Livet er visnet i Gaza

Avigail Abarbanel er født i Israel af jødiske forældre og barnebarn af en holocaust-overlever. Hun er uddannet psykoterapeut og bor nu i Skotland. En af de ting, hun lærte under sin opvækst i Israel, var, at nazisterne ikke var tilfreds med blot at slå jøderne ihjel. De ønskede også at fratage dem deres menneskelige værdighed, at umenneskeliggøre dem.

I dag løber det hende koldt ned ad ryggen ved tanken om, hvor meget Gaza ligner de ghettoer, nazisterne skabte. Som nazisterne dengang kontrollerede alt, hvad der kom ind i og ud af ghettoerne, kontrollerer israelerne i dag alt, hvad der må komme ind i og ud af Gaza.

"Der må nødvendigvis være en umådelig lidelse. Hvordan holder du fast i, at der eksisterer håb og mening, når dit liv er reduceret til at overleve på rester; når du ikke kan brødføde dine børn eller sørge for deres sikkerhed; og når du overhovedet ikke har kontrol med, hvad der sker med dig?

Og værst af alt: Hvordan bærer du dig ad med at fortsætte dag efter dag, når du ved, at du absolut ingen chance har for at undslippe, og når så få i verden omkring dig bekymrer sig om, hvad der sker med dig?," skriver hun i artiklen The Gaza Ghetto At 2010 på sin hjemmeside avigalabarbanel.me.uk.

Tallene fra Gaza taler deres eget sprog. Der er næppe den undersøgelse af de sociale og mentale forhold, som ikke peger på, hvor svære mén både voksne og børn bærer rundt på. Især børnene er hårdt ramt. 9 ud af 10 børn har posttraumatisk stress i moderat til svær grad. De er angste, kan ikke sove, tisser i sengen, har hukommelsestab med videre.