Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Livet er visnet i Gaza til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet er visnet i Gaza

Emneord for denne artikel

Israel | Gaza | henrik rønsbo | post traumatisk stress | Btselem
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Gaza bliver kaldt verdens største fængsel, fordi områdets 1,5 millioner indbyggere i praksis har været spærret inde i årevis

Avigail Abarbanel er født i Israel af jødiske forældre og barnebarn af en holocaust-overlever. Hun er uddannet psykoterapeut og bor nu i Skotland. En af de ting, hun lærte under sin opvækst i Israel, var, at nazisterne ikke var tilfreds med blot at slå jøderne ihjel. De ønskede også at fratage dem deres menneskelige værdighed, at umenneskeliggøre dem.

I dag løber det hende koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvor meget Gaza ligner de ghettoer, nazisterne skabte. Som nazisterne dengang kontrollerede alt, hvad der kom ind i og ud af ghettoerne, kontrollerer israelerne i dag alt, hvad der må komme ind i og ud af Gaza.

"Der må nødvendigvis være en umådelig lidelse. Hvordan holder du fast i, at der eksisterer håb og mening, når dit liv er reduceret til at overleve på rester; når du ikke kan brødføde dine børn eller sørge for deres sikkerhed; og når du overhovedet ikke har kontrol med, hvad der sker med dig?

Og værst af alt: Hvordan bærer du dig ad med at fortsætte dag efter dag, når du ved, at du absolut ingen chance har for at undslippe, og når så få i verden omkring dig bekymrer sig om, hvad der sker med dig?," skriver hun i artiklen The Gaza Ghetto At 2010 på sin hjemmeside avigalabarbanel.me.uk.

Annonce
Tallene fra Gaza taler deres eget sprog. Der er næppe den undersøgelse af de sociale og mentale forhold, som ikke peger på, hvor svære mén både voksne og børn bærer rundt på. Især børnene er hårdt ramt. 9 ud af 10 børn har posttraumatisk stress i moderat til svær grad. De er angste, kan ikke sove, tisser i sengen, har hukommelsestab med videre.

En af dem er 13-årige Khaled a-Sultan, som bor i det nordlige Gaza. I februar i år fortalte han til den israelske menneskerettighedsorganisation B'tselem, hvordan det er at gå i skole efter bombardementerne i 2009.

"Det er koldt i klasseværelset, fordi der ikke er nogle ruder. Nogle gange svigter strømmen, så bliver det mørkt, og det er svært at læse, hvad der står på tavlen. Der er også skudhuller i væggen. Vi er mange elever, omkring 50, i hvert lokale. Skolegården er også ødelagt. Der er ikke nogen stemning af undervisning. Atmosfæren minder mig mere om krig og død og den frygt, vi følte, når flyvemaskinerne og kampvognene bombede vores huse og skolerne," siger han ifølge B?tselem.

Henrik Rønsbo, antropolog og seniorforsker ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, har blandt andet forsket i livsvilkårene i Gaza. Noget af det, der har slået ham, når han har besøgt Gaza, er den ekstreme kynisme, der præger indbyggerne.

"Der er ingen som helst i Gaza, der gør sig nogen som helst forestillinger om noget som helst. De har ingen illusioner om en politisk løsning," siger Henrik Rønsbo.

Det eneste, der holder palæstinenserne i Gaza oppe, er familien og klanen. I stedet for den stat, der ikke fungerer, er det klanen, der sørger for at skabe tryghed og hjælpe med økonomien. På samme måde er det familien, der giver mening i dagligdagen. Ifølge Henrik Rønsbo er der vokset en hel udholdenhedsetik op rundt om familien og klanen.

"Slægten er blevet en buffer mod den usikkerhed, der hersker," siger han.

Dermed ikke sagt, at familierne eller klanerne er uden problemer. Der er masser af vold i familierne – affødt af den enorme frustration og magtesløshed – og klanerne er med til at destabilisere situationen i Gaza, fordi de strides om magten både internt i klanerne og klanerne imellem.

"Hele spørgsmålet om, hvorvidt man skal kæmpe eller forhandle, kløver familierne," siger Rønsbo.

Sara Roy er amerikansk seniorforsker ved Harvard Universitet i USA og en af verdens førende eksperter på Gaza. Hun har arbejdet med Gaza i snart et kvart århundrede og beskriver i artiklen Gaza: Treading on Shards (Gaza: At træde på skår) i magasinet The Nation, hvor trøstesløs situationen er:

"Det er et land, der er sønderrevet og fyldt med ar; livet blandt dets mennesker er visnet. Gaza smuldrer under vægten af en fortsat ødelæggelse, ude af stand til at fungere normalt."

Ifølge Sara Roy oplever indbyggerne i Gaza, at de er blevet forladt. Ingen tager deres skæbne alvorligt, når det kommer til stykket.

"Nogle af dem fortalte mig, at det eneste tidspunkt, de følte håb, var, når de blev bombet. De vidste, at i det mindste i den situation, er verden opmærksom på, hvad der sker," skriver hun.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​