Mange protester mod præsteboliger

Hun blev støttet af Aage Koed Mikkelsen fra Skuldelev ved Frederikssund, som sagde:

– Jeg kommer fra et område, hvor de nye vurderinger vil betyde stigninger i boligbidraget på over 100 procent. For mange kolleger betyder det en reel lønnedgang på 4000 kroner om måneden, og det kan vi ikke leve med!

Spørgsmålet om stigende priser for at bo i præstegårdene har blandt andet ført til, at repræsentantmødet skal tage stilling til et forslag om helt at fjerne præsternes pligt til at bo i tjenesteboligen. Ved redaktionens afslutning var forslaget endnu ikke kommet til afstemning, men af debatten fremgik det, at medlemmerne er splittede i denne sag.

For eksempel kunne Inge Merete Gross fra Mors fortælle om, at der i hendes område tidligere har været opbakning bag boligpligten, men at der op til dette års repræsentantmøde var et klart flertal for at ophæve boligpligten. Omvendt fortalte Ulla Thorbjørn Hansen fra det store Glostrup Provsti ved København, at der her er flertal for at bevare boligpligten.

Præsternes delte meninger til spørgsmålet kom tydeligt frem, da Ole Engberg fra Vejle Provsti gik på talerstolen og redegjorde for, at kredsens to repræsentanter stemte henholdsvis for og imod forslaget om at ophæve boligpligten, fordi der ikke var enighed blandt områdets præster.

I sin formandsberetning bragte Helle Christiansen et par nye elementer ind i debatten om præsternes bopælspligt. Præsteforeningen fører forhandlinger med Kirkeministeriet om præstegårde, og under de forhandlinger har ministeriet givet nogle indrømmelser. Blandt andet tilbyder ministeriet, at præster kan få lov til at flytte væk fra præstegården og til en privatbolig to år før pensionsalderen i modsætning til nu, hvor det først kan ske et halvt år før. Men det er ikke den eneste nye melding, der er kommet fra Kirkeministeriet.

– For alle sogne gælder det, at hvis præst, biskop og menighedsråd bliver enige om det, så vil Kirkeministeriet nedlægge pligten til at bo i tjenesteboligen i det pågældende sogn, hvorefter boligen skal sælges eller overgå til andet kirkeligt formål, sagde Helle Christiansen og understregede, at der hermed var tale om et forhandlingsoplæg.

Præsteforeningen ønsker, at folkekirkens menighedsråd jævnligt overvejer, om der er brug for en præstegård hos dem.

– Der må ske en reel overvejelse, når præstestillinger bliver slået op. Menighedsrådet bør gøre aktivt rede for, hvorfor der på dette sted skal være en præstegård og så samtidig sørge for, at vilkårene er ordentlige, sagde formanden.

Forslaget om at ophæve boligpligten for præsterne kommer til afstemning i dag, hvor repræsentantmødet slutter. Det samme gør det omdiskuterede forslag om, at præsterne skal have seks ekstra frisøndage om året.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

DEN DANSKE PRÆSTEFORENING

Præsternes fagforening, som blev stiftet i 1896 med det formål at varetage de faglige uddannelsesmæssige, tjenstlige og økonomiske interesser for folkekirkens præster og for foreningens øvrige medlemmer.

Foreningen er bygget op med et repræsentantmøde som øverste myndighed, hovedbestyrelse og 30 geografisk opdelte medlemskredse.

Præsteforeningen har omkring 3600 medlemmer, og der er ansat 10 medarbejdere på sekretariatet på Østerbro i København.

Præsteforeningens Blad udgives hver uge i knap 4000 eksemplarer.

PRÆST I DAG

I en ny serie om præster i dagens Danmark sætter Kristeligt Dagblad i denne uge fokus på jobbet mellem kald og profession. Læs alle artiklerne i temaet på

kristeligt-dagblad.dk