Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kommuner vil lukke skoler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner vil lukke skoler

Riget fattes penge, og det betyder, at hver anden kommune overvejer at lukke skoler, viser rundspørge.

- Valerie GENIN/PHOTOPQR/LE DAUPHINE LIBERE

6 debatindlæg Hold mig opdateret

En bølge af skolelukninger er på vej. Næsten halvdelen af kommunerne i en Ritzau-rundspørge overvejer at lukke en eller flere skoler for at spare penge

Der bliver færre folkeskoler i Danmark i fremtiden. Overalt i landet overvejer kommunerne lige nu at lukke skoler for at spare penge. Det viser en Ritzau-rundspørge, som 42 af landets 98 kommuner har svaret på.

33 ud af 40 kommuner forudser besparelser på skoleområdet. Og i halvdelen af de kommuner overvejer man at lukke en eller flere folkeskoler.

- Det er nødvendigt at kigge på strukturen på skoleområdet, og det tror jeg gælder mange kommuner. Hvis vi ikke gør det her, bliver vi nødt til at skære direkte i servicen - for eksempel i færre undervisningstimer eller mindre hjælp til de ældre. Ved at se på strukturen får man flere ressourcer, som kan rettes direkte mod børnenes undervisning frem for til faste udgifter til bygninger og andet, siger Finn Brunse (S), borgmester i Assens.

De mange planer om at lukke skoler i kommunerne skyldes ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær på Syddansk Universitet især to ting: Dels er kommunerne hårdt presset på økonomien - ikke mindst, efter regeringen har sagt, at de næste tre år skal klares med nulvækst.

Annonce
- Dels er skolelukninger et politisk betændt område, som politikerne nok hidtil er veget lidt udenom. Men nu er måske det mindst dårlige tidspunkt at gennemføre skolelukninger på: Der er lang tid til næste valg, man kan henvise til den økonomiske krise - og måske også skyde skylden på regeringen - og endelig kan kommunerne også spille det faglige kort om, at større skoler er bedre end små, siger Ulrik Kjær med henvisning til, at regeringens rejsehold i fredags blandt andet anbefalede at lave større skoler fremover.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kommuner vil lukke skoler

Nederby Jessen, publiceret d.07/06 17:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kommuner vil lukke skoler
Der er ikke noget overraskende i, at vi nu må forudse lukning af endnu flere skoler.

Kristendemokraterne var imod kommunalreformen af flere grunde og vi sagde og skrev ved mange lejligheder dengang, at kommunalreformen vil føre til lukning af skoler og biblioteker. Og det skete. I kølvandet på kommunalreformen blev der lukket skoler og biblioteket og nu forudser man, at der vil blive lukket endnu flere skoler.

Man skal lige være opmærksom på, at flere skolelukninger er blevet afløst af en nyoprettet friskole i de gamle skolelokaler. Hvorfor sker det mon? Folk vil ikke af med den lokale skole i nærmiljøet.

Også i fremtiden må vi forvente, at skolelukninger fører til oprettelsen af flere friskoler. Hvor er det så lige den store økonomiske gevinst er?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Kommuner vil lukke skoler

Bo Nake, publiceret d.07/06 17:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kommuner vil lukke skoler
@BNJ.
Nu overrasker det mig, at lige du er utilfreds med, at der bliver oprettet flere friskoler. Friskoler giver forældrene et bedre (ud)valg og medfører også iflg. selve konceptet et større forældrengagement, to forhold som enhver demokratisk sindet dansker vil kunne glæde sig over.
Det økonomiske er kun en biting, men selvfølgelig vil der altid være en økonomisk gevinst ved friskoler over for offentlige skoler. Det undrer mig, at du spørger.
Men hvorfor har kommunerne så få penge, at de må lukke skoler? Bl.a. fordi personaleudgifter ved administration er steget drastisk efter komunalreformen:
http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesinglealle/artikel/8500-flere-til-administration-efter-kommunalreform/
Her bor de tossede. Helt bestemt. Men hvad skal vi kalde en stat, hvor ydelserne til borgerne svinder, mens selve den offentlige struktur vokser og vokser?
Jeg vil kalde det en maksimalstat. Har du andre forslag?
Del Link

Re: Kommuner vil lukke skoler

Nederby Jessen, publiceret d.07/06 18:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kommuner vil lukke skoler
Bo Nake skriver: "Nu overrasker det mig, at lige du er utilfreds med, at der bliver oprettet flere friskoler."

Jeg er på ingen måde utilfreds med, at der oprettes flere friskoler. Jeg påpeger blot, at som en konsekvens af nedlæggelsen af folkeskoler får vi flere friskoler og at den besparelse, man troede man ville få ved at nedlægge skoler ikke bliver synlig.

Nej lad os endelig få friskoler, hvor forældrene helt naturligt har et stærkere engagement i deres børns skole.

Vi skal som samfund naturligvis udvikle så god en folkeskole som muligt, men ligegyldigt hvor god folkeskolen bliver, vil der altid være brug for frie skoler.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Kommuner vil lukke skoler

Lars J. Helbo, publiceret d.07/06 19:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kommuner vil lukke skoler
Jeg er desværre ikke sikker på, at der kommer så mange friskoler i de kommende år. Lovgivningen på området er nemlig lige blevet skærpet - igen, igen!

Hvis en kommune vil lukke en skole til august 2011, så har de nu tid helt indtil 1. marts 2011. Men hvis forældrene skal oprette en friskole til afløsning af den lukkede folkeskole, så skal de anmelde den og indbetale depositum senest 15. august 2010.

Det besynderlige er, at det er partiet Venstre, der har stået i spidsen for denne ændring - partiet som ellers plejer at gå ind for det frie valg (ihvertfald ved festlige lejligheder). Men ændringen er ikke bare besynderlig, den er direkte idiotisk. De fleste beregninger viser nemlig, at kommunens besparelse på driften ikke bliver mindre af, at der oprettes en friskole. Men det har tværtimod den fordel for kommunen, at man kan slippe af med en skolebygning, som man ikke længere har brug for og som man ellers ikke kan sælge.
Del Link

Re: Kommuner vil lukke skoler

Nederby Jessen, publiceret d.07/06 19:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kommuner vil lukke skoler
Det er rigtigt Lars Helbo, at det er blevet sværere at oprette friskoler, men du må medgive, at der i kølvandet på skolelukninger er startet frie skoler.

Men dit indlæg er vigtigt, fordi du her pointerer og repeterer, at regeringen med venstre i spidsen har gjort det vanskeligere for de frie skoler - også for forældrekredse, der vil oprette en friskole. Men det er ikke umuligt og jeg er overbevist om, at vi også i fremtiden vil se nye frie skoler.

Du kan være forvisset om, at når Kristendemokraterne kommer tilbage til folkeinget ved næste folketingsvalg, vil vi tage fat på forholdene for de frie skoler.

Det løfte må du meget gerne holde os fast på efter valget.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Kommuner vil lukke skoler

Nederby Jessen, publiceret d.07/06 20:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kommuner vil lukke skoler
Kristendemokraterne har altid haft stor opmærksomhed på de frie skoler, herunder efterskoler og højskoler og finder at disse skoler er væsentlig for udviklingen af det danske samfund.

Da VKO igen, igen gjorde det sværere for de frie skoler udsendte Kristendemokraterne følgende pressemeddelelse:

"De frie skoler er en grundlæggende en del af den danske frihedskultur, som Venstre engang var bannerfører for. Borgernes skal have ret til selv at bestemme hvor de vil have deres børn undervist.

Regeringen har sekunderet af Dansk Folkeparti atter engang ført et ideologisk felttog mod borgernes frie ret til at vælge deres børns skolegang hvor de selv finder det bedst. Over de næste tre år bliver skolernes tilskud reduceret markant med omkring 5 %. Samtidig fjerner man befordringsfradraget helt for elever der bor langt væk fra skolen, efter at dette i forvejen var barberet ned.

Kristendemokraterne vil efter næste valg rulle alle disse lovtiltag tilbage. De frie skoler har deres elevgrundlag spredt over et væsentligt større geografisk område end folkeskolen. Derfor skal forældre med børn der ønsker denne skoleform, også have et befordringstilskud. Regeringens og Dansk Folkepartis fjernelse af tilskuddet er endnu et skud for boven til de mennesker der bor bare lidt uden for storbyerne. Det er deres valgfrihed der stækkes.

De frie skoler og efterskoler yder et stort stykke samfundsnyttigt arbejde både mht. uddannelse, pædagogisk nytænkning og med at tage sig af unge mennesker, der ofte ikke ville trives andre steder. Og til forskel fra privathospitalerne er der ikke tanke for profit! Skulle det offentlige tage sig af dette arbejde ville det fordyre udgiften pr. elev med 25 %. Hertil kommer nye skolebygninger og faciliteter. Det er fair at forældre skal betale det nuværende beløb, men Kristendemokraterne vender sig imod, at åndsfrihed alene er de rige borgere til del. Udspillet er en ideologisk kamp mod private, frie, religiøse og andre skoleformer uden for folkeskolen. KD vil momsfritage frie skoler og efterskoler så de ligestilles med folkeskolen."

Partierne i "rød stue" har ikke særlig positive tanker om de frie skoler. Traditionelt har partierne i "blå stue" haft det, men i de seneste år har de gjort det vanskeligere for de frie skoler.

En sikker stemme for de frie skoler finder man hos Kristendemokraterne.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​