Arktisk aftensmad

Gæs, ryler og snespurve er igen ved at indfinde sig på Svalbards issletter efter en lang vinter. Det samme er solen, og de arktiske solstråler forrykker dagens timer, for de sædvanlige pejlemærker er sat ud af spil.

Alligevel er kroppen ikke i tvivl om spisetiderne, for med det aktive friluftsliv, som de fleste besøgende dyrker på øerne, så er forbrændingen ligesom dagens længde skudt i vejret.

Dog er det ikke – som man kunne forvente – rensdyrretter og fisk, som findes på de fleste menukort i Longyearbyens restauranter og caféer.

Svalbards status som norsk territorium, men frit tilgængeligt for folk fra hele verden gør nemlig denne kolde plet på verdenskortet til et sandt multietnisk samfund.

Det eneste, der forlanges af folk uden for Norge, er, at de har et arbejde, for der findes ingen sociale ydelser for nogen på de arktiske øer. Det har i tidernes løb fået russere, polakker, ukrainere, danskere og svenskere til at slå sig ned i byerne, enten som minearbejdere eller inden for turistindustrien.

Men den største ikke-europæiske gruppe på øerne i dag er en overraskelse. For omkring 110 af Svalbards befolkning på omkring 2500 mennesker kommer nemlig fra Thailand.

Den første kvinde kom hertil for 28 år siden, da hun blev gift med en nordmand, men siden er andre fulgt med. Det betyder i dag, at en af de store delikatesser på det centralt beliggende SAS hotel er thai-buffet.

Et par gange om året disker to kokke, Apidej Prinkan og Nattapol Chunphu, op med alskens lækkerier fra hjemlandet, og det er noget, lokalbefolkningen benytter sig af.

Og på restaurant Vinterhagen et stykke fra centrum serveres de thailandske karryretter hver dag.

Aftenens store tilløbsstykke den weekend, jeg er på besøg, er den bugnende buffet på hotellet. I midnatssolens klare stråler bliver krydrede skaldyrs-, svine-, kyllinge-, oksekøds- og vegetarretter prøvesmagt og godkendt ved de fyldte borde, mens Apidej og Nattapol løber rundt og sikrer sig, at ingen går sultne derfra.

Og mens kviksølvet i termometrene udenfor sjældent på denne tid af året klemmer sig op over de en til to plusgrader, så får kinderne indenfor farve af de krydderurter og chilier, som kokkene så flittigt har gjort brug af.

Begge kokke har boet på Svalbard i flere år. Men de tager på ferie hjemme, når isvinteren melder sin ankomst.

I Thailand får de tid til afslapning og ny inspiration, som de bringer med til Longyearbyen, når foråret igen nærmer sig.