Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dansk biskop tager fat i ældre misbrugssag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk biskop tager fat i ældre misbrugssag

Den katolske kirkes biskop Czeslaw Kozon. Politiet dropper alle sager om sexovergreb i den katolske kirke pga. forældelse. Enkelte sager om blufærdighedskrænkelse efterforskes dog fortsat. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2010)

- Keld Navntoft /Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

En gammel sag om overgreb og magtmisbrug på et østjysk kloster får nu den katolske biskop, Czeslaw Kozon, til at bede Vatikanet om en uvildig undersøgelse

En cirka 20 år gammel sag om overgreb i et katolsk kloster i Østjylland fortsætter med at hjemsøge Den Katolske Kirke i Danmark. Anklagerne, der kommer fra tidligere nonner i klostret, får nu landets biskop, Czeslaw Kozon, til at reagere.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, hvis noget sådant stadig kan hævdes, siger biskop Czeslaw Kozon med henvisning til anklagerne om overgreb og magtmisbrug fra klosterets daværende og nuværende leder, moder Theresa Brenninkmeijer.

- Jeg vil derfor igen henvende mig til Vatikanet og anmode om, at der på denne baggrund gennemføres en såkaldt ekstraordinær visitats (det vil sige en uvildig undersøgelse), skriver han i en pressemeddelelse.

Anklagerne stammer fra Helene Hägglund, der fra 1988 til 2000 var nonne på Maria Hjerte Abbedi, også kendt som Sostrup Kloster i Norddjurs Kommune, under moder Theresas ledelse.

Annonce
Sidste år udkom Helene Hägglunds bog "Nonne tur/retur", hvori hun offentligt fremsætter beskyldninger om magtmisbrug og vold.

Små 10 år tidligere havde Czeslaw Kozon ifølge Kristeligt Dagblad modtaget beskrivelser af overgrebene og sendt dem videre til Vatikanet.

Nu har DR hevet de gamle skeletter ud af skabet. I en radiodokumentar på P1 fortæller Helene Hägglund og en anden nonne fra Sostrup Kloster, at moder Theresa gentagne gange spærrede en ældre, dement nonne inde.

- Den første gang, det skete, havde moder Theresa ikke fundet nøglen til værelset, så hun valgte i stedet at binde søsteren fast til en stol, så hun kunne sidde dér i stedet for at løbe rundt, siger Helene Hägglund i dokumentaren.

Biskop Czeslaw Kozon har opfordret sagens hovedperson, moder Theresa Brenninkmeijer, til at bakke op om sin henvendelse til Vatikanet.

Ifølge Kristeligt Dagblad har klosterlederen tidligere afvist beskyldningerne som "science fiction".

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​