Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forandring på vej i politik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forandring på vej i politik

Kommenter Hold mig opdateret

Folketinget markerer i dag afslutningen på en sæson, der har været et annus horribilis for regeringen.

Så forstå det dog: Hvad folketingsmedlemmer får i løn, er Folketingets sag, ikke regeringens. Regeringen afgør alene, hvad ministre får i løn.

Helt sådan faldt ordene ikke, men meningen var klar.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var henimod slutningen af sit ugentlige pressemøde i går tæt på at blive irriteret på journalisterne, som blev ved med at spørge til det med lønnen.

Hvad der skulle have været en symbolpolitisk vindersag – regeringspartiernes ministre og folketingsmedlemmer skærer ned på egen løn for at redde landet – udviklede sig til endnu en tabersag. Til en strid mellem Venstre og De Konservative, som helt undsagde forslaget.

Annonce
I dag afrunder Folketinget så arbejdsåret med afslutningsdebatten, der kommer til at handle om krisen og fordelingspolitikken. Det vil sige, afrunder er så meget sagt, for Folketinget skal arbejde endnu to uger med genopretningspakkens lovforslag.

Sagen om medlemmernes løn kan stå som et symbol for året, set med VKO-øjne. Et annus horribilis.

Det store mål var de tre k'er: krisen, kommunalvalget og klimakonferencen. For at tage dem i modsat rækkefølge blev klimakonferencen i december ikke just nogen succes for Danmark eller regeringen.

Kommunalvalget blev en trist affære for Venstre, mens De Konservative og Dansk Folkeparti fik et bedre valg end forventet. På bundlinjen stod dog, at der blev rødt flertal i de store byer og i Kommunernes Landsforening.

Endelig var der krisen. Det var og er regeringens største projekt at bringe Danmark gennem den uden alt for stor gæld, og det skal klares med genopretningspakken til 24 milliarder kroner.

Undervejs har regeringen også markeret sig med en debat om et forbud mod religiøs tildækning som niqab og burka, men det kom især til at svie til De Konservative, som stillede forslaget.

Statsministeren forsøgte at sætte et projekt i søen om at gøre Danmark til "verdens bedste" på 10 konkrete områder frem til 2020, foreløbig uden stor effekt.

Første tema var at gøre folkeskolen til verdens bedste. Et svært budskab at sælge for en regering, der har siddet med Undervisningsministeriet i 19 af de seneste 28 år.

Det rører ved kernen i spørgsmålet om, hvorfor det er så svært for regeringen at komme over bakkerne. Hvorfor meningsmålingerne peger på et flertal til oppositionen. Kernen er, at regeringen er "siddende", mens oppositionen er "stående".

Som lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet forklarer, er det næsten uundgåeligt, at regeringspartier fra og med den tredje regeringsperiode får problemer. Det fik Schlüter-regeringen i 1980'erne, og det fik Nyrup-regeringerne i 1990'erne.

Når en ny regering træder til, har den masser af reformiver, men efter to valgperioder bliver det stadig sværere at klandre forgængerne for fejl og mangler.

For vælgerne indtræder en vis træthed over at se de samme ansigter, og der kommer en længsel efter fornyelse.

Den længsel kan en regering forsøge at stille med en større ministerrokade. I februar kom der nye politikere på de fleste poster, og umiddelbart blev det positivt modtaget af vælgerne. Effekten er dog kortvarig og kan direkte give bagslag, hvis nye ministre kommer uheldigt af sted, som Lene Espersen gjorde på udenrigsministerposten.

Politik bevæger sig i bølger, og i bølgedalene er det næsten umuligt for en regering eller et parti at gøre noget rigtigt. Det kan Socialdemokraterne tale med om.

Omvendt kommer man let over selv større fejltagelser, når man rider på en bølgetop. SF's formand, Villy Søvndal, kunne sagtens tillade sig at sige, at regeringen ville spare 24 milliarder kroner på kommunerne, selvom det var usandt. Det fik ikke vælgerne til at flygte.

Så lige nu står det politiske barometer på forandring. Og regeringen kan ikke gøre andet end at håbe på, at vejret når at skifte, inden der skal være valg. De kan ikke selv styre det.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​