Historien om VM i fodbold handler ikke kun om sejre og nederlag, men også om personligheder på godt og ondt. Ny bog dykker ned i VM- historiens bedste og værste øjeblikke
Mussolini, Italiens fascistiske leder, ser med stolthed ud på fodboldbanen. Året er 1934, og VM-semifinalen mellem Italien og Østrig er netop fløjtet i gang.
Som turneringens suverænt bedste hold er Østrig klar favorit, men i kampen mod værtslandet er det ikke nok. Især en enkelt mand, Karl Zischek, spænder ben for det østrigske hold.
På et tidspunkt ser man blandt andet Zischek foretage et hurtigt ryk direkte ind foran en østrigsk spiller, hvorefter han med et sikkert hovedstød sender bolden direkte til italienske fødder.
Den slags er på ingen måde usædvanligt. Det specielle er, at Zischek ikke er fodboldspiller. Han er derimod kampens dommer, og ifølge fodboldhistorikerne er det ikke mindst Zischeks mildest talt meget skæve dømmekraft, der bringer Italien videre til finalen, hvor de slår Tjekkoslovakiet med 2-1.
Anekdoten om den fascistisk begejstrede dommer er blot en blandt mange i bogen "De gode og de onde – VM-historiens bedste og værste øjeblikke", skrevet af journalisterne Lars Hestbech og Andreas Kraul.
Den lille historie er samtidig et strålende eksempel på, hvad millioner af fodboldfans samles om, når Sydafrika i dag byder velkommen til endnu en VM-slutrunde.
For fodbold handler ikke kun om sejre og nederlag, men også om personligheder, der udstiller menneskets bedste og værste sider.
Lad os for eksempel hoppe 20 år tilbage, til VM i Italien i 1990. Holland og Tyskland mødes i ottendedelsfinalen, men allerede forud for kampen har der i medierne udspillet sig en mindre krig på ord og spydigheder.
Kampen begynder da også i et forrygende tempo, hvor begge hold spiller, som gjaldt det livet. Hollands orangeklædte spillere styrer spillet i de første 20 minutter, men så sker det:
Den tyske stjernespiller Rudi Völler erobrer bolden og begynder en elegant dribletur mod det hollandske mål. Frank Rijkaard, den hollandske midtbanespiller, forsøger at bremse Völler, men da den tyske spiller er lige ved at drible forbi, stikker Rijkaard benet ud og begår frispark.
Handlingen udløser et gult kort, hvilket gør Rijkaard så irriteret, at han bevæger sig om bag Völler for at sende en spytklat direkte ind i den tyske spillers lange krøller.
Episoden, der indbragte Rijkaard øgenavnet "lamaen", forplanter sig gennem resten af kampen, der bliver en grim og modbydelig affære, som ender med tysk sejr.
Nu er fodbold jo meget andet end korrupte dommere og spyttende fodboldspillere. Og bogen "De gode og de onde" er da også fyldt med historier om de spillere, der med både talent og væsen har fået verdens fodboldfans til at smile af glæde og begejstring.
Når det gælder begejstring, er det jo svært at komme uden om Edson Arantes do Nascimento, bedre kendt som Pelé.
Drengen fra den brasilianske slum havde allerede som barn udvist en evne til at håndtere en fodbold så overbevisende, at alle vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før han fik sin debut på landsholdet.
Den tid kom i 1958, hvor VM blev holdt i den svenske hovedstad, Stockholm. Ganske vist havde en psykolog ud fra en tegning vurderet, at Pelé var for barnlig til at indgå i truppen, men den brasilianske træner trodsede alle indvendinger og udtog den kun 17-årige teenager til landsholdet.
Og dermed var en stjerne født. Da VM var slut, var Brasilien verdensmestre, ikke mindst med hjælp fra Pelé, der i løbet af turneringen scorede seks af sin karrieres sammenlagt 1283 mål.
I dag ruller bolden så for første gang ved VM i Sydafrika. Det er 19. gang, at der kæmpes om titlen som verdens førende fodboldnation, og med navne som portugisiske Cristiano Ronaldo, engelske Wayne Rooney, argentiske Lionel Messi og hollandske Arjen Robben er der lagt op til endnu en dyst på både mål og personligheder.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk