Offentligt ansatte undervises i kampsport

Kampsportskoler har succes med selvforsvarskurser for offentligt ansatte. Større risiko for vold på arbejdspladsen end på et værtshus, lyder det fra ekspert

To sygeplejersker fra den retspsykiatriske afdeling i Risskov Århus prøver kampformen af. De træner i kampsporten Dai Ki Haku for at blive bedre til at forhindre konflikter med patienterne og for at forsvare sig selv, hvis det bliver nødvendigt. --
To sygeplejersker fra den retspsykiatriske afdeling i Risskov Århus prøver kampformen af. De træner i kampsporten Dai Ki Haku for at blive bedre til at forhindre konflikter med patienterne og for at forsvare sig selv, hvis det bliver nødvendigt. --. Foto: Mr. Niels Aage Skovbo.

Sygeplejersker bliver skubbet og slået af patienter. Lærere trues med bank af forældre. Og socialrådgivere bliver overfaldet af rasende klienter. Inden for de seneste 15 år er antallet af voldstilfælde mod offentligt ansatte tredoblet til omkring 3000 årlige sager. Og den stigende vold får nu flere kampsportsskoler og klubber til at målrette kurser mod de særligt udsatte faggrupper. En af udbyderne er selvforsvarskursus.dk, der har gennemført kurser for kommunalt ansatte i både Grønland og Danmark.

"Vi kan se et behov hos mange faggrupper i den offentlige sektor. Derfor har vi udviklet selvforsvarsteknikker specielt til professionelle, der skal kunne passe på sig selv, men samtidig ikke må skade de mennesker, de er ansat til at hjælpe. Der er tale om særligt nænsomme afværgeteknikker, ikke decideret kampsport," siger cheftræner i selvforsvar.dk Henrik Kratlund, der har en baggrund i karate.

Udviklingen vækker bekymring hos eksperter, der peger på, at kampsportsundervisningen kan give falsk tryghed og i værste fald være med til at optrappe volden.

"De erfaringer, vi har med selvforsvar, viser, at de korte kurser ikke batter, når det kommer til stykket. De ansatte glemmer ganske enkelt det, de har lært, når de voldsomme situationer først opstår. Og det giver en falsk tryghed. Samtidig viser erfaringer fra Sverige, at en mere kontant tilgang kan være med til at optrappe volden, siger psykolog ved CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse, Jørgen Møller Christiansen, der har forsket i overfald på offentligt ansatte.

Han afviser ikke, at kurser i kampsport kan være en god idé, men efterlyser en kvalitetskontrol, der kan sikre, at de private tilbud lægger vægt på konflikthåndtering og giver kursisterne nogle færdigheder, der også kan hjælpe dem på længere sigt.

De kampskoler, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, understreger da også, at konflikthåndtering er et væsentligt element i undervisningen:

"Vores kurser går netop ud på at give de offentligt ansatte redskaber til at undgå de voldsomme konfrontationer. Vi forsøger at give dem bedre forudsætninger for at læse tegn på forestående konflikter og stoppe dem, inden de kommer rigtig i gang. Og så lære vi dem selvfølgelig også, hvad de kan gøre, hvis det alligevel går galt, siger Shihan Kurt Ørum, grundlægger og cheftræner i kampsportsklubben Dai Ki Haku i Århus.

Volden mod offentligt ansatte begyndte for alvor at eskalere i begyndelsen af 1990'erne, og kriminologer peger på en dalende autoritetstro blandt klienter, kunder og brugere som en væsentlig del af forklaringen.

"Offentligt ansatte i dag vil ikke finde sig i udfald og voldsomheder i samme grad som tidligere og har derfor tendens til at anmelde oftere end før. Men samtidig er der sket en reel stigning i antallet af voldssager, som skyldes, at borgerne er blevet mindre autoritetstro. Det betyder, at der i dag er større risiko for at blive slået ned på arbejdet end på et værtshus," siger kriminolog og forskningschef i Justitsministeriet Britta Kyvsgaard.