Bente Clausen |
2. juni 2010
Det er reformationteologernes syn på islam, som stadig præger mistroen til verdens næststørste religion, mener førende danske teologer
Det er ikke mindst teologerne, som for mere end 500 år siden grundlagde den dybe mistro til islam, som også præger dele af det danske samfund i dag.
Det siger dr.theol. Martin Schwarz Lausten, der er aktuel med bogen "Tyrkerfrygt og Tyrkerskat".
"Præster var meningsdannere i 1500-tallet, og det er deres grundlæggende fjendebillede, der bevæger sig op gennem historien. Danmark var ikke truet af muslimerne, men de danske reformations-teologer overtog retorikken fra de tyske kolleger, som så 'tyrken' som antikrist og samtidig som Guds strafferedskab mod paven," forklarer Lausten.
Retorikken var ikke stort anderledes end mod jøderne, og muslimerne blev indimellem også kaldt "de røde jøder" som ét blandt mange skældsord.
"Teologerne generaliserede groft. De vidste udmærket, at soldater fra Det Osmanniske Rige ikke dræbte alle kristne på deres vej, og de ødelagde heller ikke kirkerne. Herhjemme blev tyrkerfrygten brugt til at afkræve danskerne bod og et godt kristent levned for at formilde Gud."
Martin Schwarz Lausten minder om, at Luthers skrifter mod tyrken fra 1529 blev udgivet sammen med hans "Om jøderne og deres løgne", 1542, af Tidehvervs Forlag i 1999.
Professor på Center for Europæisk Islamisk Tænkning Jørgen S. Nielsen mener, at 1500-tallets islamofobi blandt katolikker og protestanter er vokset ud af bestemte situationer som korstogene og reformationstidens krige.
"De skrifter, der er udkommet, er jo blevet til i tilspidsede situationer. De kan så enten glemmes eller genoplives," siger han.
Det gælder også Luthers skrifter om tyrken.
"Man skal bare være opmærksom på, at den indstilling, man har til islam, begynder i nutiden, ikke i reformationstiden," siger Jørgen S. Nielsen.
Lektor på Institut for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet Thomas Hoffmann er ikke uenig, men siger også:
"Nogle gange var der også fugls føde på ordene. Det Osmanniske Riges agressive erobring nordpå gjorde, at Luther også skrev på en realpolitisk baggrund."
Thomas Hoffmann, som i sidste uge holdt foredrag om Luther og islam, anerkender, at de teologiske skrifter var polemiske.
"Men samtidig var der også en meget langsom akkumulering af sund og neutral viden. Den ser vi også i dag. Vi har aldrig tidligere haft en så avanceret og kompliceret viden om islam i befolkningen. Selvfølgelig er der også politiske dagsordener, der spiller ind. Det er der jo altid," siger han.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad