Forandring på vej i politik

Endelig var der krisen. Det var og er regeringens største projekt at bringe Danmark gennem den uden alt for stor gæld, og det skal klares med genopretningspakken til 24 milliarder kroner.

Undervejs har regeringen også markeret sig med en debat om et forbud mod religiøs tildækning som niqab og burka, men det kom især til at svie til De Konservative, som stillede forslaget.

Statsministeren forsøgte at sætte et projekt i søen om at gøre Danmark til "verdens bedste" på 10 konkrete områder frem til 2020, foreløbig uden stor effekt.

Første tema var at gøre folkeskolen til verdens bedste. Et svært budskab at sælge for en regering, der har siddet med Undervisningsministeriet i 19 af de seneste 28 år.

Det rører ved kernen i spørgsmålet om, hvorfor det er så svært for regeringen at komme over bakkerne. Hvorfor meningsmålingerne peger på et flertal til oppositionen. Kernen er, at regeringen er "siddende", mens oppositionen er "stående".

Som lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet forklarer, er det næsten uundgåeligt, at regeringspartier fra og med den tredje regeringsperiode får problemer. Det fik Schlüter-regeringen i 1980'erne, og det fik Nyrup-regeringerne i 1990'erne.

Når en ny regering træder til, har den masser af reformiver, men efter to valgperioder bliver det stadig sværere at klandre forgængerne for fejl og mangler.

For vælgerne indtræder en vis træthed over at se de samme ansigter, og der kommer en længsel efter fornyelse.

Den længsel kan en regering forsøge at stille med en større ministerrokade. I februar kom der nye politikere på de fleste poster, og umiddelbart blev det positivt modtaget af vælgerne. Effekten er dog kortvarig og kan direkte give bagslag, hvis nye ministre kommer uheldigt af sted, som Lene Espersen gjorde på udenrigsministerposten.

Politik bevæger sig i bølger, og i bølgedalene er det næsten umuligt for en regering eller et parti at gøre noget rigtigt. Det kan Socialdemokraterne tale med om.

Omvendt kommer man let over selv større fejltagelser, når man rider på en bølgetop. SF's formand, Villy Søvndal, kunne sagtens tillade sig at sige, at regeringen ville spare 24 milliarder kroner på kommunerne, selvom det var usandt. Det fik ikke vælgerne til at flygte.

Så lige nu står det politiske barometer på forandring. Og regeringen kan ikke gøre andet end at håbe på, at vejret når at skifte, inden der skal være valg. De kan ikke selv styre det.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk