Det var Harald Blåtand, der gjorde danskerne kristne. Det fremgår jo af runerne i Jellingestenene. Men hvad troede man på og hvordan, inden Jesu budskab nåede til de danske grænser omkring 1000 e.Kr.? Det skal et nyt forskningsprojekt på Nationalmuseet give svar på.

Efter sommerferien indleder et tværvidenskabeligt forskningshold arkæologiske undersøgelser af vikingernes førkristne religion. Formålet er at komme nærmere på jernalderens og vikingetidens hedenske religion, der herskede i Danmark fra cirka år 0 frem til kristendommens indtog. I dag fortæller kilderne ikke fyldestgørende om fortidens offerhandlinger, men det skal nye arkæologiske udgravninger give et større indblik i, fortæller Lars Jørgensen, museumsinspektør ved Nationalmuseet.

"Den nordiske mytologi var indtil for få årtier siden stort set kun kendt fra den tidlige middelalders skriftlige kilder, som var skrevet på afstand af datiden. Så man ved faktisk ikke meget. Vi kender til våbenofringer især i søer og moser, men hvad der skete på land, er stadig uklart," siger Lars Jørgensen.

Nye arkæologiske udgravninger og tolkninger betyder imidlertid, at man i dag kender til levn fra menneskers førkristne ritualer i det 1. årtusinde e.Kr.

Spor på flere stormandsgårde danner vidnesbyrd om religionsudøvelse. Projektet skal afdække brugen af kultbygninger, offeranlæg og spor efter rituelle handlinger. Projektet tager derfor udgangspunkt i en række storgårde og bebyggelsescentre fra det 1. årtusinde e.Kr., hvor der muligvis befinder sig en offerplads på en bakke.