En lækage fra regeringens koordinationsudvalg svarer til et motorhavari på en bil, som næsten ikke kan repareres
Hvem bestemmer i dansk politik? Onde tunger svarer, at "det gør 20 af 179 politikere på Christiansborg. Resten viser skoleklasser rundt."
I virkeligheden er det nok værre. I hvert fald kan man med en vis ret hævde, at seks politikere bestemmer rigtig meget herhjemme. Det er de for tiden seks medlemmer af regeringens koordinationsudvalg.
De er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), skatteminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lene Espersen (K), økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og kulturminister Per Stig Møller (K).
Berlingske Tidende kunne i går fortælle, at en af disse seks havde fortalt avisen, at Lars Løkke Rasmussen på forhånd var advaret i udvalget om, at Lene Espersens afbud til det meget omtalte Arktic5-rådsmøde i slutningen af marts ville være en kæmpefejl.
Statsministeren har tidligere udtalt til Folketinget, at han ikke forhåndsgodkendte mødet, og derfor har oppositionen indledt en ny jagt på ham for at have vildledt eller ligefrem løjet over for Folketinget.
Som en tidligere statsminister ville have sagt, er der imidlertid ikke noget at komme efter på det punkt. Udenrigsministeren meldte efter alt at dømme afbud til mødet, længe inden det overhovedet blev en offentlig sag, endsige en sag på Lars Løkke Rasmussens bord.
Det centrale problem er derimod, at en topminister har lækket så delikate oplysninger fra et møde i koordinationsudvalget.
Garvede politikere på Christiansborg tror knapt deres egne øjne. Lækagen er ødelæggende, fordi den underminerer det fortrolighedsforhold, der nødvendigvis må være i netop det udvalg. Koordinationsudvalget er regeringens motor, og lækagen er et havari, der er meget svært at fikse.
Så længe man har koalitionsregeringer bestående af flere partier, er det afgørende at have steder, hvor man kan tale frit, fremsætte nye idéer og aftale politiske udspil som for eksempel regeringens seneste genopretningspakke.
Regeringen har også andre faste udvalg på tværs af partier og ministerier, hvor tillid er nødvendig. Det er først og fremmest økonomiudvalget, der ligesom koordinationsudvalget mødes hver uge og har central indflydelse på den samlede politik. Her støbes kuglerne til alle større økonomiske udspil, inden de forhandles færdige i koordinationsudvalget.
Derudover er der et ansættelsesudvalg, som afgør, hvem der skal have de højeste embedsmandsstillinger og pladser i råd og nævn. Sikkerheds- og udenrigssager behandles efter behov i tre andre udvalg, nemlig Sikkerhedsudvalget, Udvalget vedrørende Det Europæiske Råd og større udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål samt Udenrigspolitisk udvalg.
Med lækagen til Berlingske Tidende er det pludselig blevet meget sværere for regeringen at træffe de beslutninger, som skal træffes inden næste valg, især på det økonomiske område.
Og selvom de seks topministre internt ved, hvem der er avisens kilde, er mistroen skabt. Hver gang, de mødes, vil de have i baghovedet, at en uoverlagt udtalelse eller et uheldigt notat risikerer at ende på en avisforside.
Forude venter en vanskelig finanslovsforhandling, formentlig en vækstpakke for de kommende år, en reform af førtidspension og Statens Uddannelsesstøtte. Samt en valgkamp, hvor det bliver livsvigtigt for regeringspartierne, at de kan stå sammen som ved de foregående tre folketingsvalg.
Spørger man tidligere ministre, hvad de ville gøre for at genskabe den interne tillid i en tilsvarende situation, får man i dag intet svar. Tillid tager lang tid at opbygge, men nedbrydes på et øjeblik.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk