Ældre i aktiv kamp mod ensomhed

Ensomhed blandt ældre har været ét af de mest sejlivede tabuer. Men det er ved at ændre sig, melder flere ældreorganisationer og fagfolk. De oplever, at ældre i stigende grad melder sig til kurser om livsmod, sjælesorg og livsmestring, de flytter oftere i bofællesskab, og de går mere til psykolog.

I det hele taget er der en ny type ældre under 70 år, der mere end tidligere tør tale om og handle på problemstillinger, som traditionelt er blevet fortiet, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler.

"Der er ved at opstå en meget mere råstyrkeagtig tilgang til alderdommen, hvor man i højere grad end tidligere tager ansvar for sit liv og ikke vil være bitter. De nye ældre er ikke mindre ensomme, de gør bare noget ved det," siger hun og peger på flere forklaringer.

"Først og fremmest foregår der i øjeblikket en kamp mellem generationerne, hvor de unge klager over at skulle bære de økonomiske byrder for de ældre, og det har skabt en mod- reaktion. De ældre har behov for at vise, at de ikke blot er en byrde, men sagtens kan klare sig. Den kampånd hænger igen sammen med, at det i høj grad er 68-generationen, der på godt og ondt definerer de nye gamle. Modsat traditionelle gamle, som i højere grad levede et "facadeliv" med faste regler, er 68?erne opdraget til at tage slagsmålene og knubsene og leve med oprejst pande," forklarer Margrethe Kähler:

"Måske kan man sige, at 68?erne kæmpede for en sag, der var større end dem selv, og det kommer dem til gode nu. De føler sig ikke som et lille magtesløst atom i samfundet, som de plus-80-årige har lidt tendens til."

På landets højskoler mærker man også tendensen. Særligt seniorhøjskolerne har haft succes med korte kurser til ældre, der har mistet eller af andre grunde har brug for at bryde ensomheden. Men også traditionelle højskoler er i stigende grad begyndt at tilbyde denne slags kurser, fordi interessen er der, fortæller forstander på Løgumkloster Højskole Bent Andreasen. Han oplever ligeledes, at tabuerne omkring død og ensomhed er i opbrud:

"Vi har 10 kulturrejser om året nu, hvor mindst halvdelen af deltagerne er mennesker, der har mistet. Og det er udtryk for en ny form for åbenhed, for det kræver altså en del at rejse af sted alene, når man er vant til at være to."

Når opgøret med ensomheden sker netop i disse år, hænger det også sammen med en generel erkendelse af, at ældres traditionelle netværk i familien og i lokalsamfundet ikke længere kan tages for givet, mener sociolog Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Det er blevet noget, man selv må kæmpe for, og det har fået flere ældre til at tage mere initiativ.

"Det er uden tvivl en svær, men også nødvendig omstilling for de ældre. Men det er meget vigtigt, at de i højere grad selv styrker deres sociale situation, for vi indretter os stadig mere sådan, at der ikke nødvendigvis er nogen, der gør det for dem," siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk