Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Danske muslimer åbner dørene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske muslimer åbner dørene

Når Islamisk Trossamfund holder åbent hus, vil der blandt andet blive mulighed for at se trossamfundets moské.

- PRIVATFOTO

17 debatindlæg Hold mig opdateret

Islamisk Trossamfund inviterer danskerne indenfor for at skabe dialog. Det er der brug for, vurderer integrationsekspert
 

Dialog mellem danskere og muslimer. Det er formålet når Islamisk Trossamfund i næste uge inviterer til åbent hus i deres moské i Københavns nordvestkvarter, fortæller talsmand Bettina Meisner. 

”Vi har ingen krav om, at man skal blive muslim efter at have deltaget i vores arrangement. Vi vil gerne have en dialog med det danske samfund om, hvad islam er og vise, at det ikke er en lukket religion, der undertrykker kvinder,” siger Bettina Meisner.

Hun vurderer, at der kommer mellem 500-1000 besøgende når trossamfundet afholder åbent hus-arrangementer. 
 
”De, der kommer til åbent hus fortæller, at de får et indblik i muslimernes verden og får afkræftet nogle fordomme. For eksempel opdager mange, at kvindens stilling i islam ikke er kvindeundertrykkende, men at kvinden har en vigtig betydning i den muslimske verden,” siger Bettina Meisner.

LÆS MERE OM ARRANGEMENTET HER

Annonce
Integrationsekspert og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen mener, at åbent hus arrangementer i forskellige trossamfund har stor betydning for integrationen i Danmark.

”Hvis der er noget, vi har brug for i Danmark er det nogle platforme, hvor man mødes. Der er så meget adskillelse mellem danskere og muslimer. Vi går rundt og mener rigtig meget om hinanden uden egentlig at have kendskab til hinanden. Det er meget nemmere at være negativ overfor hinanden når man ikke har en berøringsflade”, siger Manu Sareen.

Han mener, at man ved at deltage i et åbent hus arrangement enten vil få be- eller afkræftet sine fordomme.
”Langt de fleste danskere får deres primære viden om muslimer gennem medierne, og det er ikke et særligt flatterende billede, der vises. I stedet er medierne med til at skabe en meget negativ diskurs, der i høj grad påvirker danskerne. Så jeg hilser helt klart sådanne åbent hus-arrangementer velkommen. Der er brug for det”, siger Manu Sareen.   


FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Danske muslimer åbner dørene

grosboel, publiceret d.03/06 11:26 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
Lakmusprøven er, hvorvidt man vil afsværge Sharia. Hvis man ikke gør det, er det ren forstillelse!
Læs Ayaan Hirsi Alis "Nomaden" og Naser Khaders "Ære og skam" og bliv klogere.
mvh
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Nederby Jessen, publiceret d.03/06 12:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
Læs også "Den forbudte frelse" af iraneren og eks-muslimen Massoud Fouroozandeh, som i dag er teolog og leder af en faritalende frikirke, "Church of Love". Læs desuden "Isalm og kristendom - ligheder og forskelle" skrevet af Massoud Fouroozandeh sammen med Marianne Søndergaard, der også er teolog og ligedes præst i "Church of Love".

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Juma Kruse, publiceret d.03/06 16:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene

Nej - der er også forskellige opfattelser af, hvad sharia er, og hvordan den tolkes.

Nogen skelner mellem sharia som lov, og sharia som tro.

Andre tolker selve shariaen konteksuelt.

Det er ikke helt så enkelt, som mange gerne vil gøre det til.
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Peter Kaltoft, publiceret d.03/06 22:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene

Hej Juma:o)


Jeg tror det er mere korrekt at sige, at Shari'â består af to dele, lov (fiqh) og tro (imâm)..

Mvh
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Mikele, publiceret d.04/06 00:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
Læs i stedet "Tror muslimer at jorden er flad" (undertitel: "100 spørgsmål om Islam i det 21. århundrede") af Aminah Tønnsen og evt. bogen "Tro, håb og angst - Beretninger, drømme og digte fra tokulturelle piger" af Charlotte Strandgaard. Begge bøger giver et indblik i, hvad muslimer i Danmark egentligt tænker om deres egen tro (sidstnævnte indeholder også enkelte beretninger fra piger af andre religioner, men det er mest muslimske piger).

Både Naser Khaders og Ayan Hirsi Alis bøger har mere med arabisk/somalisk kultur at gøre, end med Islams trosartikler. Og både Ayan Hirsi Ali og Massoud Fouroozandeh har forladt Islam, nok ikke de mest objektive beretninger om, hvad Islam egentligt står for. Samtidig er de begge vokset op i ekstreme miljøer. Jeg har fanget begge i at vide mindre om Islam på nogle områder, end jeg gør. Muligvis fordi de kun har lært om én slags Islam i deres ungdom, som de færreste andre muslimer har noget at gøre med.

Jeg har læst dele af Massouds "Islam og kristendom - ligheder og forskelle" (har den faktisk liggende på bordet) og var ikke imponeret. Den havde flere dobbeltmoralske steder, hvor han (som kristen) kritiserer Islam for de ting, som Kristendom og Islam har tilfælles. F.eks. spørger han, om det ikke er en streng straf at smide Adam og Eva ud af Edens have for sådan en lille forbrydelse?? Og så argumenterer han først mod Islam ved at sige, at i Kristendommen er du automatisk frelst ved tro på Jesus, hvorimod i Islam skal du også gøre gode gerninger - og lidt senere skriver han så (som et modargument mod, at nogle muslimer mener, at kristne vel så bare kan gøre som de vil), at "Livet som en frelst kristen kræver, at man hele tiden lever i troen og gør troens gerninger, for det er dem, vi skal dømmes efter".

P.S. Til Shmuel: Tro på arabisk hedder iman (med n), en imam er ham, der leder bønnen. I øvrigt er det Juma siger i mine øjne rigtigt.
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Peter Kaltoft, publiceret d.04/06 18:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene

Hej Mikele:o)

P.S. Til Shmuel: Tro på arabisk hedder iman (med n), en imam er ham, der leder bønnen. I øvrigt er det Juma siger i mine øjne rigtigt.



Det hedder naturligvis Iman, det var en forskrivelse fra min side:o)

Jeg baserer mit syn på bl.a. Professor Ahmed Hassan og Wael B. Hallaq..

Problemet er, at mange tror, at Shari'âh er hvad Fiqh reelt er, og ikke kan skelne mellem teologi og lov.. Alt hvad der har med jura at gøre, hører under Fiqh, som - naturligvis - også er under Shari'âh, der mere hentyder til en overordnet "gang" igennem livet (ihenhold til betydning og oprindelse af ordet "shar'âh", der er en sti der fører til vandhullet)..

Mvh og god weekend
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

bjarnebinee, publiceret d.04/06 19:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
Dejligt at læse, at muslimerne nu åbner dørene. Det må vel betyde, at det nu bliver muligt for muslimer at forlade islam. Eller har jeg misforstået noget?

Iøvrigt er det da vigtigt at tale sammen, Selv om Abdul Wahid Petersen fortæller at man må acceptere "hele pakken", så kan man vel forhandle med islam og lave nogle kompromisser f.eks at man i Danmark kun må have 3 koner (ikke undertrykte) i modsætning til det åndelige fædrelands 5 (gerne undertrykte).

Hvad angår sharia og stening, så burde man kunne mødes på midten og aftale, at evt. stening kun må foregå med venstre hånd, med mindre man er kejthåndet, for så skal det selvfølgelig foregå med højre hånd. Jeg ved godt, at det er meget at kræve og at Abdul Wahid P. vil kæmpe imod, så det er måske urealistisk.

Vi danskere (danefæ) kunne så acceptere stening, hvis muslimerne til gengæld ville acceptere, at etnisk danske børnehavebørn fik lov at have svinekød i deres madpakker bare 2 gange om ugen f. eks lørdage og søndage. Det kunne da ikke gøre noget, da børnehaverne alligevel er lukket disse dage.

Jeg ved godt det lyder frygteligt krævende og derfor helt
fremmed for muslimsk kultur, men noget skal vi da tale om,
her hvor døren er åben

Bjarne Jørgensen
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Juma Kruse, publiceret d.05/06 10:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
"nok ikke de mest objektive beretninger om, hvad Islam egentligt står for."

Det er min uforbeholdne mening, at det er der overhovedet ikke noget der hedder, altså objektive beretninger.

Og det gælder alle religioner. Derfor citerer jeg bevidst fra flere kilder på min hjemmeside om islam.

Jeg vil anbefale dig at læse min prædiken om tro og gerninger, for det er ganske rigtigt et speget forhold.
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Claus2000, publiceret d.05/06 19:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
@Mikele
Ja, det er meget væsentligt, at vi i kristendommen tror, at vi frelses ved troen alene og ikke ved at gøre (såkaldt gode) gerninger. Heldigvis. Det kan jo ellers udvikle sig ganske forfærdeligt, hvilket religioner, der lægger vægten på gerninger, er afskrækkende eksempler på.
Du skriver ” ..både Ayan Hirsi Ali og Massoud Fouroozandeh har forladt Islam, nok ikke de mest objektive beretninger om, hvad islam egentlig står for”. Jeg har vanskelligt ved at se logikken. Vil en muslim, der ikke har forladt islam, berette mere objektivt?
Del Link

Re: Danske muslimer åbner dørene

Nederby Jessen, publiceret d.05/06 20:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danske muslimer åbner dørene
Jeg oplever såvel Ayan Hirsi Ali som Massoud Fouroozandeh, som både seriøse og objektive, når de beskriver islam, men rigtigt, de har begge en dobbelt indgang til islam.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock