Kort nyt

Drømme på Tøjhusmuseet

Gennem længere tid har Tøjhusmuseets medarbejdere arbejdet på at få etableret en ny permanent udstilling. Man kan sige meget godt om Tøjhusmuseet, men den nuværende udstilling blev sat op i 1930?erne, og museumsformidling har ændret sig meget de sidste 70 år. Derfor er det glædeligt, at en stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har gjort det muligt at iværksætte den ny udstilling, "Krig og menneske". Ifølge thm.dk stopper ambitionerne ikke der. Museet vil stræbe efter at blive et af hovedstadens bedste museer og dermed kunne tiltrække helt nye målgrupper.

Rundhåndet engelsk konge

Den engelske middelalderkonge Henrik III var ganske rundhåndet med sine gaver til undersåtterne. Det skriver Benjamin Wild i tidsskriftet English Historical Review. Forfatteren har fundet en længere liste over kongens gaver. I en periode på blot syv måneder i løbet af 1234- 1235 forærede han over 200 genstande til forskellige mennesker. Det var især bælter og brocher, som modtagerne fik af kongen. Årsagen var klar nok, mener Wild. Henrik ønskede at gøre sin regeringstid så gnidningsfri som muligt, og gaverne var et strategisk redskab til at gøre sig populær i de rigtige kredse. Der var stor gaveudveksling lige efter årsskiftet, og gavelisten er det tidligste bevis på nytårsgaver i den europæiske middelalder.

Selvmord i kolonitiden

Gennem de seneste år er flere forskere begyndt at studere selvmordsraten i forskellige perioder. Hidtil har forskningen fokuseret på den vestlige verden og især den engelsktalende del. Nu er en enkelt forsker begyndt at se nærmere på fænomenet i Afrika. Forskere har indtil nu hævdet, at selvmordsraten i den verdensdel er lav, fordi afrikanere er mindre deprimerede end vesterlændinge. De har dog aldrig benyttet statistik til at understøtte deres tese. I American Historical Review efterprøver Megan Vaughan tesen i den tidligere engelske koloni Malawi. Hun har fået fat i adskillige ligsynsrapporter fra kolonitiden, og selvom der er behov for mere forskning, viser hun, at selvmord har været en udvej også for afrikanerne. Mere forskning på området vil derfor kunne bidrage til en dybere forståelse af tilværelsen for den almindelige borger i en tidligere koloni.

Historier om gamle lægeurter

Ifølge en af antikkens historikere, Plinius den Ældre, kastede bjørnen sig over planten dansk ingefær efter vintersøvnen. Det gjorde den, skulle man tro historikeren, fordi roden ville vække dens sammenskrumpne indvolde til live igen. Plinius? samtidige brugte også planten som medicin mod hård mave – altså som afføringsmiddel. Under middelalderens sorte død blev den benyttet af fortvivlede syge mod bylderne. I dag er vi blevet noget klogere og har opdaget, at plantens saft indeholder et giftstof, som kan medføre hjerteforstyrrelser. I en ny bog af Anemette Olesen, "Gamle lægeurter", kan man blive klogere på dansk ingefær og adskillige andre gamle lægeurter. Bogen er udgivet af forlaget Hovedland. Pris: 249 kroner.

historie@kristeligt-dagblad.dk