Kirsten Rykind-Eriksen |
4. juni 2010
De frie skoler er det mest unikke, der er fostret her i Danmark. De får dødsstødet med kun et halvt års varsel, skriver debattør
Regeringens genopretningspakke river tæppet væk under de frie skoler. De bliver til luksusskoler. De frie skoler er det mest unikke, der er fostret her i Danmark, som beundres og studeres verden over. De får dødsstødet med kun et halvt års varsel.
Værst går det ud over efterskolerne og højskolerne. Elevstøtten sættes betydeligt ned fra 2011. Den første højskole kom i 1844, den første friskole i 1852, og efterskolerne fulgte efter. De fik hurtigt statstilskud, da regeringen anerkendte dem som skoler, hvor der skete dannelse og bevidstgørelse af unge mennesker. Dette var vigtigt i et samfund med store forandringer, da industrien buldrede frem.
Og det er stadig umådeligt vigtigt i vore dages samfund, hvor forandringer hører til dagsordenen. Siddende regeringer har hidtil sørget for, at vi har frit skolevalg i Danmark. Skal det nu forsvinde? Almindelige forældre og unge mennesker med jævne indkomster skal have mulighed for at vælge den skoleform, de ønsker. De frie skoler er et alternativ, som i mange tilfælde har dannet forbillede for folkeskolen, og hvorfra der blev hentet idéer og anderledes undervisningsformer.
Efterskolerne gør et stort arbejde i samfundet. De mange tusinde unge mennesker lærer at komme væk hjemmefra, lever i et fællesskab, hvor alle har et ansvar og bliver motiveret til at komme videre i livet. De modnes, navnlig når det gælder 10. klasse, hvilket er utrolig vigtigt, når de skal tage en uddannelse. Det er den mest økonomiske og fornuftigste skoleform for samfundet, når regeringen satser på at få alle i en ungdomsårgang til at tage uddannelse og engagere sig i samfundet.
Højskolerne har de sidste 10-15 år kæmpet en hård kamp. Godt 20 skoler er lukket. Men nu begynder det at gå fremad. Højskolerne er ikke blot for de unge, men mange over 50 år får atter mod på livet – det tredje liv – efter et kursusophold. De opdager – genopdager – værdier i dagligdagen og får en større horisont end lige den, der drejer sig om arbejdet. Rigtig mange beriger deres lokalsamfund med initiativer og arbejdskraft, så de ikke går i stå og bliver til Udkantsdanmark. Familiekurser giver muligheder for berigende samvær generationer imellem og for folk på tværs af Danmark.
De frie skolers eksistens og vekselvirkningen mellem dem og andre uddannelsesinstitutioner er en berigelse for det danske samfund. Uden dem var vi ikke blevet den dygtige nation, vi er på mange områder. Fjernes eller minimeres deres antal, har man for alvor sat gang i at skabe døde landdistrikter.
Langt de fleste af disse kulturcentre ligger midt ude i landet, hvor de er med til at holde liv i den nærliggende landsby og lokalområde. Det kolossale samfundsengagement, der strømmer ud fra de frie skoler, bliver kvalt, så der ikke bliver tale om en genopretningsplan, men en afviklingsplan.
Friskolerne, efterskolerne og højskolerne er noget af det kit, der binder Danmarks befolkning sammen. De formidler fælles normer og værdier til alle aldersklasser. De er unikke. En stolt og efterhånden lang tradition – beundret af udlandet – skal den dø ud ved kun at blive for de få? Det højt besungne "Højskoledanmark" vil den nuværende regering give dødsstødet – det må ikke ske!
Kirsten Rykind-Eriksen,
museumsinspektør, mag.art.,
Skovbrynet 1, Randbøldal
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad