Hvis det, som Helene Hägglund efterfølgende beskriver i sin bog, er korrekt, er der ingen tvivl om, at abbedisse Moder Theresa har været et menneske af sådan en karakter, og at hun derfor havde mulighed for at udvikle stærkt sektlignende forhold på Maria Hjerte Kloster ved Sostrup.

Som bekendt sker det i mange forskellige sammenhænge og derfor også i religiøse. Når det sker i religiøse sammenhænge, er der imidlertid den forskel, at det, som lederen siger og gør, er sanktioneret af en højere magt – Gud selv.

Fanatiske religiøse ledere er ofte karismatiske mennesker, der selv har haft stærke religiøse oplevelser, som de beretter om. Måske har de i forvejen en personlighedsforstyrrelse, der gør, at de identificerer sig med disse oplevelser og på den måde udvider deres personlighed til at blive en "mere end". Hvis der sker en sammensmeltning af personen og personens oplevelser, er det nærliggende, at vedkommende tror sig særlig udvalgt af Gud, og derfor vil alt, hvad vedkommende tænker og gør, være beskeder fra Gud eller "helliget" af ham!

Hägglund fortæller i sin bog, at det netop var tilfældet på Sostrup. Og tillod nogen at betvivle dette, efterfulgte gerne fysisk afstraffelse, da noget sådant var af dæmonisk karakter og måtte uddrives – hvilket er et typisk træk for en sekt.

Helene Hägglund troede derfor i lang tid, at det var hende, det var galt med, når hun betvivlede abbedissens ord og handlinger. Således var hun både vidne til, at den gamle dame blev bundet og senere frøs ihjel, kolde afvaskninger af sagesløse, fysisk afstraffelse med mere. Den frygtelige følge heraf var, at hun, som hun selv beskriver, var ved at slå sin samvittighed ihjel. Og det er et af de træk, der definerer en sekt: en selektiv samvittighed.

Helene Hägglund oplevede i særlig grad, hvordan hendes eget bedrag var blevet tydeligt for hende selv, da hun havde haft besøg af en gruppe damer, der skulle høre om klosterlivet. Hvordan hun havde idylliseret tilværelsen og løjet for godtroende kvinder og manipuleret dem til at tro, at det valg, hun havde taget, var godt. I sekter er mennesker netop kodet til at sige nogle bestemte ting, hvilket gør det umuligt at føre en åben dialog med dem.

Så sagen om Maria Hjerte Kloster er altså ikke bare en trist historie om en stakkels nonne, der blev mishandlet. Den er i høj grad også en historie om, at sektlignende forhold kan opstå overalt – også der, hvor hjerter oprigtigt ønsker at tjene Gud, men undervejs udvikler en for alle parter skæbnesvanger fanatisme.

Christina Philipstatt,

generalsekretær,

Dialogcentret,

Mejlgade 48 C, 2. tv.

Århus C