Kan man hjerneskanne sig frem til højskoleånden?

"Jeg ved godt, at vi står ret alene med at udbyde et kursus som det her," siger han og slår ud med armene i en pause mellem to oplæg.

"Naturvidenskaben er jo helt forsvundet fra højskolerne, men det er mest af alt, fordi skolerne er styret af meget enstænkende mennesker. Og derfor hersker der måske en vis berøringsangst over for den verden, man ikke rigtig kender til."

17 mennesker har tilmeldt sig kurset, som indeholder oplæg fra blandt andre kunstnere, musikere og idrætseksperter med hver deres tilgang til hjernen. Deres indfaldsvinkel til kurset er lige så forskellig. Lige fra Erik på 79 år, der gerne kaster sig ud i længere forklaringer om ny forskning, han har hørt om i Harddisken på P1, og som planlægger at få kortlagt sit dna. Til Karen på 46 år, der er kommet for at lære mere om den hjerne, som også tog skade ved det biluheld, hun var ude for i 1993. Resten af kroppen har hun trænet op, men hvordan træner man hovedet tilbage til sit gamle jeg?

Højskolen Østersøens tanke er at udfordre, hvad en højskole egentlig kan bruges til, men det er en tung og traditionsrig skude at vende. Siden begyndelsen af 1980?erne har det nemlig været overordentlig småt med naturvidenskabelige tiltag i højskoleverdenen. Dengang engagerede en række skoler sig i tidens miljø- og energiproblematikker ved blandt andet at bygge vindmøller, solfangere, biogasanlæg og drive økologisk landbrug. Men det var pionerarbejde i en tid, hvor naturvidenskaben ellers havde mistet sin betydning som et erkendelsesfag.

For at finde forklaringen må man tilbage til højskolernes begyndelse i 1844 i Rødding. Herfra blev formålet med det voksende antal skoler grundlæggende delt i tre retninger: den ydre dannelse af bønderne, så de med praktiske færdigheder kunne hæve deres position. Den indre dannelse med vægt på nationalfølelse og religiøs forkyndelsen. Og endelig den koldske tradition med kristen vækkelse af ungdommen. Særlig forholdet mellem ydre og indre dannelse blev hurtigt anspændt, indtil nederlaget i 1864 ryddede hele feltet til fordel nationalfølelsen.

I slutningen af århundredet opstod modsætningerne dog igen: Skulle lærdommen kunne anvendes direkte som på Askov Højskole, der med opfinderen Poul la Cours vindmølleprojekt i 1890'erne blev fyrtårnet for den naturvidenskabelige tilgang? Med elektricitet fra vindmøllerne kunne bøndernes dannelse nemmere tage fart, lød hans argument. Eller skulle fokus alene være på åndsvidenskaben gennem undervisning i historie, litteratur, kristendom og gymnastik som på de traditionelle skoler?

Sidstnævnte holdning var som regel i flertal, og den naturvidenskabelige tilgang blev aldrig en del af højskolernes officielle dannelsesprogram, selvom fagene mange steder fyldte meget. Og med tiden faldt også fagene væk i takt med det faldende antal unge i håndværks- og landbrugsfagene.

Hjerneforsker Andreas Roepstorff har stadig alle kursisters fulde opmærksomhed. Der er en ny fortælling på vej om, hvad og hvem mennesket er, siger han, og den hedder neuroteknologi. Tag for eksempel hjernedoping – altså stoffer, der forbedrer aktiviteterne i hjernen.

Hvis vi kan styre det, er det så ikke o.k. at gøre os alle lidt klogere? Det er vel ikke meget anderledes end forestillingen om, at bøger kan gøre os klogere? Eller er det i virkeligheden en ustyrlig glidebane hen imod et unaturligt medicineringssamfund? Han stopper op og kigger ud over forsamlingen.

"Hvis hjernen er hoveddefinitionen på, hvem vi er, og hvis hjernen kan formes, hvem vil vi så gerne være? Jeg synes, at åndsvidenskaben og neurovidenskaben snarest skulle finde sammen – gerne på højskolerne – for at finde nogle svar," siger han.

I Højskolernes Forening er souschef og chefkonsulent Thor West Nielsen meget positiv ved tanken. I en rapport fra det seneste Højskoleudvalg i 2004, som havde til formål at tage pulsen på højskolernes placering i samfundet, tog man for første gang i lang tid fat på vigtigheden af at få naturvidenskaben ind på højskolerne igen. Siden er der dog ikke sket så meget.

"Måske er det en forsinket effekt af den øgede opmærksomhed, vi ser nu. Men det er svært at afgøre, hvor meget man skal lægge i de nye tiltag. Men det vil helt sikkert være en styrke for hele højskoleverdenen, hvis naturvidenskaben igen kom til at stå stærkere, da naturvidenskaben er en væsentlig del af vores fælles dannelsesideal," siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

@Citat.16 m kilde:"Naturvidenskaben er jo helt forsvundet fra højskolerne, men det er, mest af alt fordi skolerne er styret af meget enstænkende mennesker."

Peter Buhrmann, højskoleforstander