så sent som i lørdags advarede en talsmand for UNRWA om, at Gaza står over for en humanitær katastrofe. En advarsel, som ikke er ny.

Israel har kontrolleret Gazas grænser i stigende grad siden 1993, men især siden der blev indført en fuldstændig blokade for tre år siden, er stort set al lokal økonomisk aktivitet – undtagen smuglingen i de underjordiske tunneller – standset. Samtidig er det er blevet umuligt for de humanitære organisationer at udføre deres arbejde i området. Gaza er gået i stå. Israel skal give tilladelse til alle personer og alle varer, der skal krydse grænsen, og kun de mest basale madvarer som mel og olie kommer uhindret ind.

I går eftermiddags ramte den stramme kontrol blandt andet Søs Nissen, programansvarlig for Mellemøsten i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Centret har gennem en årrække støttet en palæstinensisk organisation i Gaza, der arbejder med at styrke udsatte grupper som børn, kvinder og ofre for tortur, men Søs Nissen blev nægtet indrejse til området. Det er ikke første gang, fortæller hun i telefonen fra Israel på vej tilbage fra grænseovergangen.