Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Folkekirkens højrefløj: Nyt ritual er historisk brud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirkens højrefløj: Nyt ritual er historisk brud

Fakta

Bibelen om homoseksuelle

Modstandere af et ritual for vielse af homoseksuelle bruger ofte skabelsesberetningen i Første...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

For bevægelser som Indre Mission og Luthersk Mission er indførelse af et officielt vielsesritual for homoseksuelle i modstrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag

Den splittelse i folkekirken, som loven om kvindelige præster skabte i 1947, er vand i forhold til den kirkekamp, der venter, hvis der indføres et autoriseret ritual for vielse af homoseksuelle par. Det fremgik af en konference mandag, som samlede en lang række menige medlemmer og ledere fra konservative bevægelser som Indre Mission, Luthersk Mission, Dansk Oase og Evangelisk Luthersk Netværk, og som sluttede med den ildevarslende konklusion, at indfører folkekirken et officielt ritual for vielse af homoseksuelle, så er det er brud på kirkens eget historiske bekendelsesgrundlag.

Som rektor for Dansk Bibel Institut, Børge Haahr Andersen, udtrykker det:

"Indtil nu har folkekirkens bekendelsesskrifter ligget lige til højrebenet, og alle fløje i kirken har kunnet samles omkring dem. Hvis der indføres et officielt ritual for vielse af homoseksuelle i folkekirken, så bryder det med selve den danske lutherske kirkes bekendelsesgrundlag. Vi skal vel 200 år tilbage, for at finde noget lignende. Det er et kolossalt problem," vurderer Børge Haahr Andersen, som forudser en folkevandring af aktive kirkegængere fra folkekirken til frimenigheder.

"Mange vil føle sig stærkt anfægtet af et nyt ritual, fordi det ændrer ved vores nuværende, grundlæggende ægteskabsforståelse, at det er et forhold mellem mand og kvinde, som er skabt af Gud," siger Børge Haahr Andersen.

Annonce
Fra andre kirkeledere på konferencen blev der også brugt skarpe vendinger som "permanent kirkesplittelse" og "brud på folkekirkens bekendelsesgrundlag", for eksempel fra formand for den karismatiske bevægelse Dansk Oase, sognepræst i Karlslunde Strandkirke Jesper Oehlenschläger, og Indre Missions generalsekretær, Thomas Bjerg Mikkelsen

Hvorfor situationen er så alvorlig for kirkens højrefløj netop nu, forklarede sognepræst og abortmodstander Orla Villekjær:

"Vi kan leve med kvindelige præster, selvom vi er modstandere, og vi kan leve med, at præster gifter fraskilte. Her skal der mange forskellige argumenter frem og ikke kun et enkelt skriftord. Men når det gælder vielse af homofile, så er der ekstremt klare skriftord, som siger nej. Det rører ved noget helt fundamentalt omkring skabelsesordningen og forholdet mand/kvinde. Ritualbogen er en konkretisering af folkekirkens bekendelsesgrundlag. Derfor er det afgørende og betyder så meget, hvis der bliver optaget et officielt ritual til vielse af homoseksuelle, som er imod Guds ord," sagde Orla Villekjær.

Med andre ord, så er det for missionsbevægelserne første gang, at der så afgørende lægges op til en revision af folkekirkens bekendelsesgrundlag, fremgik det af konferencen. Så spørgsmålet er, hvad der sker, hvis kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs udvalg om et ritual for vielse af homoseksuelle ender med at anbefale revisionen, og biskopperne følger trop med et ritual.

"Først og fremmest vil vi i Indre Mission stikke hovederne sammen med alle de andre grupperinger på den kirkelige højrefløj, så vi samlet kan gøre vores holdning så tydelig som mulig," siger hovedbestyrelsesmedlem Hans-Ole Bækgaard, en af konferencens arrangører.

"Vi vil ikke tvinge nogen, og vi ønsker ikke at sprænge Indre Missions bagland. Vi har forståelse for både de venner, der vælger at blive i folkekirken og kæmpe, og dem, der melder sig ud og ind i en menighed uden for folkekirken. Hovedbestyrelsen har netop udtalt, at alle venner, ansatte, ledere og forkyndere, som melder sig ud af folkekirken, fortsat kan være tilknyttet Indre Mission," siger Hans-Ole Bækgaard.

Måske er der håb for folkekirkens højrefløj forude. Sognepræst på Christianshavn Flemming Pless var indbudt til at forsvare et ritual for vielse af homoseksuelle, hvilket han gjorde på sin egen dedikerede facon. Men konferencens forløb havde alligevel gjort indtryk på ham, og han sluttede med at sige:

"Det er en stor skam, hvis missionen melder sig ud af folkekirken. Derfor går jeg ind for, at et ritual for vielse af homoseksuelle ikke bliver optaget i ritualbogen. Vi skal kun have en ritualbog i folkekirken, vi alle kan være enige om," sagde Flemming Pless.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​