Formand udfordrer menighedsråds veto

Når formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen i eftermiddag indtager talerstolen på årsmødet i Nyborg bliver det med en provokation.

"Menighedsrådene har eksisteret siden 1903. Siden er der kommet provstiudvalg og sidste år også stiftsråd til. Så nu er det måske på tide at se på menighedsrådenes rolle i strukturændringer," siger hun.

Inge Lise Pedersen mener, at det er en diskussion værd, om enkelte menighedsråd altid skal have ret til at nedlægge veto mod strukturforandringer, for eksempel ved sognesammenlægninger.

"Det står ingen steder i loven, at et menighedsråd kan det. Men skiftende kirkeministre har altid sagt, at de ikke ville gå imod et menighedsråds ønsker. Her skal der måske en holdningsændring til," mener hun.

Inge Lise Pedersen siger også, at hun opfatter Landsforeningen som en forening, der skal være repræsentant for alle folkeligt engagerede i kirken, og det vil også sige de valgte repræsentanter i provstiudvalg og stiftsråd.

"Vi skal tage alvorligt, at vi repræsenterer hele det folkelige engagement i folkekirken, og her er der sket meget siden 1903."

Lektor på Systematisk Teologi i København Hans Raun Iversen er ikke uenig. For når folkekirken udbygger strukturen, så udbygges også demokratiet i folkekirken.

"Det er en rigtig løsning at se på menighedsrådenes ageren, hvis provsti- og stiftsplanen ønsker ændringer for helhedens skyld. En måde at løse det på kunne være at flytte præsten i sognet, så kan menigheden vælge selv at betale præsten," siger han.